Menneskelivet er en gave fra Gud, derfor er det menneskelige liv helligt og skal beskyttes og respekteres. Den Katolske Kirke mener, at mennesker ikke har ret til at afbryde et liv. Derfor siger Kirken nej til fosterdrab (provokeret abort), aktiv dødshjælp og dødsstraf.
Mennesket bliver skabt som en person, når sæd og æg forenes i befrugtningen. Mange mennesker deler dette livssyn, så man behøver ikke være troende, for at mene at abort er forkert.
Diskussioner om abort handler ofte om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop. Denne rettighed står dog i kontrast til barnets rettighed til at leve. Abort skaber altså en konflikt mellem kvindens og barnets ret til selvbestemmelse over egen krop og liv. Den Katolske Kirke ser det som sin opgave at stille sig på den svages side; det ufødte barn har ret til livet.
En uønsket graviditet kan sætte en kvinde i en meget udsat position, men det grundlæggende spørgsmål er, om det ufødte barn er et liv eller ej. Løsningen er ikke at tage nogens liv, men at støtte mor og barn til et værdigt liv. Vi stræber efter et samfund, hvor alle børn er velkomne; ingen skal være nødt til at føle sig tvunget til abort, fordi man ikke har råd til at få børn, eller ikke kan læse videre eller fordi, barnets far ikke vil have barnet. I dag vælger mange abort, fordi det barn, de venter, har en form for handicap. Men har vi ret til at afgøre, om et andet menneskes liv er værd at leve?
Med ny teknik åbnes mulighed for at vælge, hvem der skal fødes og hvem ikke. Det er noget, Den Katolske Kirke tager afstand fra. Kirken mener, at alle mennesker er lige i værdighed og har ret til livet - den mest grundlæggende af alle menneskelige rettigheder, hvoraf alle andre følger, uanset køn og etnicitet eller om man er rask eller syg, smuk eller grim, rig eller fattig, eller hvor mange kromosomer man har.
En menneskelig person bliver skabt ved befrugtning. Enhver anden definition af, hvornår et menneske bliver skabt, risikerer at skabe et samfund, hvor vi vurderer hinanden efter hvor "nyttige" eller "ønskværdige" vi er for hinanden.
I visse usædvanlige situationer kan et barns død accepteres for at redde den gravide kvinde. Det sker, når både barnets og moderens liv er i fare, og der ikke findes nogen måde at redde barnet på. Dette er et korrekt handlingsprincip, da operationen ikke udføres med det formål at dræbe barnet (hvilket ville være en abort), men tjener det gode formål at redde moderens liv.
Kilde: "25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro". Udgivet af Pastoral-Centret og gengivet med tilladelse.
Læs også p. Lars Messerschmidt artikel - "Abort, nu igen"
Bemærk: Hæftet "25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro"
kan købes i Katolsk Webshop 01. Hvem er Gud? - (Katolsk PodCast) 02. Hvem er Jesus? - (Katolsk PodCast) 03. Hvad er Kirken? - (Katolsk PodCast) 04. Tilbeder katolikker Jomfru Maria? - (Katolsk PodCast) 05. Er alt, som står i Bibelen, bogstaveligt sandt? - (Katolsk PodCast) 07. Hvis den kærlige Gud lever - hvorfor findes der så ondskab? 08. Hvorfor går katolikker til skrifte? 09. Hvordan foregår en katolsk messe? 10. Hvorfor har Den katolske Kirke ikke kvindelige præster? 14. Hvad adskiller Den katolske Kirke fra de kirker der blev grundlagt efter Reformationen? 15. Hvad mener Den katolske Kirke om andre religioner? 16. Hvorfor siger Den katolske Kirke at fosterdrab (provokeret abort) er forkert? 17. Må man ikke bruge prævention, selv om det kan forhindre HIV/ AIDS? 18. Hvad siger Den katolske Kirke om seksualitet? 19. Hvad gør man ved de seksuelle overgreb, som er sket i Den katolske Kirke? 20. Må katolikker blive skilt? 21. Hvordan ser Kirken på rigdom og fattigdom? 22. Har dyr samme værdi som mennesker? 23. Hvad sker der efter døden?25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro - oversigt