Fader, Søn og Helligånd

Når kirkeåret afsluttes med at fejre Kristi kongeværdighed, understreger det, at Kristus, vor konge, og hans rige er målet for vores liv på jorden. Efter festen for Jesus Kristus, Universets Konge, begynder et nyt kirkeår med adventstiden og forventningen om Jesu fødsel som menneske.

Jesus fremtrådte ikke som konge i menneskers øjne, da han levede som menneske. Helt skjult var hans kongeværdighed, da han levede med sine forældre i Nazaret, til han blev 30 år. Først mod slutningen af sit offentlige liv, svarede han på Pilatus’ spørgsmål, om han var jødernes konge, at ”Mit rige er ikke af denne verden” og videre svarede han Pilatus: ”Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst” (Joh 18,36—37). I Mattæusevangeliets afslutning, efter sin opstandelse, siger Jesus: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden” (28,18).

Advent betyder „komme“ og betegner de fire uger, der går forud for jul, fejringen af Herrens fødsel den 25. december. Julefesten har i vort moderne samfund ikke længere meget til fælles med den kristne jul, og det kommer måske allertydeligst til udtryk i den måde, julens højtid forberedes på.