KATOLSK TV │ PODCAST │ RADIO │ DANSK │ ENGELSK │ TYSK


Hildegard af Bingen i Maribo Domkirke

Korleder Jette Thomsen i Maribo Domkirke (collage)

Så er der kun små 3 uger til en særlig begivenhed med KATOLSK LIV - TEAM Katolsk Liv er inviteret til videooptagelse, når Det Danske Hildegard Ensemble, under ledelse af Jette Thomsen, synger i Maribo Domkirke. Vi er i god tid på KATOLSK LIV, for vi har modtaget repertoiret som du kan downloade på KATOLSK LIV. A4-arkene blev lidt krøllet under transporten, men de er læsbare.

Læs teksterne igennem, syng, og glæd dig til at deltage i begivenheden når KATOLSK LIV sender primo september.

Begivenheden skulle egentlig have fundet sted, på Sankt Birgitta Kloster i Maribo, men der var optaget. Maribo Domkirke har derfor venligst stillet det store flotte kirkerum til rådighed.

Du kan også se 25 fotos fra den evangeliske domkirke - indenfor og udenfor. Se nedenfor.

Og snart får vi en forklaring på hvorfor arrangementet ikke kunne finde sted på Sankt Birgitta Kloster i Maribo - Følg med HER


Hvad er egentlig relikvier?

Skt. Lucius’ hovedskal. Relikvie i Skt. Ansgars kirke │ Foto: Kuno Arnkilde

Mange mennesker synes, det er lidt mærkeligt, at katolikker ærer relikvier, men de finder det ikke spor underligt, når de selv gemmer ting, de har arvet fra mennesker, de holder af. Sælger man antikke ting, betyder det meget for prisen, om de har proveniens.

Det vil sige, om man kan dokumentere, hvilke kendte personer tingene har tilhørt. Er personen berømt, bliver prisen højere. Filmstjerners tøj, rockmusikeres guitar, fodboldspilleres svedige trøjer eller kendte menneskers breve sælges for skyhøje priser på auktioner. Men disse ting er egentlig også relikvier, for ”relikvie” kommer af det latinske relinquo, som betyder ”jeg efterlader”. Man kan med god ret sige, at de efterladte ting, vi ejer, ikke kun er ting for os.

De minder os om dem, vi har holdt af og interesseret os for, og de bringer mindet om dem nærmere til os.

Læs Birgit Bidstrup Jørgensens artikel


Tilbagetrækning: Eksperter udarbejder forslag til lov om status for en pensioneret pave

Pave Frans her sammen med pave emeritus Benedikt XVI i klosteret Mater Ecclesiae i Vatikanstaten den 30. juni 2015. (foto: L'Osservatore Romano / Vatican Media)

Pave Frans' planer om at besøge den centrale italienske by L'Aquila og dens basilika den 28. august har givet anledning til spekulationer om en mulig meddelelse om hans tilbagetrækning. Det har han bestemt afvist.

L'Aquilas basilika er stedet, hvor pave Skt. Celestin V, er begravet. Han udstedte et dekret, der gav en pave ret til frivilligt at træde tilbage, og derpå gjorde han det selv i 1294. Samme sted, oven på pave Celestins glaskiste, efterlod pave Benedikt XVI sit uldne pallium, som han bar under sin indsætningsmesse. Dengang undrede mange sig over, om denne gestus kunne være et tegn på hans tilbagetræden, som så kom fire år senere - læs mere


Relationen til Jesus former mit liv

KALD - Lukas Macko er 21 år og studerer til katolsk præst i Spanien og Italien, men er hjemme på sommerferie. KATOLSK LIV har mødt ham til en samtale optaget på video og emnerne var mange.

Han fortæller om sig selv, sin baggrund og ikke mindst hvordan han erfarede et kald til præsteskab og cølibat. Han fortæller hvordan hans tro, troen på Jesus Kristus, former hans liv og hvad han håber at kunne give tilbage til verden.

Han fortæller om sit første år som studerende i Spanien, et såkaldt propædeutisk år, hvor han som seminarist skal få et bedre menneskeligt fundament, både åndeligt, psykisk og pastoralt, så han som præst ikke "blot" bliver uddannet akademisk - og meget mere på KATOLSK LIV - læs mere


Kirken i det 3. årtusinde

VIDEOSAMTALEN med den tidligere biskoppelige vikar i Den katolske Kirke i Danmark, præst Lars Messerschmidt, varer 1 time, og det er ikke ét minut for meget med en af vor tids betydelige kristne teologer.

Vi hører ham omtale paveembedet som den største anstødssten for Kirkens enhed, at Den katolske Kirke aldrig har været mere topstyret og at Kirken i det 3. årtusinde skal struktureres nedefra.

Er organiseringen af Kirken, gennem historien, et udtryk for Helligåndens indflydelse, eller er det et udtryk for vor sunde fornuft, kultur, civilisationer og politik. Er det Kristus og Helligånden der har magten i Kirken? - og KATOLSK LIV spørger om det ikke er at give Helligånden for meget magt.

Vi hører om Kirken som organisation eller organisme, og vi spørger ind til om det er et flertal blandt kirkefolket der skal bestemme Kirkens Lære.

Vi hører om lokalkirker som det nye fænomen, det nye begreb, og vil gerne have svar på, om det store ansvar kan forvaltes af et kirkefolk med en lille tro. Hvortil p. Messerschmidt prompte svarer "Men hvordan pokker skal den blive større, hvis de ikke får et ansvar? - Pointen er, at troen er blevet lille fordi kirkefolket er blevet passive. Gudsfolket har ikke noget reelt ansvar og myndighed".

Og vi får en holdning til cølibatet som er introduceret forkert; for kan Kirken pålægge en person cølibat. Er det ikke at gribe ind i Guds orden - og vi kommer meget, meget  længere omkring i de 60 minutter samtalen varer, som slutter med at KATOLSK LIV spørger den tidligere generalvikar, hvor han henter modet fra til at give udtryk for sine radikale holdninger - læs mere


Portræt af pastor Finn Arvé

KATOLSK LIV har mødt katolsk præst Finn Arvé i hans hus på Lolland. Han indleder med en reference til samfundsrevseren Poul Henningsen og taler om Getsemane Have, som vi alle kommer gennem i vort liv.

Vi hører hvordan han, med en protestantisk baggrund, besluttede at blive katolik bl.a. fordi hans nadverforståelse var katolsk. Vi hører om hans karrierevalg som skuespiller og hvordan instruktør og skuespiller Preben Neergard fik flyttet hans blufærdighedstærskel - så Finn Arvé fik sig selv med.

For i det øjeblik vi ikke får os selv med; bliver vi en karrikatur, fortæller han og betoner vigtigheden af at hans tro bliver en del af hans liv.

Og lyt til en bevægende afslutning på portrættet, hvor den katolske præst fortæller hvordan skriftemålet kan være et møde med Kristus, hvor Han med de mildeste og varmeste øjne siger:  "Ja, Finn, véd du hvad. Det har jeg jo vidst hele tiden, men nu ved du det jo også, og nu hvor du også ved det, kan vi jo sammen gøre noget ved det".

KATOLSK LIV sender portrætsamtalen uden abonnement, men hvis du vil være med til at sikre et moderne katolsk medieprojekt, kan du oprette et abonnement. Det kan du gøre for blot 20 kr.

SE & HØR portrætsamtalen: At ha' os selv med i alt hvad vi foretager os


Jomfru Marias sande ansigt

Vaticano 14. august

Så fik TEAM Katolsk Liv alligevel resurser til at redigere denne uges udgave af VATICANO  - på trods af sygdom og ferie. Læs Birgit Bidstrup Jørgensens sammendrag og denne kommentar: "Hvor er det bare en flot udsendelse!"

MARIA HAR sin helt egen rolle i frelseshistorien. Mariologen fr. Salvatore Perella forklarer Guds Moders helt unikke rolle i Guds kommunikation til mennesker. Åbenbaringer tjener til at minde os om, at Gud er nærværende, fortæller han. Guds forsyn er nærværende og viser mennesker vej. I den forbindelse er Maria himlens ambassadør. Åbenbaringer er aldrig ens: forskellige steder, situationer og kontekster. Når den ældst kendte af de moderne åbenbaringer viser Maria, der henvender sig til indianeren Skt. Juan Diego i skikkelse af en indiansk kvinde, er det tegn på, at himlen respekterer kulturer.

Siden kristenhedens begyndelse er Maria blevet set som Kirkens Moder, og Kirken er katolsk = universel, fortæller Elizabeth Lev, og derfor er det oplagt, at Maria afspejler Kirkens universalitet. Når hun repræsenterer Kirken i Asien, vil hun se asiatisk ud; repræsenterer hun Kirken i Afrika, antager hun afrikanske træk. Hendes ærinde er at bringe sin søn ud til alle mennesker. Denne multifacetterede fremtræden er i virkeligheden et meget smukt tegn på, at Maria virkelig er mor for alle mennesker.

SE OG HØR


Søndagsprædiken: Hvad er tro?

Pastor Lars Messerschmidt læser søndagens evangelietekst og holder søndagsprædiken på Vor Frue Kloster, søndag den 7. august 2022 over temaet: Hvad er tro?

Lyt til prædiken på KATOLSK LIV


Endnu en ny ung præst i Den katolske Kirke

Pastor Daniel Steiner Ebert blev præsteviet den 6. august i domkirken Sankt Ansgar. KATOLSK LIV bringer en videosamtale fra foråret med den nye præst -   læs mere


I erindringens lys

Vaticano 7. august

VATIKANETS ARKIVER - Når man tænker på Vatikanets arkiver i Rom, ser man måske for sig et mørkt trist sted placeret under byen langt fra alt og alle. Eller vi tænker på arkivet som et hemmeligt sted med gemte og forbudte dokumenter, om Kirkens og endda pavernes synder.

Men som det fremgår af denne uges VATICANO er der ingen hemmeligheder. Jo, der er også snavset vasketøj og enhver, der ønsker at opdage sandheden er velkommen.

SE & HØR


Et hovedværk i den åndelige litteratur

Birgit Bidstrup Jørgensen anmelder

ABONNEMENT - Den 31. juli 2022 udløber det særlige ignatianske år, som jesuiterordenen (Societas Jesu, SJ) har fejret til minde om 500-året for, at deres grundlægger Skt. Ignatius af Loyola (1491-1556) blev hårdt såret under slaget om Pamplona i 1521 og under sin rekonvalescens gennemgik en omvendelse, der gjorde ham til den store helgen, vi kender i dag. Hans omvendelse fra sine første 30 års verdslige liv som hofmand og soldat til at tjene Gud er startpunktet for selvbiografien. Med denne udgivelse, der netop nåede at udkomme i mindeåret, byder Katolsk Forlag på en mulighed for at lære Skt. Ignatius at kende, når han takket være p. Daniel Nørgaards oversættelse fra den originale spanske og italienske tekst, nu fortæller om sit liv på dansk.

Birgit Bidstrup Jørgensen anmelder udgivelsen fra KATOLSK FORLAG - HER


Da verden blev moderne (4)

Johannes Paul ”den store” – genopbygning og fornyelse

(...) Det er i denne atmosfære af mismod, rådvildhed og indre splittelse, pave Johannes Paul II’s pontifikat tager sin begyndelse. Det er vanskeligt at overvurdere hans indsats gennem hans 26 år lange pontifikat. Som bekendt var han den mest berejste, mest mediebevidste og mest produktive pave nogen sinde. Hans bidrag til den kommunistiske østbloks fald er veldokumenteret, og han var muligvis af samme grund også den første pave, der blev udsat for og mirakuløst overlevede et skudattentat.

Eftertiden vil huske ham både som den fejrede pave, der samlede tusinder og atter tusinder om sig på sine rejser, som ortodoksiens urokkelige forsvarer og som den lidende pave, der i sine sidste år tålmodig bar sygdom og legemligt forfald og med dette personlige vidnesbyrd om lidelsens plads i kristenlivet bragte trøst og opmuntring til sygdomsramte og handicappede verden over.

Der er ingen tvivl om, at Johannes Paul II fra den første dag af sit pontifikat havde en klar forståelse af sin historiske mission: at bringe fornyet vitalitet til en skrantende Kirke, som var tynget af tvivlen på sit eget budskab. I denne kritiske situation havde paven indsigten og modet til både at udfordre samtidens åndløshed og materialisme og kirkefolkets træghed ved at sætte fingeren på netop de punkter, hvor det har omkostninger at være kristen, der hvor det afslører sig, om vi med Paul VI’s ord er villige til at forme vores handlinger efter Guds skaberplan.

Læs det fjerde og sidste afsnit i cand.mag. Torben Riis artikelserie: Da verden blev moderne


Sakral kunst: Forny og samtidig bevare traditionen

Vaticano 31. juli

Følg i denne uges Vaticano med pave Frans på hans 37. apostoliske rejse til Canada. Hør de seneste nyheder fra Vatikanet. Rejs med til Sydsudan for at se, hvad Kirken gør der for at hjælpe de troende og de nødlidende.

Se et interview med professor Jesús Miñambres om, hvad Den Hellige Stols nye finansielle investeringspolitik betyder for Kirkens fremtidige investeringer. Til sidst rejser vi til skolen for sakral kunst i Firenze for at se, hvad der gør kunst sakral, og hvordan man kan forny og samtidig bevare traditionen.

VATICANO udsendes ugentlig uden abonnement, men hvis du vil være med til at sikre et moderne katolsk medieprojket, kan du oprette et abonnement. Det kan du gøre for blot 20 kr.

Se, lyt og læs


Da verden blev moderne (3)

ABONNEMENT - Få årstal har i nyere tid brændt sig fast i vores bevidsthed som året 1968. Det var året, da studenteroprøret brød løs på Sorbonne-universitetet i Paris og bredte sig til det meste af Europa, inklusive Danmark, hvor de studerende på Københavns Universet besatte rektors kontor og forgreb sig på hans cigarer. Det var samtidig året, hvor det spirende politiske forår i et daværende Tjekkoslovakiet blev slået ned af Warszawa-pagtens styrker. Og året efter samledes 300.000 unge til Woodstock-festivalen i staten New York under mottoet Three Days of Peace, Music and Love.

Det var kort sagt en tid præget af opbrud på alle fronter. Frigørelsesbølgen resulterede ikke efterfølgende i, at ægteskabet som institution i nævneværdigt omfang blev afløst af nye kollektive samlivsformer, sådan som ”oprørerne” havde drømt om. Hvad der derimod definitivt blev ændret, var selve forståelsen af ægteskabet som et livslangt forpligtende forhold mellem mand og kvinde.

Læs cand.mag Torben Riis's 3. afsnit i føljetonen "Da verden blev moderne" - HER


Glædens messe

Vaticano 24. juli

Kom med denne uges Vaticano ned i Vatikanets historiske arkiver for at finde sandheden om pave Pius XII og hans aktiviteter med jøderne under Anden Verdenskrig.

James Webb-teleskopet er det mest kraftfulde teleskop, der nogensinde har eksisteret. Se de netop offentliggjorte fotos af rummets udkant, det har sendt hjem. Hør, hvad direktøren for Vatikanets observatorium fortæller om den banebrydende teknologi.

Følg med i de seneste opdateringer fra Vatikanet og få et forhåndsblik på Den Hellige Faders kommende rejse til Canada. Sæt dig sammen med Emer McCarthy, der arbejder med den pavelige kommission til beskyttelse af mindreårige, for at høre hvilke nye foranstaltninger Vatikanet tager for at sikre sundhed og sikkerhed for Kirkens yngste medlemmer.

Og rejs til sidst til Rom med en gruppe pilgrimme fra Sevilla, mens de besøger nogle af de mest berømte kirker og deltager i den hellige liturgi med sang og tilbedelse - glædens messe.

Se, læs og hør


Embedets teologi

Pastor Lars Messerschmidt

ABONNEMENT - Baggrunden for dette oplæg om embedet i Kirken er ganske enkelt den aktuelle forvirring og diskussion om dette spørgsmål. Jeg vil derfor på baggrund af Det nye Testamente fremstille det, vi kalder embedet i Kirken; men mit udgangspunkt er, at der faktisk er nogle basale uklarheder, som jeg kort vil nævne.

Vi fastholder som katolsk tro, at der er syv sakramenter, hvoraf en af dem er det, vi på (katolsk) dansk kalder ”præstevielse” (Folkekirken bruger det mere katolske udtryk: ordination!). At der er syv sakramenter blev først formelt fastslået i løbet af Middelalderen, da man definerede mere præcist, hvad et sakramente er, nemlig en hellig handling, indstiftet af Kristus, som gør ham aktiv nærværende.

Men netop denne definition stiller spørgsmålet: Hvornår har Kristus indstiftet embedet, og under hvilket navn? Vi er altså tvunget til at gå tilbage til Nye Testamente for at finde svaret.

Læs p. Lars Messerschmidt's artikel


Den katolske Kirke taber terræn fordi ...

ABONNEMENT - Den katolske kirke taber terræn i sekulære samfund, hovedsagelig fordi dens troende bliver mere og mere uvidende om deres egen tro. Det er denne overbevisning, der driver Barbara Heil – en tidligere protestantisk missionær og præst – til at udbrede Kirkens grundlæggende lære til så mange mennesker som muligt gennem konferencer og webinarer verden over - Læs mere


Internationale udfordringer for familier i Europa & Militær pilgrimsfærd til Lourdes

Vaticano 17. juli

DENNE UGES VATICANO kaster lys på den retssag, hvor kardinal Becciu står anklaget for økonomisk kriminalitet, og hvorfor pave Frans håber ikke at blive konfronteret med en skandale som denne igen. Følg pave Frans’ statssekretær, kardinal Pietro Parolin, når han rejser til Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan. Tag med til Oklahoma for at møde benediktinere, der stadig fejrer den traditionelle latinske messe. Lyt til Vincenzo Bassi, en af de ledere, der er fortaler for at fremme familieværdier i Europa. Og rejs til Lourdes til den internationale militære pilgrimsfærd, som finder sted der hvert år. - MERE...


Føde for den menneskelige ånd

Vatikanets astronom: Billeder fra Webb-teleskopet er ”føde for den menneskelige ånd”

De første billeder fra James Webb-rumteleskopet afslører Guds skabelse og nærer vores sjæle, sagde en jesuiterbroder og astronom.

“Billederne er flotte. Det er et fristende glimt af, hvad vi med dette teleskop vil være i stand til at lære om universet i fremtiden”, sagde broder Guy Consolmagno, der siden 2015 har været direktør for Vatikanets observatorium, i en erklæring den 14. juli  - MERE ...

 

Da verden blev moderne (1)

HVORDAN GIK DET TIL, at seksualmoralen blev lagt for had? At disciplin og afholdenhed i seksuallivet ikke alene betragtes som et komisk fortidslevn, men som direkte skadelig, og at ordet ægteskab er blevet afløst af det mere moderne ”parforholdet."

Ja, hvorfor er afstanden mellem det, Den katolske Kirke lærer om seksualitet, ægteskab og prævention, og moderne menneskers livsstil blevet stadigt større?

KATOLSK LIV og KirkePOP vil gennem sommeren offentliggøre 4, måske 5, større artikler som redaktør cand.mag. Torben Riis har skrevet - husk abonnement.

Læs mere



Videnskab og religion er tæt forbundne

Det værste ved Galileo-affæren var måske, at den siden er blevet brugt til at udbrede den misforståelse, at religion og videnskab er modsætninger – og endnu værre: at religion som udgangspunkt er videnskabsundertrykkende eller -afvisende.

Religion og videnskab har altid været tæt forbundne: Siden den tvivlende Thomas i Johannesevangeliet insisterede på beviser, har kristne stillet spørgsmålstegn ved alt og undersøgt det gudskabte med stor iver.

Men allerede før det, fra de tidligste naturvidenskabelige opdagelser i det gamle Egypten og Mesopotamien, hen over grækerne og de afgørende islamiske opdagelser indenfor især matematik, astronomi og fysik, og videre til Galileos opdagelser, har det været religiøse ledere og trossamfundene, som har stået for forskning og undervisning.

Det gælder i høj grad stadig: Den katolske Kirke alene driver cirka 1800 universiteter i over 100 lande og er dermed den største ikke-statslige udbyder af højere uddannelse i verden.

ANLEDNINGEN til denne klumme er, at i dag, for godt 400 år siden, den 26. februar 1616, fik Galileo at vide af den romerske inkvisition, at han skulle stikke piben ind og droppe sine teorier.

Læs hele Maria Hammershøy's klumme fra Kristeligt Dagblad, den 26. februar i år. Genopslag med tilladelse i KATOLSK LIV: HER


Relativismens diktatur og Kirkens rolle

Professor Janne Haaland Matlary

Fra USA kommer tankegods som nu er blevet "mainstream" med krav om "de-kolonisering" af pensum og af historien, "strukturel racisme" som diagnose på vore samfund, politisk korrekthed eller professionel død ved at professorer, journalister og virksomhedsledere, som ikke følger de nye dogmer, bliver jaget fra jobbet, ofte af chefer, som ikke tør lægge sig ud med den nye intolerance fra dem som mener sig krænket. Forfatteren J.K. Rowling blev boykottet da hun påpegede at der findes mænd og kvinder. Statuer nedrives af en fanatisk pøbel - selv Churchill står for skud.

KATOLSK LIV har aftalt med artiklens forfatter, professor Janne Haaland Matlary, at bringe hendes artikel i dansk oversættelse fra det norske magasin St. Olav - HER