HELE POINTEN med menneskets seksualliv er, at vi skal dele vores kærlighed ansvarsfuldt og hengivent. Seksualitet er mere end kropslig nydelse; det er noget stort, som berører hele vores væsen. Gennem sex kan et par lære hinandens inderste mysterium at kende og blive til ét. Det er Guds gave til et par, for at de kommer dybere i deres kærlighed, og åbner muligheden for at Gud derigennem skaber nyt liv. Hvad der er godt, vil gives videre, vil deles - og kvindens og mandens kærlighed gives videre i et nyt barns liv. Det ene kan ikke skilles fra det andet, for så mister det seksuelle fællesskab noget af sin dybeste værdi.
Kirken lærer, at seksuelt samkvem hører hjemme i ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Hvis man virkelig elsker hinanden, er man også parat til, at det seksuelle samkvem kan føre til skabelsen af et barn.
At anvende prævention er at sige nej til, at kærligheden kan bære frugt, der når ud over ægtefællernes kærlighed til hinanden. Selvom Kirken er imod kunstig prævention, opmuntrer den til ansvarlig forældremyndighed og anbefaler derfor planlægning af antallet af børn gennem såkaldt naturlig familíeplanlægning (se boks).
I visse dele af verden har spredning af HIV været årsag til en humanitær katastrofe. De måder at forhindre smittespredning på, som anbefales af Kirken, er de mest sikre mod smitte - nemlig at være tro mod sin partner og afstå fra sex før ægteskabet.
Sådanne adfærdsmæssige forholdsregler har også rent empirisk i hele verden vist sig at være de mest effektive for at stoppe spredningen af HlV. I et ægteskab, hvor den ene part er smittet, kan brugen af kondom derimod ses som en foranstaltning mod smitte. Så bliver dette et spørgsmål om individuel sjælepleje og hjælp til individuelle familier. Af den årsag findes der ikke officielle retningslinjer fra Kirken.
Den Katolske Kirke er gennem sin størrelse, sin verdensomspændende karakter og sin massive indsats inden for undervisning og sygepleje en vigtig aktør i spørgsmål om AIDS og er en af verdens største ydere af pleje af HlV-smittede og AIDS-syge.
FN-agenturet UNAIDS estimerer, at Kirken yder 25% af al HIV-behandling samt pleje og støtte til AIDS-patienter i hele verden.
Hvilken form for familieplanlægning?
Kirken skelner mellem naturlig familieplanlægning og kunstig prævention. Naturlig familíeplanlægning er baseret på, at en kvinde kun kan blive gravid i meget begrænsede perioder i sin menstruationscyklus. Hvis kvinden lærer sin krop godt at kende, kan hun for det meste aflæse kroppens tegn og fastslå, hvornår hun er frugtbar, og - hvis hun ikke ønsker at blive gravid - afstå fra samleje på de dage.
Naturlig familieplanlægning er, ved korrekt anvendelse, mere effektiv end p-pillen. I et forhold, hvor parret elsker og respekterer hinanden, bliver metoden en naturlig del af samlivet.
Derimod afviser Kirken kunstig prævention, dvs. kemiske midler (p-pillen), mekaniske (f.eks. kondom, spiral etc.) og de kirurgiske midler (sterilisation) - fordi de griber manipulerende ind i den altomfattende forening mellem mand og kvinde. Nogle af disse er sundhedsskadelige for kvinden, andre har en abortfremkaldende virkning og kan på længere sigt påvirke parrets kærlighedsliv negativt.
Læs også:
Katolske grupper slutter sig til kampen mod sundhedsmyndighedernes godkendelse af abortpiller
Bemærk: Hæftet "25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro" kan købes i Katolsk Webshop
25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro - oversigt
01. Hvem er Gud? - (Katolsk PodCast)
02. Hvem er Jesus? - (Katolsk PodCast)
03. Hvad er Kirken? - (Katolsk PodCast)
04. Tilbeder katolikker Jomfru Maria? - (Katolsk PodCast)
05. Er alt, som står i Bibelen, bogstaveligt sandt? - (Katolsk PodCast)
07. Hvis den kærlige Gud lever - hvorfor findes der så ondskab?
08. Hvorfor går katolikker til skrifte?
09. Hvordan foregår en katolsk messe?
10. Hvorfor har Den katolske Kirke ikke kvindelige præster?
14. Hvad adskiller Den katolske Kirke fra de kirker der blev grundlagt efter Reformationen?
15. Hvad mener Den katolske Kirke om andre religioner?
16. Hvorfor siger Den katolske Kirke at fosterdrab (provokeret abort) er forkert?
17. Må man ikke bruge prævention, selv om det kan forhindre HIV/ AIDS?
18. Hvad siger Den katolske Kirke om seksualitet?
19. Hvad gør man ved de seksuelle overgreb, som er sket i Den katolske Kirke?
20. Må katolikker blive skilt?
21. Hvordan ser Kirken på rigdom og fattigdom?
22. Har dyr samme værdi som mennesker?
23. Hvad sker der efter døden?
24. Hvad er vigtigt for en katolik?
25. Hvordan bliver man katolik?