INTRODUKTION til katolsk ”Lille katekismus” fra 1952

Af Birgit Bidstrup Jørgensen

Mange vil kende Luthers lille katekismus, som han skrev i 1529 til brug for undervisning i den protestantiske troslære, og som stadig anses for at være ”et mesterværk i den europæiske kulturhistorie og et hovedværk i den kristne pædagogik”, som der står i forordet til den nye oversættelse, Folkekirken tog initiativ til at udgive i 2013. Luthers lille katekismus indeholdt en kort og præcis gennemgang af De Ti Bud, trosbekendelsen, Fadervor og sakramenterne i en form, hvor der blev stillet spørgsmål og givet forklaringer i et klart og let forståeligt sprog. På nogle tidspunkter i historiens løb forventedes man at lære en del af katekismen udenad, men fra Luthers side var katekismen egentlig beregnet til, at husfaderen skulle undervise sin husstand i den kristne tro med udgangspunkt i samtaler om sin egen læsning af Bibelen og katekismus – som det også fremgår af overskrifterne til de enkelte kapitler, f.eks. ”Troen, som vi enkelt og ligefremt skal lære hinanden.”

Med den katolske ”Lille katekismus”, som her gengives i sin originale tekst på KATOLSK LIV, må man forestille sig, at der er tale om en katekismus for katolske kristne med en udformning og en pædagogik, der tager eksempel fra Luthers lille katekismus med ambitionen om at katolske børn tilegner sig katolsk troslære.

Bogen var beregnet til undervisning af børn i 3.-5. klasse, hvad også fremgår tydeligt af henvendelsen til barnet, der indleder bogen på s. 2:

”Du har nu fået en katekismus. Hvad mon der står i den?

Deri står det vigtigste af alt det, som du har hørt om i religionstimen, og som du frem for alt aldrig må glemme.

Noget af det er så vigtigt, at du må lære det helt ordret.

Resten vil læreren tale med dig om og forklare dig, og du skal prøve på at forstå det så godt, at du kan huske det og sige det med dine egne ord.”

Læseren vil bemærke, at bogen på første side har ”Imprimatur”, dvs. en tilladelse til at udgive bogen fra den stedlige biskop som tegn på, at han godkender dens indhold som værende i overensstemmelse med katolsk troslære. I dette tilfælde er Imprimatur givet i 1951 af biskop Theodor Suhr, der blev bispeviet i 1939 og på tidspunktet for katekismens udgivelse var apostolisk vikar for Danmark og titulærbiskop af Balecio. Først i 1953 blev Theodor Suhr indsat som den første biskop af København for det i samme år oprettede bispedømme København.

Også på biskop Suhrs tid har man haft brug for solide lærebøger til trosundervisningen i de katolske skoler og hjem. ”Lille katekismus” er udformet med spørgsmål og svar efter samme mønster som Luthers lille katekismus og har sikkert været et godt supplement til undervisningen i historierne fra Bibelen.

”Lille katekismus” er udformet i et børnevenligt sprog med sans for at forklare begreber, som børn – måske i endnu højere grad i dag – har svært ved at forstå. Den er opbygget i fire dele: Den første, Troen, indeholder en gennemgang af den apostoliske trosbekendelse. Den anden, Håbet, handler om nåde og bøn og gennemgår Fadervor og Hil dig Maria. Den tredje, Kærligheden, handler om de ti bud og Kirkens bud, mens den fjerde, Sakramenterne, gennemgår almen sakramentslære og de syv sakramenter i børnehøjde.

Den nutidige læser skal dog være opmærksom på, at der med ”Lille katekismus” er tale om et dokument præget af den tid og den pædagogik, der anvendtes på tidspunktet for dens udgivelse, for ikke at tale om det gudsbillede, der var fremherskende hos nogle. Selvom troslæren ikke er ændret, så er tilgangen til katekesen det givetvis – tider skifter og sæder mildnes, som man siger. ”Lille katekismus” fremstiller nok Gud som den kærlige og omsorgsfulde far, men sine steder ligger vægten på den dømmende og straffende Gud, som det f.eks. fremgår af §§ 74-80, der omhandler syndsbegrebet og bestemmer en dødssynd som ” Når vi gør noget, som Gud bestemt har sagt, at vi ikke må, og vi ved meget godt, at det er forkert, men vi gør det alligevel, f.eks. når vi med vilje bliver borte fra messen om søndagen” (§ 76). ”Den, der gør en dødssynd, er ikke mere Guds barn, og hans sjæl er ligesom død, for Gud lever ikke mere i den”, fortsætter teksten i § 77 og fastslår, at man kommer i helvede, hvis man dør med en dødssynd på samvittigheden, men at alle synder trods alt kan tilgives, hvis man blot med anger opsøger Bodens sakramente.

Børn i den alder, som katekismen retter sig til, er stadig præget af konkret tænkning mere end af en kritisk tilgang til det hørte og læste. Derfor er det betænkeligt, at ”Lille katekismus” som det eneste eksempel på en dødssynd netop nævner udebliven fra søndagsmessen med risiko for at ende i helvede. Som katolikker har vi stadig pligt til at deltage i den hellige messe på søn- og helligdage, det er der ingen ændringer i, men et barn kunne få store bekymringer over at udeblive både i forhold til sig selv, og hvilken skæbne der måske kan vente dets forældre.

Derfor egner ”Lille katekismus” sig ikke længere til selvstændig læsning for børn i dens målgruppe, for katekese må aldrig være at skræmme børn ud af Kirken. Nutidig katekese skal lære børnene om Gud som den barmhjertige Fader, som vi altid kan have tillid til. Katekesen skal trofast formidle troen, og gøre det ved at drage børnene ind i et trosliv.

Men når det er sagt, er ”Lille katekismus” stadig værd at læse med et kritisk blik på det tidstypiske i fremstillingen af Gud, for trosindholdet er stadig det samme, og det er godt forklaret. Hvis forældre og børn læser bogen sammen, kan forældrene sørge for at give andre eksempler, som børn forstår i vores tid. Faktisk ligesom Luther havde tænkt sig, at husfaderen skulle undervise og samtale om troen med medlemmerne i sin husstand.

 

LILLE KATEKISMUS
(udgivet 1952)

for mindre børn (3.—5. klasse)

"Lille katekismus" er med hensyn til udvalg og fordeling af lærestoffet udarbejdet i nøje tilknytning til »Syllabus of Religious Instruction for Schools« (Archdiocese of Liverpool) — i dansk bearbejdelse: Plan for religionsundervisningen i de katolske skoler i Danmark. Det tilsvarende bibelstof kan hentes i »Katolsk -Børnelærdom,« (3. og 4. klasse) og i Niels Hansen: Bibelhistorie (5. klasse).

IMPRIMATUR

Havniae die XV augustii 1951

† Th. Suhr

TIL BARNET

Du har nu fået en katekismus. Hvad mon der står i den?

Deri står det vigtigste af alt det, som du har hørt om i religionstimen, og som du frem for alt aldrig må glemme.

Noget af det er så vigtigt, at du må lære det helt ordret.

Resten vil læreren tale med dig om og forklare dig, og du skal prøve på at forstå det så godt, at du kan huske det og sige det med dine egne ord.

Alt, hvad der står i din katekismus, handler om Gud.

Du vil først få at høre om Guds store kærlighed.

Og når du er blevet klar over, at den store, hellige Gud virkelig elsker dig, da vil du ikke kunne andet end at elske ham igen. Du vil give Gud hele dit hjertes kærlighed.

Og så vil du spørge dig selv: Hvad kan jeg gøre for ham, som har gjort så meget for mig?

Den lille bog vil give dig svar på dit spørgsmål. Den vil lære dig at kende Guds vilje, Guds gode, kærlige og kloge vilje.

Og da vil du sige til dig selv: Jeg vil gøre Guds vilje til tak, fordi han elsker mig.

Men når du så prøver på at gøre det, vil du snart mærke, at det ikke er så let, som du måske troede.

Se, så kommer den lille bog dig til hjælp. Den lærer dig at kende dig selv!

Den lærer dig, hvor svag og lille du er.

Det gode, som du ærligt prøvede på at gøre, det fik du ikke gjort; og det onde, som du så bestemt havde besluttet ikke at gøre, det gjorde du dog til sidst alligevel.

Bogen her lærer dig, at alene kan du ikke, men tager du Gud med, så kan du.
Din katekismus lærer dig en stor kunst; den lærer dig at bede.

At bede er at gå til Gud med alt, hvad vi har på hjerte, og at tage Gud med til alt, hvad vi gør.

Og når du har lært at gøre dette og aldrig glemmer det, så længe du lever, da har den lille bog gjort, hvad den skulle: Den har ført dig hen til Gud.

TROEN

1. kapitel. Hvad skal vi tro om mennesket?

1. HVEM har skabt dig?

Gud har skabt mig.

2. HVORFOR har Gud skabt dig?

Gud har skabt mig, for at jeg skal lære ham at kende og komme til at elske ham og så få lov at komme op til ham i Himlen og blive meget lykkelig.

3. HVORDAN skabte Gud det første menneske?

Gud lavede et legeme af ler og åndede en levende sjæl ind i det.

4. HVAD består mennesket af?

Mennesket består af sjæl og legeme.

5. HVEM ligner sjælen?

Sjælen ligner Gud.

6. HVORDAN ligner sjælen Gud?

Sjælen er en udødelig ånd ligesom Gud, og den har forstand og fri vilje.

7. HVAD betyder det, at sjælen er udødelig?

Det betyder, at sjælen aldrig kan dø.

8. HVAD er det vigtigste, sjælen eller legemet?

Det allervigtigste er sjælen. Jesus har sagt: »Hvad kan det hjælpe, at man vinder hele verden, når man tager skade på sin sjæl?«

9. HVAD skal jeg gøre for at frelse min sjæl?

Jeg skal tro på Gud; jeg skal stole på Gud; jeg skal elske Gud af hele mit hjerte.

2. kapitel. Hvad skal vi tro om Gud?

10. HVAD skal vi tro på?

Vi skal tro på alt, hvad Gud har åbenbaret. Troen er en gave fra Gud. Den, som har troen, er helt sikker på, at Gud er til, og tror fuldt og fast på alt, hvad han har åbenbaret, det vil sige: hvad han har ladet os få at vide.

11. KAN vi altid tro på, hvad Gud har åbenbaret?

Ja, for Gud kan aldrig tage fejl, og han taler altid sandhed. Gud er sandheden selv.

12. HVEM lærer os, hvad Gud har åbenbaret?

Den katolske Kirke lærer os, hvad Gud har åbenbaret.

13. HVORFRA ved den katolske Kirke, hvad Gud har åbenbaret?

Det ved den fra Jesus Kristus, som er Guds Søn. Jesus Kristus har sagt til sine Apostle: »Gaa ud i hele Verden og lær alle mennesker alt det, som jeg har lært jer.«

Apostlenes trosbekendelse

14. HVOR står de vigtigste ting, som Gud har åbenbaret?

De vigtigste ting, som Gud har åbenbaret, står i »Apostlenes Trosbekendelse«.

APOSTLENES TROSBEKENDELSE

1. JEG TROR PÅ GUD FADER, DEN ALMÆGTIGE, HIMLENS OG JORDENS SKABER.

2. OG PÅ JESUS KRISTUS, HANS ENBÅRNE SØN, VOR HERRE.

3. SOM ER UNDFANGET VED HELLIGÅNDEN, FØDT AF JOMFRU MARIA.

4. PINT UNDER PONTIUS PILATUS, KORSFÆSTET, DØD OG BEGRAVET.

5. SOM NEDFOR TIL DØDSRIGET, OPSTOD PÅ DEN TREDJE DAG FRA DE DØDE.

6. OPFOR TIL HIMLEN, SIDDER VED GUD FADERS, DEN ALMÆGTIGES, HØJRE HÅND.

7. HVORFRA HAN SKAL KOMME IGEN FOR AT DØMME DE LEVENDE OG DE DØDE.

8. JEG TROR PÅ HELLIGÅNDEN.

9. DEN HELLIGE, KATOLSKE KIRKE, DE HELLIGES SAMFUND.

10. SYNDERNES FORLADELSE.

11. KØDETS OPSTANDELSE.

12. OG DET EVIGE LIV. AMEN

FØRSTE LED

»Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige, Himlens og jordens Skaber«

15. HVAD betyder det, at Gud er almægtig?

Det betyder, at Gud kan alt, hvad han vil. »For Gud er alting muligt« (Jesu ord til sine disciple). »For Gud er intet umuligt« (Gabriels ord til Maria).

16. HVORFOR kalder vi Gud »Himlens og jordens Skaber«?

Vi kalder Gud »Himlens og jordens Skaber«, fordi han har skabt Himlen og jorden og alle ting blot ved sit ord. Gud behøvede kun at befale, så skete det, som han ville.

17. HVOR LÆNGE har Gud været til?

Gud har altid været til, og han vil altid være til. Gud er evig.

18. HVOR er Gud?

Gud er alle vegne.

19. VED Gud alt?

Ja, Gud ved alt; for han kan se alt, selv vore hemmeligste tanker.

20. KAN vi se Gud?

Nej, vi kan ikke se Gud, for Gud er en ånd, han har ikke noget legeme.

21. ER der kun een Gud?

Ja, der er kun een Gud.

22. HVOR mange personer er der i Gud?

Der er tre personer i Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden.

23. ER enhver af disse tre personer Gud?

Ja, enhver af disse tre personer er helt Gud, og de er dog en og samme Gud.

24. HVAD kalder vi denne ene Gud i tre personer?

Den hellige Treenighed.

ANDET LED

»Jeg tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre.«

25. HVEM er Jesus Kristus?

Jesus Kristus er Guds Søn, som er blevet menneske for vor skyld.

26. ER Jesus Kristus virkelig Gud?

Ja, Jesus Kristus er virkelig Gud. At Jesus Kristus virkelig er Gud, kan vi se deraf, at han kunne se ind i mennesker, og han vidste, hvad der skete alle vegne og til alle tider. Han kunne gøre døde levende. Ved sin egen kraft stod han op fra de døde, og han steg op til Himlen, mens mange mennesker så på det.

27. HVORDAN kan vi vide, at Jesus Kristus virkelig er Gud?

Jesus Kristus er Gud Faders Søn. Derfor er han Gud ligesom sin Fader.

28. HAR Jesus Kristus altid været Gud?

Ja, Jesus Kristus har altid været Gud. Fra evighed af var han Faderens Søn.

29. HVEM er den anden person i den hellige Treenighed?

Jesus Kristus er den anden person i den hellige Treenighed.

30. ER Jesus Kristus et rigtigt menneske?

Ja, Jesus Kristus er et rigtigt menneske.

31. HVORDAN kan vi vide, at Jesus Kristus er et rigtigt menneske?

Fordi han er Jomfru Marias søn. Han har et legeme og en sjæl ligesom vi.

32. HAR Jesus Kristus altid været menneske?

Nej, Jesus Kristus har ikke altid været menneske.

33. NÅR blev Jesus Kristus menneske?

Jesus Kristus blev menneske, da han ved Helligånden blev undfanget i Jomfru Maria. At et barn bliver undfanget, vil sige, at det bliver til, det bliver levende inde i sin mor.

34. HVOR mange naturer er der i Jesus Kristus?

Jesus Kristus har to naturer: Guds natur og en menneskenatur. Fordi han havde menneskenatur, kunne han ses og høres, han kunne spise og drikke og lide og være bedrøvet. Og han kunne dø.

35. HVOR mange personer er der i Jesus Kristus?

Der er kun een person i Jesus Kristus. Jesus er Guds Søn.

36. HVORFOR blev Guds Søn menneske?

Guds Søn blev menneske for at vise os vejen til Himlen og for at åbne Himlen for os ved sin lidelse og død.

37. HVAD betyder navnet Jesus?

Navnet Jesus betyder Frelser. Frelser, det er en, som redder andre fra noget ondt.

38. HVAD betyder navnet Kristus?

Navnet Kristus betyder »den salvede«. Jøderne salvede dem, der skulle være konger, præster eller profeter. Jesus Kristus er Himlens konge. Han er præst, fordi han ofrer sig i messen. Han var profet her på jorden; for han lærte folk om de tider, der skulle komme.

39. HVOR er Jesus Kristus?

Som Gud er Jesus Kristus alle vegne. Som Gudmenneske er han i Himlen og i Alterets hellige Sakramente.

TREDJE LED

»Som er undfanget ved Helligånden, Født af Jomfru Maria.«

40. HVAD står der i det tredje led af trosbekendelsen?

Der står, at Guds Søn blev undfanget ved Helligånden i Jomfru Maria og blev født som et menneskebarn med legeme og sjæl. »Undfanget ved Helligånden« betyder, at Helligånden gav vor Frelser liv i Jomfru Maria. Jesus havde ingen jordisk far.

41. HAR Jesus Kristus haft en far her på jorden?

Nej, Jesus Kristus har ikke haft nogen far her på jorden. Den hellige Joseph var kun hans plejefar.

42. HVOR blev vor Frelser født?

Vor Frelser blev født i en stald ved Betlehem.

43. HVAD kalder vi den dag, da vor Frelser blev født?

Den kalder vi juledag.

FJERDE LED

»Pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet.«

44. HVORFOR ville Jesus lide og dø?

Jesus ville lide og dø for at sone vore synder og for at åbne Himlen for os. Sone er det samme som at gøre godt igen.

45. Kan alle mennesker komme i Himlen?

I Himlen kan kun de komme, som tror på Jesus Kristus og bliver døbt og adlyder Guds bud.

46. PÅ hvilken dag døde vor Frelser?

Vor Frelser døde langfredag.

47. HVOR døde vor Frelser?

Vor Frelser døde på Golgatha.

48. HVORFOR gør vi korsets tegn?

Korstegnet skal få os til at tænke på den hellige Treenighed, og det skal også huske os på, at Guds Søn døde for os på korset.

49. HVORDAN kan korstegnet minde os om den hellige Treenighed?

På samme tid, som vi gør korstegnet, siger vi: »I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.

50. HVORDAN kan korstegnet minde os om, at Jesus Kristus døde på korset?

Når vi med hånden tegner et kors, kommer vi til at tænke på det kors, som Jesus Kristus døde på.

FEMTE LED

»Som nedfor til dødsriget, opstod på den tredje dag fra de døde.«

51. HVAD betyder de ord: »stod på den tredje dag op fra de døde«?

Det betyder: efter at Jesus Kristus havde været død og havde ligget i graven i omtrent tre dage, blev han levende igen.

Ved sin egen kraft gav vor Frelser sit legeme livet igen og viste derved, at han var Gud, og at han havde sejret over synd og død. Vor Frelser beholdt sine fem sårmærker, for at alle kunne se, at han var den samme, som havde hængt på korset.

52. PÅ hvilken dag stod Jesus op fra de døde?

Jesus stod op fra de døde påskesøndag.

SJETTE LED

»Som opfor til Himlen, sidder ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd«

53. HVAD betyder de ord: »opfor til Himlen«?

Det betyder, at vor Frelser med legeme og sjæl vendte tilbage til Himlen. Det skete 40 dage efter hans opstandelse på den dag, vi kalder Kristi Himmelfartsdag.

54. HVAD betyder det: »sidder ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd«?

Det betyder ikke, at Gud Fader har hænder, for han er en ånd; men det betyder, at Jesus Kristus sidder på den fornemste plads i Himlen, fordi han er Gud ligesom sin Fader, lige så stor, mægtig og hellig som han.

SYVENDE LED

»Hvorfra han skal komme igen for at dømme de levende og de døde«.

55. NÅR vil Jesus igen komme ned til jorden?

Det er der ingen mennesker, der ved.

56. VED vi bestemt, at Jesus engang vil komme igen?

Ja, det ved vi, for han har selv sagt det.

OTTENDE LED

»Jeg tror på Helligånden«.

57. HVEM er Helligånden?

Helligånden er den tredje person i den hellige Treenighed.

58. FRA hvem udgår Helligånden?

Helligånden udgår fra Faderen og Sønnen.

59. ER Helligånden Gud ligesom Faderen og Sønnen?

Ja, Helligånden er vor Gud og vor Herre ligesom Faderen og Sønnen.

60. NÅR kom Helligånden ned over apostlene?

På pinsedag kom Helligånden ned over apostlene i skikkelse af tunger, der så ud som ild, og som delte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

61. HVORFOR kom Helligånden ned over apostlene?

Helligånden kom ned over apostlene for at styrke deres tro, for at gøre dem hellige og for at hjælpe dem med at grundlægge Kirken.

NIENDE LED

»Jeg tror på den hellige katolske Kirke og på de helliges samfund«.

62. HVAD er »Den hellige katolske Kirke«?

Det er vor Herres, Jesu Kristi rige her på jorden.

63. LEVER og hersker Jesus Kristus selv i dette rige?

Ja, men vi kan ikke se og høre ham.

64. HVEM taler til os på Jesu vegne?

Det gør vor hellige Fader, paven. Vor hellige Fader kaldes Kristi stedfortræder.

65. HVEM hører til den hellige katolske Kirke?

Alle vi, som er blevet døbt, og som tror på Gud, og som adlyder den hellige Fader i Rom.

66. HVAD betyder det, at jeg tror på de helliges samfund?

Det betyder, at jeg tror, at alle vi, som hører Jesus til, er een stor familie, enten vi lever på jorden eller er i Himlen, eller vi må vente i renselsesstedet for at sone vore synder.

67. VI, som hører til de helliges samfund, kender vi noget til hinanden?

Ja, vi holder af hinanden, vi kan hjælpe hinanden og glæde hinanden, og en dag vil vi allesammen mødes i Himlen.

TIENDE LED

»Syndernes forladelse«

68. HVAD er det at synde?

At synde er at tænke, sige eller gøre noget, som er Gud imod, eller lade være med at gøre noget, som Gud vil, at vi skal gøre.

69. HVORDAN kan vi vide, hvad Gud vil eller ikke vil, at vi skal gøre?

Det står i Guds bud og i Kirkens bud.

70. HVAD vil det sige, at vi er født med arvesynd?

Det vil sige, at vi ikke havde Guds nåde i os, da vi blev født. Vi var ikke hans venner.

71. HVEM var de første mennesker, som syndede?

Adam og Eva var de første mennesker, som syndede. De var ulydige imod Gud.

72. ER alle andre mennesker født med arvesynd?

Ja, alle andre mennesker er blevet født med arvesynd undtagen den hellige Jomfru Maria; hendes sjæl var ren fra det øjeblik, den blev til.

73. HVORFOR havde den hellige Jomfru Maria ingen arvesynd?

Fordi Guds Søn havde valgt Jomfru Maria til at være hans moder, derfor gav han hende en helt ren sjæl og fyldte den helt med Guds nåde.

74. HVAD forstås ved »personlig synd«?

Det er en synd, vi selv har gjort.

75. ER alle synder lige store?

Nej, der er meget store synder, som kaldes dødssynder, og mindre synder.

76. NÅR kalder vi en synd for en dødssynd?

Når vi gør noget, som Gud bestemt har sagt, at vi ikke må, og vi ved meget godt, at det er forkert, men vi gør det alligevel, f.eks. når vi med vilje bliver borte fra messen om søndagen.

77. HVORFOR er dødssynden en stor ulykke?

Den, der gør en dødssynd, er ikke mere Guds barn, og hans sjæl er ligesom død, for Gud lever ikke mere i den.

78. HVOR kommer man hen, hvis man dør med en dødssynd på samvittigheden?

Man kommer i helvede.

79. ER det også slemt at gøre en mindre synd?

Ja, for enhver synd er Gud imod.

80. KAN alle synder tilgives?

Ja, alle synder kan tilgives.

81. HVORDAN kan vi få tilgivelse for en mindre synd?

Vi kan få tilgivelse for en mindre synd ved at angre den og bede Gud om tilgivelse. Det vil også være godt at skrifte den.

82. KAN vi få tilgivelse for en dødssynd blot ved at angre?

Nej, det er ikke nok at angre en dødssynd, den skal altid skriftes.

ELLEVTE LED

»Jeg tror på kødets opstandelse«

83. HVAD betyder »kødets opstandelse«?

Det betyder, at Gud ikke blot vil tage vor sjæl op i Himlen, men han vil også engang give os vort legeme tilbage igen.

TOLVTE LED

»Jeg tror på det evige liv«

84. HVAD betyder det, at vi tror på det evige liv?

Det betyder, at vi tror på, at vi altid skal blive i Himlen hos Gud.

HÅBET

3. kapitel Nåde og bøn

85. HVAD er håbet?

Håbet er en gave fra Gud. Håbet hjælper os til at stole fuldt og fast på, at Gud altid vil holde, hvad han har lovet os.

86. HVAD har Gud lovet os?

Gud har lovet os, at han 1) vil forlade os vore synder, 2) give os nåde til at gøre hans vilje, 3) engang give os det evige liv.

87. HVAD vil det sige, at Gud giver os sin nåde?

Det vil sige, at Gud giver os af sit eget guddommelige liv. Vi siger, at Gud lever i os.

88. KAN vi undvære Guds nåde?

Nej, uden Guds nåde kan vi ikke gøre noget godt, og vi kan ikke komme i Himlen.

89. KAN vi selv gøre noget for at forøge Guds nåde i os?

Ja, vi kan bede og modtage de hellige sakramenter.

90. HVAD er det at bede?

At bede er at samtale med Gud og hans helgener.

91. KAN vi bede på forskellige måder?

Vi kan fortælle Gud, at vi holder af ham. Vi kan takke Gud for, hvad han har gjort for os. Vi kan bede Gud om noget. Vi kan sige til Gud: »Du er min Herre, jeg tilhører dig og vil gøre alt, hvad du vil.« Dette kalder vi at tilbede Gud.

92. KAN vi kalde det for at bede, når vi hverken tænker på Gud eller på, hvad vi siger?

Nej, når man bærer sig sådan ad, beder man slet ikke, og hvis man gør det med vilje, er Gud meget utilfreds med os.

93. NÅR beder vi godt?

Vi beder godt, når vi gør os umage for at tænke på Gud.

FADERVOR

94. HVILKEN bøn er den bedste af alle bønner?

Den bedste af alle bønner er »Fader vor«.

95. HVEM har lært os den bøn, som kaldes »Fader vor«?

Jesus selv har lært os »Fader vor«. Derfor kaldes den også »Herrens Bøn«.

96. HVORFOR kalder vi Gud: vor Fader?

Vi kalder Gud vor Fader, fordi vi blev hans børn, da vi blev døbt.

97. HVAD beder vi om, når vi siger: »Helliget vorde dit navn«?

Vi beder om, at Gud må blive kendt og elsket og æret af alle mennesker.

98. HVAD beder vi om, når vi siger: »Til os komme dit rige«?

Vi beder om, at Gud ved sin nåde må herske i alle hjerter, og at han engang må tage os op i sit himmelske kongerige.

99. HVAD beder vi om, når vi siger: »Ske din vilje som i Himlen så og på jorden«?

Vi beder om, at alle mennesker må adlyde Gud lige så glad og gerne som englene i Himlen.

100. HVAD beder vi om, når vi siger: »Giv os i dag vort daglige brød«?

Vi beder om, at Gud hver dag vil give os, hvad vi trænger til både på sjæl og legeme.

101. HVAD beder vi om, når vi siger: »Forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere«?

Vi beder om, at Gud vil tilgive os vor synd, hvis vi tilgiver dem, som har gjort os ondt.

102. HVAD beder vi om, når vi siger: »Led os ikke i fristelse«?

Vi beder om, at Gud vil give os nåde til at overvinde enhver fristelse til synd.

103. HVAD beder vi om, når vi siger: »Frels os fra det onde«?

Vi beder om, at Gud vil bevare os fra sorg og ulykke og alt andet ondt, men især fra synden, som er det værste af alt.

104. SKAL vi bede englene og de hellige i Himlen om at bede for os?

Ja, vi må ikke glemme at bede englene og de hellige i Himlen om at bede for os, for de er Guds venner, og Gud hører gerne deres bønner.

105. VED englene og de salige i Himlen, hvad der sker på jorden?

Ja, Jesus har selv sagt: »Der skal blive glæde i Himlen, når en synder omvender sig«.

HIL DIG, MARIA

106. HVILKEN bøn til den hellige Jomfru er den bedste og den smukkeste?

Den bedste og den smukkeste bøn til den hellige Jomfru er: »Hil dig, Maria«.

107. HVEM var det, som første gang sagde de ord: »Hil dig, Maria, fuld af nåde, Herren er med dig, velsignet er du iblandt kvinder!«?

Det var ærkeenglen Gabriel, dengang han kom med bud til Maria.

108. HVEM sagde første gang ordene: »Velsignet er dit livs frugt«?

Det gjorde Elisabeth, da Maria kom for at besøge hende.

109. HVEM føjede resten til?

Det gjorde Kirken, som var vejledet af Helligånden.

110. HVORFOR skal vi ofte bede »Hil dig, Maria«?

Når vi beder »Hil dig, Maria«, kommer vi til at tænke på, at Guds Søn er blevet menneske, og vi ærer hans moder, den hellige Jomfru Maria.

111. ER der ikke også en anden grund til, at vi ofte skal bede »Hil dig, Maria«?

Jo, vi beder den hellige Jomfru om at gå i forbøn for os syndere, især i vor dødstime.

112. HVORFOR ærer og hylder den katolske Kirke den hellige Jomfru Maria?

Den katolske Kirke ærer og hylder Jomfru Maria, fordi hun er den syndefri, altid rene Guds Moder.

113. ER det rigtigt, at den hellige Jomfru Maria er Guds Moder?

Ja, den hellige Jomfru er Guds Moder; for Jesus Kristus blev født af hende som et menneskebarn. Men Jesus Kristus er også Gud.

114. ER den hellige Jomfru også vor moder?

Ja, den hellige Jomfru er også vor moder, for vi er Jesu Kristi brødre og søstre.

KÆRLIGHEDEN

4. kapitel. Guds bud

115. HVAD er kærlighed?

Kærlighed er en gave fra Gud. Den hjælper os til at elske Gud mere end alt i verden og til at elske vor Næste for Guds skyld og lige så meget som os selv.

Vor Næste er enhver, som trænger til vor hjælp.

116. HVORFOR skal vi elske Gud?

Vi skal elske Gud, fordi han selv er uendelig god, og fordi han er uendelig god mod os.

117. HVORDAN viser vi Gud, at vi elsker ham?

Vi viser Gud, at vi elsker ham, når vi holder hans bud. Jesus Kristus har selv sagt: »Hvis I elsker mig, så hold mine bud«.

118. SIG de ti bud.

1. JEG ER HERREN, DIN GUD. DU MÅ IKKE HAVE ANDRE GUDER END MIG.
2. Du MÅ IKKE MISBRUGE HERREN, DIN GUDS NAVN.
3. DU MÅ HUSKE AT HOLDE HVILEDAGEN HELLIG.
4. DU SKAL ÆRE DIN FAR OG MOR, FOR AT DET MÅ GÅ DIG GODT, OG DU MÅ LEVE LÆNGE PÅ JORDEN.
5. DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL.
6. DU MÅ IKKE BRYDE ÆGTESKABET.
7. DU MÅ IKKE STJÆLE.
8. DU MÅ IKKE TALE USANDHED OM DIN NÆSTE.
9. Du MÅ IKKE BEGÆRE DIN NÆSTES HUSTRU.
10. Du MÅ IKKE BEGÆRE NOGET, DER TILHØRER DIN NÆSTE.

119. TIL hvem har Gud givet de ti bud?

Gud gav de ti bud til Moses, for at han skulle lære Israels folk at holde dem. Jesus Kristus holdt også de ti bud og bestemte, at de skulle gælde for alle mennesker.

FØRSTE BUD

»Jeg er Herren, din Gud. Du må ikke have andre guder end mig«

120. HVAD forlanger Gud af os i det første bud?

Gud forlanger af os, at vi skal tilbede ham alene; for han er den eneste Gud, den sande og levende Gud.

121. ER det en stor ulykke at miste troen på Gud?

Ja, det er den største ulykke, der kan hænde os. Jesus har selv sagt: »Den, der ikke tror, vil blive fordømt«, det vil sige: vil blive skilt fra Gud i al evighed.

122. KAN børn selv være skyld i, at de mister troen?

Ja, børn kan ved deres egen skyld miste troen, hvis de med vilje bliver borte fra religionsundervisningen eller ikke vil lære deres katekismus; hvis de ikke tør vise deres tro eller slutter venskab med dem, som gør

nar ad deres tro.

123. PÅ hvilke andre måder kan mennesker miste deres tro?

De kan miste deres tro, når de meget sjældent eller slet ikke går til messe eller til sakramenterne, eller hvis de læser dårlige bøger og ser dårlige film eller hører på folk, som angriber den katolske tro.

124. HVORDAN kan vi styrke vor tro?

Vi kan styrke vor tro ved ofte at gå til prædiken og regelmæssigt til religionsundervisning, ved at læse gode bøger eller fortællinger, der handler om katolske forhold, og som kan lære os at leve som gode

katolikker. Vi styrker især vor tro ved at bede de, daglige bønner, morgenbøn og aftenbøn, og bede dem godt.

125. HVORDAN kan vi bekende vor tro?

Vi kan bekende vor tro ved en ærbødig og alvorlig optræden i Kirken og ved opmærksomt at følge messen, ved at tage vievand, gøre korstegn og knæbøjning o.s.v. på en sådan måde, at andre kan se, at vi tænker over, hvad vi gør. Vi kan også bekende vor tro ved at smykke vort hjem med et smukt krucifiks og religiøse billeder.

126. ER det ikke imod Guds bud, at vi har statuer og billeder af Vor Herre og de hellige?

Nej, Gud har ikke forbudt os at have statuer og billeder af Vor Herre og helgenerne; men han har forbudt os at tilbede statuer, sådan som hedninger gør det.

127. ER det rigtigt at ære englene og helgenerne?

Ja, det er rigtigt og godt, for englene og helgenerne er Guds tjenere og særlige venner.

»Vi ærer Gud i hans hellige«.

128. HVORDAN ærer vi de hellige?

Vi ærer de hellige ved at bede dem om deres forbøn, ved at fejre deres fester og følge deres eksempel.

129. HVAD er relikvier?

Relikvier er dele af de helliges legemer eller ting, som har rørt ved deres legeme.

130. HVORFOR ærer vi relikvierne?

Vi ærer relikvierne, fordi de helliges legemer ganske særligt var »Helligåndens tempel«, og vi ved om dem, at de engang vil opstå i Himlen.

131. HAR Gud vist, at han gerne vil, at vi skal ære hans helgeners relikvier?

Ja, Gud har ofte gjort mirakler, når syge mennesker med tro og tillid rørte ved relikvierne.

132. BEDER vi til billeder eller relikvier?

Nej, vi beder ikke til billeder og relikvier; for de kan hverken se eller høre os. Vi beder til den helgen, som de får os til at tænke på.

ANDET BUD

»Du må ikke misbruge Herren, din Guds navn«

133. HVORNÅR misbruger vi Guds navn?

1) Når vi siger Guds navn uærbødigt, f.eks. for spøg eller for at være rask på det.

2) Når vi bander.

TREDJE BUD

»Du må huske at holde hviledagen hellig«

134. HVAD forlanger Gud af os i det tredje bud?

Gud forlanger, at vi skal holde søndagen hellig.

135. HVORDAN holder vi søndagen hellig?

Vi skal huske på, at søndagen er »Herrens dag«. Derfor skal vi samles i kirken for at være med til søndagsmessen, helst høre prædikenen og modtage den hellige kommunion.

136. HVAD betyder det, at søndagen er en hviledag?

Om søndagen må vi ikke gøre strengt legemligt arbejde, hvis det ikke er meget nødvendigt.

FJERDE BUD

»Du skal ære din far og din mor, for at det må gå dig godt, og du må leve længe på jorden«

137. HVAD forlanger Gud af os i det fjerde bud?

I det fjerde bud forlanger Gud, at vi skal elske og ære vore forældre og adlyde dem i alt, hvad der ikke er synd.

138. HVORFOR er det rimeligt, at vi ærer og elsker vore forældre?

Fordi de har givet os livet, og Gud selv har sat dem til at sørge for os i hans sted.

139. ER det kun vore forældre, vi skal adlyde?

Nej, det er ikke blot vore forældre, vi skal adlyde, vi skal også adlyde alle dem, som er vore forældres stedfortrædere, f.eks. præster, lærere og andre, som skal tage sig af os i fars eller mors sted.

140. ER det vor pligt at hjælpe vore forældre?

Ja, for det er Gud selv, som vil have, at vi skal hjælpe vore forældre, så godt vi kan.

141. ER en katolik forpligtet til at hjælpe de katolske præster?

Ja, det er rimeligt og retfærdigt, at en katolik viser sin taknemmelighed over for præsterne ved at hjælpe til i sognet både med arbejde og med penge, så meget han kan.

142. KAN børn synde mod det fjerde bud?

Ja, hvis de er meget ulydige, stædige, uvillige og frække over for deres forældre eller dem, som er forældrenes stedfortrædere.

FEMTE BUD

»Du må ikke slå ihjel«

143. HVORFOR har Gud givet os det femte bud?

Fordi Gud ikke vil have, at hans børn skal gøre hinanden noget ondt.

144. ER onde tanker og følelser også forbudt i det femte bud?

Ja, for det er vrede, had, misundelse og hævnlyst, som bliver til onde ord og gerninger.

145. HVILKE gerninger forbydes i det femte bud?

I det femte bud forbyder Gud mord, slagsmål, skænderi, fornærmelser, ondskabsfuld sladder og drilleri, det vil sige alt, hvad der skader sjæl og legeme.

146. HVORDAN kan vi især skade vor Næstes sjæl?

Vi kan skade vor Næstes sjæl meget ved et dårligt eksempel.

SJETTE BUD

»Du må ikke bryde ægteskabet«

147. HVORFOR har Gud givet det sjette bud?

Fordi det er Guds vilje, at en mand og hans hustru skal holde sammen og blive sammen, så længe de lever.

148. ER det en ulykke, at en mand og hustru forlader hinanden?

Ja, det er en stor ulykke, for

1. den dag, de havde bryllup, lovede de hinanden at leve sammen indtil deres død.

2. Når en mor og far skilles, bliver hjemmet ødelagt;

3. børnene bliver ulykkelige, for de trænger både til en far og til en mor.

149. HVAD kan børn gøre for at bevare deres hjem?

De kan hver dag bede Gud velsigne deres forældre. De kan glæde deres forældre ved deres kærlighed og lydighed. De kan hjælpe med til at holde hjemmet smukt og rent og ordentligt.

SYVENDE BUD

»Du må ikke stjæle«

150. HVAD forbyder Gud i det syvende bud?

Gud forbyder alt tyveri.

151. ER det forbudt at låne?

Nej, vi må gerne låne, hvis vi beder om lov.

152. MÅ vi beholde det, vi finder?

Hvis det, vi finder, ikke er noget værd, og vi ikke kender ejermanden, kan vi beholde det. Men hvis det har værdi, må vi ikke beholde det.

153. NÅR vi har stjålet noget eller beholdt noget, som vi har lånt, eller med vilje ødelagt noget, som ikke tilhører os, kan vi så få tilgivelse for det i skriftestolen?

Ja, men kun på betingelse af, at vi har givet det tilbage, som vi har beholdt, eller erstattet det, som vi har ødelagt, hvis vi kan.

OTTENDE BUD

»Du må ikke tale usandhed om din Næste«

154. HVAD forbyder Gud i det ottende bud?

I det ottende bud forbyder Gud

1. løgn og hykleri og snyderi;

2. sladder og bagtalelse.

155. HVAD er det at lyve?

Man lyver, når man med vilje siger noget, som man ved ikke er sandt.

156. HVAD er det at hykle?

Man hykler, når man lader, som om man er dygtigere eller frommere eller artigere, end man er.

157. HVAD er det at snyde?

Man snyder, når man ved uærlighed vil skaffe sig ros og belønning, f.eks. præmier og gode karakterer, som man ikke fortjener. En forretningsmand snyder, hvis han tager for høje priser eller giver for dårlige varer til prisen.

158. HVAD er det at sladre?

Man sladrer, når man fortæller, hvad andre har gjort forkert, og gør det for at drille eller hævne sig eller gøre sig vigtig eller af andre ukærlige grunde.

159, HVAD er det at bagtale?

Man bagtaler sin Næste, når man bag hans ryg siger noget ondt om ham, som ikke er sandt.

160. HVAD skal vi gøre, når vi har talt ondt om vor Næste eller sagt noget om ham, som ikke er sandt?

Vi skal gøre det godt igen, så snart vi kan. Det kalder man at give ham oprejsning.

NIENDE BUD

»Du må ikke begære din Næstes hustru«

161. HVAD betyder: at begære?

Det betyder: ønske at få.

162. KAN tanker og ønsker være synd?

Ja, tanker og ønsker kan være synd, undertiden stor synd.

163. ER ukærlige og misundelige eller grimme tanker og ønsker ikke altid synd?

Nej. Hvis vi helst vil være fri for dem og gør, hvad vi kan, for at tænke på, hvad der er godt og nyttigt, så er der ikke tale om synd.

164. HVORDAN kan vi vide, at vore tanker ikke er gode?

Helligånden siger os det, selv om ingen andre har sagt os det.

165. SIGER Helligånden det med almindelige ord?

Nej. Helligånden lader os føle noget, vi kalder skam, som hjælper os til at forstå, at vi gør noget forkert.

166. KAN det også ske, at børn siger noget eller gør noget, som de skammer sig over og derfor ikke taler om, ikke engang til deres mor?

Ja, det kan ske.

167. HVORFOR må vi altid prøve på kun at tænke eller sige eller gøre, hvad der er godt og rigtigt?

Fordi både vor sjæl og vort legeme er »Helligåndens tempel«.

168. HVAD kalder vi en sjæl, som altid kun tænker og ønsker det, som glæder Gud og hans engle?

En sådan ven kalder vi en ren sjæl.

169. HVAD skal vi gøre for at bevare vor sjæls renhed?

Vi skal bede den altid rene Jomfru Maria om at hjælpe os. Vi skal prøve på at komme til at ligne hende.

TIENDE BUD

»Du må ikke begære, hvad der tilhører din Næste«

170. HVAD siger Gud til os i det tiende bud?

Gud siger til os, at vi ikke må være misundelige på vor Næste og ikke ønske at få det, som tilhører ham.

5. kapitel. Kirkens bud

171. HVAD hedder det første kirkebud?

»Du skal helligholde alle påbudte festdage«.

172. HVAD hedder det andet kirkebud?

»Du skal på alle søndage og festdage tage del i den hellige messe«.

173. HVORDAN skal vi helligholde de påbudte festdage?

Vi skal helligholde festdagene ligesom søndagene.

174. HVILKE er de påbudte festdage i Danmark?

Juledag. Nytårsdag. Hellig tre Konger. Kristi Himmelfart. Kristi Legemsfest. Allehelgen.

175. HVEM er forpligtet til at tage del i den hellige messe på søndage og festdage?

Alle, der er fyldt syv år. Kun en meget vigtig grund eller en alvorlig forhindring kan fritage os for at overvære søndagsmessen.

176. HVAD hedder det tredje kirkebud?

»Du skal faste på fastedagene, og du må ikke spise kød på abstinensdagene«.

177. HVEM er forpligtet til abstinens?

Alle, der er fyldt syv år, hvis de ikke er fritaget af en vigtig grund.

178. HVORFOR pålægger Kirken os faste og abstinens?

Kirken vil lære os at fornægte os selv af kærlighed til Gud. Den vil også give os lejlighed til at sone vore egne synder og andres.

SAKRAMENTERNE

6. kapitel. Sakramenterne

179. HVAD er et sakramente?

Et sakramente er et nådemiddel.

180. HVAD er et nådemiddel?

Det er et middel, som Gud bruger for at give os sin nåde, f.eks. vievand.

181. DER findes altså andre nådemidler end sakramenterne?

Ja, men der er stor forskel på sakramenterne og alle de andre nådemidler.

182. HVAD er da særligt for sakramenterne?

Der er det særlige ved sakramenterne,

1. at vor Herre Jesus Kristus selv har indstiftet dem, mens han levede på jorden;

2. at vi ikke blot får en indre nådegave, men

3. på samme tid et ydre tegn på, at denne nådegave er givet os.

183. KAN vi være ganske sikre på, at vor sjæl modtager sakramentets nåde?

Ja, hvis vi modtager sakramentet værdigt, d.v.s. at vi har forberedt os på den rigtige måde og så godt, vi kan.

184. KAN vi undvære sakramenterne?

Nej, for det er i sakramenterne, at vi får Guds nåde. Sakramenterne er de vigtigste og helligste af alle Guds nådegaver. Uden de hellige sakramenter kan sjælen ikke leve.

185. HVOR mange sakramenter findes der?

Der er syv sakramenter: Dåben. Konfirmationen. Alterets hellige Sakramente. Bodens sakramente. De syges salvelse. Præstevielsen. Ægteskabet.

1. DÅBEN

186. HVAD er dåben?

Dåben er det sakramente, som sletter arvesynden og giver os Guds nåde tilbage. I dåben bliver vi Guds børn og medlemmer af Guds Kirke.

187. ER dåben nødvendig for at komme i Himlen?

Ja. Vor Herre Jesus Kristus har selv sagt, at den, som ikke bliver døbt, kan ikke komme ind i Guds rige.

188. HVORDAN døber man?

Man hælder vand på hovedet af den, der skal døbes, og siger samtidig disse ord: »Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.

189. HVEM kan døbe gyldigt?

I nødstilfælde kan alle mennesker døbe, men ellers er det kun præsterne, der gør det. Hvis dåben skal være gyldig, må man gøre nøjagtigt, som det er foreskrevet, og sige ordene helt rigtigt.

2. KONFIRMATIONEN

190. HVEM modtager vi i konfirmationens sakramente?

Vi modtager Helligånden, som kommer for at gøre os til gode kristne og give os kraft og mod til at kæmpe for Kristus.

191. HVORDAN foregår konfirmationen?

1. Biskoppen strækker sine hænder ud over konfirmanderne og beder Helligånden om at komme til dem.

2. Biskoppen lægger hånden på hver enkelt og salver dem på panden med Krisam, mens han siger: »Jeg præger dig med korsets tegn og styrker dig med frelsens Krisam i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.

3. Til slut giver biskoppen alle konfirmanderne sin velsignelse.

192. HVORDAN skal konfirmanderne forberede sig til at modtage konfirmationens sakramente?

1. De skal møde til konfirmationsundervisning hos præsten eller på skolen.

2. De må bede meget om at måtte få Helligåndens gaver, og

3. de bør gå til skrifte og kommunion, før de modtager konfirmationens sakramente.

193. HVILKE er Helligåndens syv gaver?

Helligåndens syv gaver er: visdom, forstand, råd, styrke, kundskab, fromhed og gudsfrygt.

3. ALTERETS HELLIGE SAKRAMENTE

194. HVAD er Alterets hellige Sakramente?

Alterets hellige Sakramente er Jesu sande legeme og blod i skikkelse af brød og vin.

195. HVORNÅR indstiftede Jesus Alterets hellige Sakramente?

Jesus indstiftede Alterets hellige Sakramente den sidste aften, før han skulle lide og dø.

196. HVORDAN går det til, at brød og vin bliver til Jesu legeme og blod?

Det sker ved Guds magt. For Gud er intet umuligt.

197. NÅR bliver brød og vin forvandlet til Jesu legeme og blod?

Det sker ved forvandlingen i den hellige messe, i det øjeblik præsten udtaler Jesu egne ord: »Dette er mit legeme — dette er mit blod«.

198. HVORFOR giver Jesus sig selv til os i Alterets hellige Sakramente?

Fordi han vil være liv og føde for vore sjæle. »Den, som spiser mig, skal også leve ved mig«. »Den, som spiser dette brød, skal leve evigt«.

199. HVAD er nødvendigt, for at vi værdigt kan modtage Alterets hellige Sakramente?

Vi må være i nådens stand og være fastende siden midnat.

200. HVAD betyder det at være i »nådens stand«?

Det betyder, at vi ikke har nogen dødssynd på vor samvittighed.

201. ER det en stor synd at modtage Alterets hellige Sakramente med en dødssynd på samvittigheden?

Ja, det er en meget stor synd, for »den, der spiser og drikker uværdigt, han spiser og drikker dom over sig selv«.

202. ER Alterets hellige Sakramente også noget andet end et sakramente?

Ja, Alterets hellige Sakramente er også et offer.

203. HAR der altid været frembåret ofre til Gud?

Ja, lige så længe, der har været mennesker på jorden, har der været frembåret ofre til Gud.

204. HVAD sker der i den hellige messe?

I den hellige messe ofrer præsten til Gud vor Herres Jesu Kristi legeme og blod, som virkelig og levende er på alteret i skikkelse af vin og brød.

205. ER den hellige messe det samme som Jesu Kristi offer på korset?

Ja, den hellige messe er det samme som korsofret. På korset bragte Jesus et blodigt offer af sig selv til sin himmelske Fader for at sone vore synder. I den hellige messe ofrer Jesus sig selv igen ved præstens hænder; men nu er det et ublodigt offer.

206. I HVILKEN hensigt kan vi sammen med præsten ofre den hellige messe?

1. For at ære og forherlige Gud så meget, som det er muligt;

2. for at takke Gud for al hans godhed imod os;

3. for at give Gud oprejsning for vore synder, og for at vi må få nåde til at forbedre os.

207. ER messen også et minde om vor Frelsers lidelse og død?

Ja. Jesus sagde ved den sidste nadver: »Gør dette til minde om mig«.

4. BODENS SAKRAMENTE

208. HVILKEN nådegave får vi i bodens sakramente?

I bodens sakramente får vi tilgivelse for alle synder, som vi har begået, efter at vi er blevet døbt.

209. FORØGER bodens sakramente Guds nåde i vore sjæle?

Ja, bodens sakramente sletter ikke blot vore synder, men forøger også Guds nåde i sjælen, Derfor skal vi ofte gå til skrifte.

210. NÅR indstiftede vor Frelser bodens sakramente?

Jesus indstiftede bodens sakramente påskedags aften, dengang han åndede på sine apostle og sagde til dem: »Når I tilgiver et menneske hans synd, da er den tilgivet«.

211. HVORDAN kan præsten tilgive synder?

Alle præster har den samme fuldmagt til at forlade synder, som Jesus gav sine apostle. Præsten bruger denne fuldmagt, i det øjeblik han siger absolutionens ord.

212. HVAD betyder absolution?

Absolution betyder syndsforladelse eller frikendelse.

213. HVORDAN lyder absolutionens ord?

»Jeg frikender dig for dine synder i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

214. HVAD kræves der af os, for at vi kan modtage syndsforladelsen?

Vi må angre vore synder, bekende dem og være villige til at forbedre os.

215. HVAD er det vigtigste af disse tre ting?

Det allervigtigste er angeren. Uden anger kan ingen synd tilgives, hverken dødssynder eller andre synder.

216. NÅR kan vi sige, at vi har den helt rigtige anger?

1. Hvis vi angrer af kærlighed til Gud og

2. er fast besluttet på at ville forbedre os.

217. HVAD betyder det, at vi vil forbedre os?

Det betyder, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at synde, og holde os borte fra farlige lejligheder til synd.

218. HVAD kan vi gøre for at få en oprigtig anger over vore synder?

Vi må bede alvorligt om at få sådan anger, og vi må tænke over, hvorfor der er god grund til at være bedrøvet over synden.

219. KAN tanken på Gud hjælpe os til at få den rigtige anger?

Ja, når vi tænker på, at vore synder har krænket Gud, som er så uendelig kærlig, og som altid har været god imod os.

220. KAN tanken på Vor Frelser hjælpe os til at være bedrøvet over vore synder?

Ja, for Jesus er død for vore synders skyld, og et menneske, som begår en alvorlig synd, er ikke bedre end de folk, som korsfæstede vor Frelser og hånede ham (Hebr VI,6).

221. KAN vi få tilgivelse for vore synder, hvis vi kun angrer dem af frygt for Guds straf?

Ja, hvis vi skrifter og får absolution. En sådan anger kaldes en ufuldkommen anger.

222. HVAD betyder det, at vor anger er fuldkommen?

Det betyder, at vi angrer vore synder af kærlighed til Gud.

223. ER den fuldkomne anger af meget stor værdi?

Ja, den fuldkomne anger sletter synden lige med det samme, endda før vi skrifter dem. Dødssynder skal dog altid skriftes, så snart det kan lade sig gøre.

224. HVAD sker, hvis vi med viden og vilje skjuler en dødssynd i skriftemålet?

Den, der med viden og vilje skjuler en dødssynd i skriftemålet, begår en meget stor synd; for han lyver for Gud.

225. HVILKE fire ting hører med til en god forberedelse til skriftemålet?

1. Vi må bede om nåde til at aflægge et godt skriftemål.

2. Vi må nøje undersøge vor samvittighed.

3. Vi må tage god tid til at opvække en oprigtig og ydmyg anger.

4. Vi må foresætte os at undgå synden og begynde et bedre liv.

226. HVORLEDES soner vi synden?

Vi soner synden ved den bod, som præsten giver os.

227. KAN den bod, som præsten giver os, sone vore synder fuldstændigt?

Det er ikke sikkert. Det kommer an på den kærlighed og ydmyghed, hvormed vi udfører boden.

5. DE SYGES SALVELSE

228. HVEM kan få de syges salvelse?

Enhver katolik, som er alvorligt syg, kan og bør få de syges salvelse.

229. HVORFOR er det godt at få de syges salvelse?

Fordi dette sakramente trøster og styrker vor sjæl, sletter vore synder og ofte helbreder os for sygdommen.

230. VED vi, om apostlene har givet nogen de syges salvelse?

Ja. Den hellige apostel Jakob skriver: »Hvis en af jer er syg, så lad ham sende bud efter Kirkens præster; de skal da bede med ham og salve ham med olie i Herrens navn. Og troens bøn vil blive til frelse for den syge, og Herren vil oprejse ham; og har han begået synder, vil de blive ham tilgivet«. (Jak. V, 14-15.).

6. PRÆSTEVIELSEN

231. HVAD sker der med den, der bliver viet til præst?

Den, der bliver viet til præst, får Guds fuldmagt til at gøre sin præstegerning og nåde til at gøre den på rette måde.

232. HVAD betyder det, at Gud giver præsten fuldmagt?

Det betyder, at præsten kan tale på Guds vegne og bruge Guds magt.

233. HVORNÅR bruger præsten den fuldmagt, Gud har givet ham?

Præsten bruger Guds fuldmagt, når han

1. frembærer det hellige messeoffer,

2. forvalter de hellige sakramenter;

3. velsigner og indvier.

7. ÆGTESKABET

234. HVEM har indstiftet ægteskabet?

Gud selv har indstiftet ægteskabet i Paradiset.

235. ER ægteskabet et sakramente?

Ja, Jesus har ophøjet det kristne ægteskab til et sakramente. Det kristne ægteskab er uopløseligt; det kan kun opløses, når den ene part dør.