KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Fejres 22. februar. Liturgisk rang: Fest. Liturgisk farve: Hvid. ”Stol”, på latin cathedra, henviser til den stol, en biskop sidder på, når han underviser menigheden; hans lærestol. Pavens lærestol kaldes ”Den hellige stol”. I Rom er festen for apostlen Peters stol fejret siden 400-tallet. Den udtrykker en fejring af det øjeblik, da Peter tog ansvaret på sig for Kirken som den første biskop af Rom og dermed den første pave.
Sammen med Laterankirken (San Giovanni in Laterano), Peterskirken og Skt. Paulus udenfor murene (San Paolo fuori le Mura) er basilikaen Santa Maria Maggiore en af Roms fire hovedkirker, nu kaldet pavebasilikaer. Disse fire basilikaer foruden basilikaerne San Francesco og Santa Maria degli Angeli i Assisi bærer titlen Basilicae Maiores, dvs. ”de store basilikaer”, og således har Santa Maria Maggiore en særlig status, som betyder at dens kirkevielsesfest kan fejres i hele Kirken som en valgfri mindedag.
Lige fra Kirkens grundlæggelse har man fejret de afdøde, som man helt sikkert troede, blev optaget i himlen efter deres død, så de nu er hos Gud. Først troede man dette om martyrerne, for Jesus sagde jo i ”saligprisningerne”, at de, der forfølges på grund af retfærdighed, er salige, og Himmeriget er deres (Matt 5,10), men snart blev også apostlene efter deres død anset for helgener, og senere kom andre kategorier af helgener til, som vi kender dem i dag. Martyrologium Romanum er Kirkens officielle fortegnelse over mennesker, der anses for at være helgener, og selv om martyrologiet ikke anser sig selv for at være en udtømmende liste, indeholder det beskrivelser af mere end 7.000 helgener, som alle fejres på højtiden for Alle Helgen.
Allerede i den før-kristne tid mindedes hedninge deres afdøde, ligesom mennesker i mange kulturer har gjort og stadig gør det. Så tidligt som i 100-tallet begyndte kristne at mindes og takke Gud for de døde ved at bede og fejre messen for dem. Det kan bl.a. ses af indskrifter i katakomber i Rom fra de første århundreder.
