21. november 2024

Seksuelle overgreb

Politiet involveres altid i sager om overgreb

I DE SENERE ÅR har flere rapporter afdækket, hvordan børn og unge er blevet udsat for overgreb af præster i Den Katolske Kirke. Dette er sket over hele verden gennem en lang periode. Der er intet i Den Katolske Kirkes lære, som på nogen måde kan forsvare overgreb. I kraft af Jesu ord "lad de små børn komme til mig" har Kirken altid fremhævet og forsvaret barnets unikke værdighed. Kirken betragter derfor seksuelle overgreb mod mindreårige som en af de mest afskyelige forbrydelser mod mennesket og dermed mod Gud selv. Men Kirken består af mennesker, og mennesker kan vælge at begå forfærdelige handlinger.

Når et barn udnyttes af en voksen, er det en krænkelse, som giver sår resten af livet. Og hvis det så oven i købet er præster, som gør sig skyldige i overgreb, indebærer det endnu større skade, fordi præsterne derved har udnyttet den store tillid, man har haft til dem, og derved også skadet Kirkens vidnesbyrd om næstekærlighed på en meget alvorlig måde.

Kirken påtager sig med stor vrede og sorg ansvaret for de overgreb, der er sket. Der gøres et stort arbejde i hele verden, for at overgreb ikke skal kunne ske igen. For at dette skal lykkes, er det afgørende, at alle tager et fælles ansvar for at anmelde overgreb og mistanke om overgreb. Seksuelle overgreb mod mindreårige må aldrig ties ihjel. Vi må altid gribe ind øjeblikkeligt og stærkt for at beskytte offeret.

I Danmark har Den Katolske Kirke etableret et beredskab, der håndterer tilfælde af mistanke eller sager om seksuelle overgreb begået af gejstlige eller andre ansatte i Kirken. Dette beredskab er ikke en erstatning for politimæssig indgriben og efterforskning, da politiet altid involveres. Beredskabet har til formål at behandle eventuelle henvendelser på en professionel korrekt og effektiv måde.

Biskop Czeslaw Kozon i forbindelse med artikelserie i Berlingske Tidende:

Biskop Kozon under et tidligere interview med KATOLSK LIV │ Foto: Kuno Arnkilde

I forbindelse med Berlingske Tidendes artikelserie om Den Katolske Kirkes
håndtering af misbrugssager har biskoppen givet et skriftligt interview,
som kan læses i sin fulde længde - HER


Kilde: "25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro". Udgivet af Pastoral-Centret og gengivet med tilladelse.


Bemærk: Hæftet "25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro" kan købes i Katolsk Webshop

25 Spørgsmål og Svar om katolsk tro - oversigt

01. Hvem er Gud?

01. Hvem er Gud? - (Katolsk PodCast)

02. Hvem er Jesus? - (Katolsk PodCast)

03. Hvad er Kirken? - (Katolsk PodCast)

04. Tilbeder katolikker Jomfru Maria? - (Katolsk PodCast)

05. Er alt, som står i Bibelen, bogstaveligt sandt? - (Katolsk PodCast)

06. Hvorfor behøver vi paven?

07. Hvis den kærlige Gud lever - hvorfor findes der så ondskab?

08. Hvorfor går katolikker til skrifte?

09. Hvordan foregår en katolsk messe?

10. Hvorfor har Den katolske Kirke ikke kvindelige præster?

11. Hvad gør munke og nonner?

12. Hvad er helgener?

13. Hvordan beder man?

14. Hvad adskiller Den katolske Kirke fra de kirker der blev grundlagt efter Reformationen?

15. Hvad mener Den katolske Kirke om andre religioner?

16. Hvorfor siger Den katolske Kirke at fosterdrab (provokeret abort) er forkert?

17. Må man ikke bruge prævention, selv om det kan forhindre HIV/ AIDS?

18. Hvad siger Den katolske Kirke om seksualitet?

19. Hvad gør man ved de seksuelle overgreb, som er sket i Den katolske Kirke?

20. Må katolikker blive skilt?

21. Hvordan ser Kirken på rigdom og fattigdom?

22. Har dyr samme værdi som mennesker?

23. Hvad sker der efter døden?

24. Hvad er vigtigt for en katolik?

25. Hvordan bliver man katolik?