Kun få mennesker accepterer og elsker sig selv. Nogle tror endda, at det ikke er tilladt for en kristen at elske sig selv. Jesus har jo talt om at fornægte sig selv, han har sagt, at vi skal hade vort liv (Joh 12,25).
Et menneske, som ikke elsker sig selv, kan heller ikke på en sund måde tage imod andres kærlighed. For den, som tvivler på sit eget værd, bliver andre mennesker til rivaler og konkurrenter. Positive og åbne møder med dem bliver en umulighed.
Mange mennesker har aldrig nogen oplevelse af virkelig nærhed. De kan ikke tage imod et andet menneske og bare helt enkelt lade det være nærværende. Der er intet fælleskab, ingen kommunikation. Denne mangel på nærhed kan føre til de mest ejendommelige, desperate forsøg på at overskride denne kløft, man føler mellem sig og de andre.
Hvert menneskes dybeste længsel er at blive fuldstændig bekræftet som den, man er, og umiddelbart elsket som sådan. Men en af årsagerne til, at dette er så svært for de allerfleste, er nok, at vi ikke rigtig ved, hvem vi er, og derfor heller ikke ved, hvordan vi skal tage imod den sande kærlighed. Kun den, som lærer sit inderste jeg at kende, kan begynde at fornemme noget om, hvad kærlighed er.
I dit inderste rummer du intet andet end evnen til at give og modtage kærlighed. Kun der kan du lære den kærlighed at kende, som omgiver dig på alle sider. Og den mest direkte vej til dit inderste er stilhed og bøn.
Kilde: Wilfrid Stinissen: I dag er Guds dag. 20. oktober - køb bestselleren i Pastoral-Centret
PodCast med Wilfrid Stinissen, ocd
Lyt til PodCast med Wilfrid Stinissen - HER
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
