Hvorfor en pave

28. januar 20232167 Læsninger

PAVEN ER KIRKENS LEDER og et synligt symbol på Kirkens enhed. Der er behov for en person, som kan holde sammen på en verdensomspændende Kirke. Det var Jesus selv, som etablerede dette embede; han gav en af sine apostle hvervet som leder for den unge Kirke. I Evangeliet står der, at Jesus sagde til Peter "Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min Kirke" (Matt 16,18). Senere sagde Jesus til Peter "Vær hyrde for mine får" (Joh 21,17) og med det mente han, at Peter skulle lede, holde sammen på og støtte troen i det kristne fællesskab. Peter drog senere til Rom, hvor han led martyrdøden (blev dræbt for sin tros skyld).

Paverne er apostlen Peters efterfølgere; de har samme ansvar som Peter havde, for at troen holdes levende og ikke får et forkert indhold. Paven er biskop af Rom, og han leder Kirken i fællesskab med de andre katolske biskopper.

Der kan ikke træffes vigtige beslutnlnger om Kirkens liv og noget, som vedrører alle katolikker uden at Paven har det sidste ord. Men han kan ikke træffe beslutninger, der går imod det, som Kirken har troet på og lært gennem alle tider.

Pavens mission kan altså ikke sammenlignes med at være administrerende direktør for en virksomhed eller partileder. For katolikker er paven symbolet på at de, på trods af stor mangfoldighed, er et fællesskab og fremfor alt på, at Gud gennem Helligånden leder sin Kirke og aldrig forlader den.

Gennem historien har paverne spillet en betydelig kulturel og historisk rolle. Det var for eksempel pave Sixtus IV, som grundlagde universitetet i København i 1479. Pave Johannes Paul II besøgte Danmark i 1989, og pave Frans besøgte Sverige i efteråret 2016. I dag er paven talsmand for omsorg for skaberværket, for retfærdighed og fred og for menneskelivets ukrænkelige værdighed. Pave Frans' rundskrivelse, Laudato si', om hensynet til miljøet, er højt værdsat langt uden for Den Katolske Kirkes grænser. Han minder os også om, at vores liv er betydeligt større end bare det materielle.