Kirken og reformationen

19. januar 20231816 Læsninger

Fra en festmesse i den katolske domkirke Sankt Ansgar

GENNEM KIRKEHISTORIEN har forskellige reformatoriske bevægelser reageret mod forkerte ting i Kirken. Mange helgener, for eksempel Frans af Assisi, har med deres forkyndelse og med deres liv bidraget til, at Kirken er blevet fornyet i den tro, den har fået af Kristus og apostlene.

Den bevægelse som opstod i 1500-tallet og som protestantismen voksede ud af, ville også rette op på forskellige problemer í Kirken. Men den kom til at sætte spørgsmålstegn ved centrale dele af troen, som Kirken havde fra apostlene, på en måde som udfordrede Kirkens enhed. Den gik fra kravet om reformer, som mange i Den Katolske Kirke delte og senere gennemførte, til at blive en protest, som blev opsnappet af flere af tidens politikere, fyrster og konger. De så deres chance til selv at få større magt ved selv at blive ledere af Kirken. Efterhånden blev der etableret flere nationale kirker, der ikke anerkender paven som deres leder og ikke har samme syn på flere af sakramenterne, herunder Den Danske Folkekirke.

Katolikker og protestanter er enige i mange vigtige ting. Vi tror alle, at Jesus er Guds Søn og verdens Frelser og at alle, som tror på ham, får evigt liv. Dåben i Treenighedens navn er det sakramente, som vi har fælles.

Én forskel er, at Jomfru Maria og helgenerne spiller en større rolle i Den Katolske Kirke. En anden er, at vi har forskellig opfattelse af, hvad Kirken og sakramenterne er. Præsterne i den latinske (og største) del af Den Katolske Kirke må ikke gifte sig, men skal leve i cølibat. Lige siden 300-tallet har der eksisteret både munke og nonner og klostervæsenet er en vigtig del af det katolske, åndelige liv.

Katolikkerne tror, at Den Katolske Kirke er den Kirke, som Jesus selv har grundlagt og som er bevaret gennem to årtusinder under ledelse af apostlen Peters efterfølger, biskoppen af Rom. Den Katolske Kirke er én Kirke, men den er spredt over hele jorden. Selv om visse ting kan være ret forskellige, er det alligevel den samme Kirke, som fejrer gudstjeneste og beder bønner ud fra samme tro. Kirken holdes sammen gennem biskoppernes fællesskab med paven under hans ledelse. Dette garanterer, at Guds Ånd bevarer og leder Kirken i den samme tro i hele verden og til alle tider.

Den Katolske Kirke vil, at alle kristne skal samles i ét fællesskab igen, sådan som Jesus ønskede det. Derfor taler vi med og beder med andre kristne - det kaldes økumeni. At vi kristne er splittede, er en skandale - det gør, at det kristne budskab ikke fremstår helt troværdigt. Derfor beder vi for, at et fuldt fællesskab en dag skal blive til virkelighed.

Kilde: "25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro". Udgivet af Pastoral-Centret og gengivet med tilladelse.