Lørdag traf pave Frans den hidtil usete beslutning om at acceptere slutdokumentet fra synoden om synodalitet som autoritativ kirkelære. Den 52 sider lange tekst indeholder en teologisk refleksion over synodalitetens natur, som den siger er opfyldelsen af reformerne fra Det andet Vatikankoncil.

Det 52 sider lange dokument, som blev godkendt af 355 tilstedeværende synodemedlemmer, indeholder væsentlige forslag til fornyelse af kirken. Her følger tre nedslag.

Synoden om synodalitet er den femte synode i pave Frans’ pontifikat. Det er første gang, han har valgt at give afkald på at skrive en postsynodal apostolisk formaning til fordel for at vedtage den tekst, som synodedeltagerne har udarbejdet.

Kardinal Victor Fernández, præfekt for Dikasteriet for Troslæren, meddelte, at det kvindelige diakonat vil blive genstand for en mere dybtgående undersøgelse under indtryk af de forslag, der er sendt til den kommission, der har fået tildelt denne opgave.

Med vigtige emner på sidelinjen og store ændringer, der tilsyneladende ikke er på tale, føler progressive katolikker sig ført bag lyset af synodearrangørernes store løfter.

Den udpegede kardinal Radcliffe [billedet] tilføjede, at »Guds forsyn arbejder blidt og stille«, selv når tingene ser ud til at køre af sporet.

To fremtrædende katolikker – kardinal Joseph Zen fra Hong Kong og den amerikanske forfatter George Weigel – har rettet skarp kritik mod synoden om synodalitet og har især fokuseret på Vatikanets tilgang til Kina.

I et blogindlæg den 18. oktober udsendte Zen, den 92-årige biskop emeritus af Hong Kong, en indtrængende appel om bøn, nu hvor synoden går ind i sin 3. og sidste uge.