Omtale af Kuno Arnkilde
Først blev jeg forarget, da jeg erfarede at Bibelselskabets Forlag ville udgive en bog der skulle hedde "Bibelen for sjov" og tænkte tidstypisk; intet er helligt mere, men jeg hentede alligevel pakken i pakkeshoppen, som uopfordret var sendt til medieprojektet KATOLSK LIV.
Nysgerrigheden vandt over forargelsen, og som katolsk kristen er det ret at forholde sig åbent til hændelser i livet, og det har jeg heller ikke fortrudt denne gang.
Jeg indstillede mig på forfatterens præmis i forordet, og har fornøjet mig med de fleste af bogens fortællinger som standupkomikeren Jacob Svendsen har fantaseret. Måske fordi jeg har mange børnebørn, som jeg véd udgivelsen vil more, og fordi jeg er som et barn selv - som der jo står i bibelen vi kristne bør være.
Som voksen der har læst i Bibelen blev det pludseligt morsomt at læse "Bibelen for sjov" fordi referencerammen til den rigtige tekst er en realitet. Risikoen ved udgivelsen er selvfølgelig, hvis barnet og den unge stopper ved komikken og aldrig får læst originalteksten. Hvis det blivende hos barnet og den unge er bibelen som en komisk bog.
Meeen det tror jeg nu ikke der er nogen risiko for. Når tiden er moden, og hvis Vor Herre vil, skal den unge nok selv åbne originalteksten og erfare genkendelsens glæde i en anden sprogdragt.
Og hvis bare én ung åbner sig for den hellige tekst, fordi hun har læst "Bibelen for sjov", gør det udgivelsen berettiget.
Man kunne vælge mange af de 24 fortællinger, 12 fra hvert testamente, men KATOLSK LIV har igen valgt at give Helligånden en chance og har brugt "pegefingermetoden".
Det blev beretningen om Kristi opstandelse, hvor den tvivlende Thomas åbner døren for Jesu mor der gispende kommer med en overaskende nyhed: "Jesus er væk".
KORT OG GODT: Der er ikke ét ord ond vilje i bogen, tværtimod, og så er de 350 sider faktisk morsomme, så der er ingen grund til forargelse eller snerpethed. Man kan diskutere om udgivelsen er nødvendig, men det er der så meget der ikke er. Faktum er, at dens historier, måden at fortælle på, åbner for samtale om det kristentroen egentlig handler om; for det er gennem samtale vi skal genfinde et religiøst sprog.
"Bibelen for sjov" er med som gave, når et af børnebørnene fylder 11 år om en måned - og den udkommer den 11. oktober.
Her et klip fra afsnittet om "Jesus opstandelse"
Uddrag
“Men én ting fra artiklen er rigtig nok." Thomas kiggede rundt på de andre. "Nu er der gået tre dage. Vi skal finde ud af, hvad vi gør."
Jakob rejste sig. "Hvis jeg må foreslå noget ...” Men han blev afbrudt, da det bankede på døren.
”Sschy!" Filip dukkede sig ned under bordet. ”Du skal ikke åbne. Det kan være romere eller jøder eller journalister."
“Eller fugl eller fisk eller midt imellem." Thomas rejste sig. "Vi kan ikke bare sidde her og gemme os."
Han tog en dyb indånding og gik over mod døren. ”Hvem er det?”
"Der burde som minimum være et kodeord, før man fik lov at gå ind." Filip kravlede ud fra sin plads under bordet.
”Genialt," sagde Johannes. "Kunne det for eksempel være, at den på den anden side af døren sagde sit navn, og - nu tænker jeg bare helt crazy - hvis vi så kendte dem, så kunne de få lov at komme ind?”
Filip lod, som om han ikke hørte det.
En stemme hviskede på den anden side af døren.
"Hvad?” sagde Thomas højt. "Hvem er det?”
"Se, hvad jeg sagde," hviskede Filip til Johannes. "Et kodeord havde været så meget bedre!"
"Luk op! Det er Maria!” råbte stemmen udenfor - som selv uden et kodeord nok med stor sandsynlighed måtte tilhøre Maria.
Thomas åbnede døren, og Maria brasede ind. Hun var forpustet.
Johannes kiggede undrende på hende. ”Har du løbet?"
”Jesus er væk," gispede hun, mens hun prøvede at få vejret.
Peter kiggede ned og sukkede. ”Ja. Vi ved det." Hans øjne var stadig røde. "Du skal ikke læse avisen. Det er løgn, det hele."
"Nej! Fra graven, din klovn! Jesus er ikke í graven!”
Peter kiggede forskrækket op. "Det er forfærdeligt!”
”Det er fantastisk!” råbte Maria.
De stirrede på hinanden, som om den anden lige havde sagt det dummeste i hele verdenshistorien.
"Vi var derude." Maria talte så højt og så hurtigt, at ingen kunne få et ord indført. "Og vi ville se til graven, men den store sten, det lå foran, var der ikke. Og så gik vi ind i graven. Og Jesus var der ikke. Han var der ikke!”
Peter begyndte igen at græde. "De har stjålet ham. Det er forfærdeligt!”
"Det er fantastisk!" Maria råbte ham lige ind i hovedet.
"Altså, gider du snart forklare, hvad det er, du står og siger, din tosse." Peter fattede ikke et muk.
"Der sad en engel!” Nu gik Maria i stå. Hun stod helt stille og kiggede drømmende ud i luften. ”En engel."
Alle disciplene stirrede på hende og ventede.
Til sidst prikkede Peter hende på panden. "Og ...?”
Maria hviskede: ”Englen sagde, at Jesus ikke længere er død. Han er blevet levende."
Peter sad helt stivnet. Ingen sagde noget. Så rejste han sig. Tog avisen fra bordet, rullede den sammen og gik over mod døren.
"Det er altså rigtigt," sagde Maria forsigtigt efter ham, men Peter hørte hende ikke.
Hurtigt åbnede Peter døren og begyndte at løbe. Johannes løb efter ham, men kunne ikke følge med, for Peter spurte de alt, hvad han kunne.
Han løb hele vejen ud til den have, hvor Jesus var begravet. Den store sten foran graven var ganske rigtigt væltet væk, så han fortsatte bare direkte ind i klippehulen.
Der gik ikke mange sekunder, før han kom ud igen. Avisen havde han stadig i hånden. Han løftede den op og rev den í stykker, mens han råbte så højt, han overhovedet kunne: ”Jesus er her íkke. Det er fantastisk!”
pm_bibelen-for-sjov
