Overskrifter
KATOLSK LIV har i samarbejde med korleder Jette Thomsen fra "Det Danske Hildegard Ensemble" offentliggjort 16 såkaldte "Birgitta-sange" som KATOLSK LIV og Jette Thomsen i et samarbejde har indspillet på Sankt Birgitta Kloster i Maribo under sommeren 2024.
Oversættelse af latinsk tekst er begået af Hans Thomsen og Elisabeth Thomsen er initiativtager og koordinator på projektet. Grafikken er hovedsagelig af Irene Kaastrup-Olsen, men vi har også benyttet klassiske afbildninger samt grafik genereret af ChatGPT.
Hver af de 16 sange vil i løbet af sensommeren og efteråret blive tilføjet latinsk og dansk tekst samt grafik. Du kan allerede nu se en oversigt over samtlige 16 sange: HER
Bemærk: Du kan downloade alle "Birgitta-sangene"og gemme dem på din enhed. Sangene er også fantastiske til at meditere over. Vælg "gentag" for at høre sangene igen og igen.
Brug dette feed til din musikafspiller: https://katolskliv.dk/?feed=mp3&shows=bs
Nu også på YouTube Music
Birgitta Sange på YouTube Music - HER
Læs mere om Birgitta af Vadstena
Læs mere om Birgitta af Vadstena HER
Den gregorianske sang
Den gregorianske sang repræsenterer en af de ældste former for liturgisk sang, der endnu er i levende brug. Siden 7.-8. århundrede har denne kirkemusik i samspil med lokale traditioner udviklet sig til den mest udbredte kirkesang i Vesteuropa. Både ved de sungne messer og de syv forskellige daglige tidebenner i klostrene har den gregorianske sang lydt århundrede efter århundrede. Sangens karakter kan således bestemmes som kirkelig funktionsmusik, hvis formål er at udtrykke de hellige teksters budskab under de daglige gudstjenester. Ordene står derfor i centrum, og musikken er ordenes tjener. Frem for alt måtte sangen være slidstærk og undgå ethvert præg af koncert og individuelle præstationer.
Stort set er gregorionsk sang anonym, så at både komponist og sanger træder tilbage i gudstjenestens hellige fællesskab. Datidens vældige kirkerum har ved deres efterklang forstærket den enstemmige sangs lineære karakter og ladet tonerne i de bølgende fremodrettede melodilinier blandes og forenes i himmelsk genklang.
Sentimentalitet må vige for en ophøjet ro, der bedst tjener bibelteksternes forkyndelse. Forsiringer og tonaranker reserveres gerne til at understrege de særlige betydningsbærende ord som fx Dominus,Herre. Gregoriansk sang er en ydmyg kunstart, der giver afkald på ydre virkemidler, fordi den først af alt skal være en vej til bøn i kirkens fællesskab og løfte sjælen til en åndelig forening med englenes og helgenernes himmelske lovsang til Guds ære.
1. Veni creator Spiritus
2. O Maria dignissimum
3. Eva Mater
4. Ave regina coelorum
5. Sicut spinatum
6. Patrera cum Filio
7. Exultant sancti
8. Salve Regina
9. Salve caeli digna
10. Caelestis erat curia
11. Domurn tuaro
12. Omnia mandata
13. Salva nos
14. Speciosa faeta es
15. O Birgitta
16. Benedicamus