ANALYSE: Synoden om synodalitet vil få et vigtig efterspil i konklusionerne fra de studiegrupper, som pave Frans overlod de mest kontroversielle emner til, herunder spørgsmålet om kvinder som præster.
Francis X. Rocca │ NCR │ 29. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Vatikanets synode om synodalitet, som sluttede i søndags, forventedes engang at åbne døren til dramatiske, endda revolutionerende, ændringer i den katolske kirke. Progressive håbede og konservative frygtede, at forsamlingen ville komme med opfordringer til at ordinere kvinder til diakonatet eller endnu højere præster, acceptere forhold mellem personer af samme køn og liberalisere på andre områder, herunder kirkens traditionelle lære mod prævention.
I sidste ende kom ingen af disse udsagn med i det endelige dokument, som pave Frans godkendte i lørdags. Den mest kontroversielle passage var en erklæring om, at spørgsmålet om kvinders adgang til diakonatet »fortsat er åbent«, ord, der passer dårligt, men ikke uforeneligt, med pavens erklæring tidligere i år om, at kvinder ikke er kvalificerede til hellige ordener.
Mange kunne derfor være fristet til at behandle hele det treårige projekt, som begyndte med lokale konsultationer i bispedømmer rundt om i verden og gik gennem nationale og kontinentale faser, før det kulminerede i to månedlange forsamlinger i Vatikanet, som en dyr og tidskrævende bureaukratisk øvelse uden megen varig indflydelse på Kirkens liv.
Men en sådan dom ville være forhastet, bl.a. fordi den seneste synode vil få et vigtigt efterspil i form af konklusionerne fra de studiegrupper, som pave Frans overlod de mest kontroversielle spørgsmål til, herunder spørgsmålet om kvinder som præster. Disse studiegrupper skal efter planen fremlægge deres resultater og anbefalinger i juni.
Uanset udfaldet af den proces vil denne seneste synode sammen med fem andre forsamlinger siden 2014 udgøre en vigtig del af pave Frans' arv. Ved at omforme Bispesynoden har paven tilbudt en potentiel model for paveligt lederskab til sine efterfølgere og for ledelse på alle niveauer i den universelle kirke. På kortere sigt har samlingerne spillet en nøglerolle i pavens strategi om at ændre vilkårene for debatten i kirken.
Den mest betydningsfulde nyskabelse, som pave Frans har indført i synodeprocessen, har været inddragelsen af et betydeligt mindretal af lægfolk, herunder kvinder, som stemmeberettigede medlemmer af en forsamling, der kun bestod af mænd og næsten udelukkende af biskopper. Hans hidtil usete beslutning om at vedtage dette års slutrapport som en del af hans almindelige læreembede er således en vigtig gestus i retning af at inddrage katolske lægfolk i udviklingen af doktrinen. Det er svært at forestille sig, at fremtidige paver ikke vil fortsætte med at inddrage ikke-gejstlige i fremtidige samlinger af denne art.
Pave Frans begyndte at tale om synodalitet næsten fra begyndelsen af sit pontifikat i 2013. Han beskrev sin oprettelse af et rådgivende kardinalråd som et eksempel på synodalitet, og han skærpede profilen for biskoppernes synode, hvis periodiske møder i Vatikanet blev fora for nogle af de mest kontroversielle spørgsmål i kirken. Hver samling af synoden i dette pontifikat har været forbundet med mindst ét neuralgisk [smertefuldt - red.] kulturelt spørgsmål, såsom skilsmisse, LGBT-spørgsmål, gifte præster eller kvindelige diakoner.
Alligevel har disse forsamlinger aldrig været noget i retning af fritløbende debatter. I et brud med tidligere praksis, der startede med den første synode om familien i 2014, blev de delegeredes udtalelser inde i salen ikke længere offentliggjort, og journalister forventedes at stole på resuméer fra Vatikanets udpegede talsmænd. For nylig blev medlemmerne af synoden instrueret i ikke at tilbagevise hinandens udtalelser under mødet.
Pave Frans, som gentagne gange har understreget, at synoden ikke er et parlament, har også vist, at han føler sig fri til at se bort fra dens konklusioner, hvilket er en påmindelse om, at det sidste ord ligger hos ham.
Efter at to synoder om familien havde afvist at godkende en lempelse af forbuddet mod kommunion for fraskilte og gengifte katolikker, gik paven videre og opfordrede til en sådan lempelse i sin apostoliske formaning Amoris Laetitia fra 2016. Efter synoden om Amazonas i 2019 opfordrede til at lempe reglerne for ordination af gifte mænd, ignorerede pave Frans anbefalingen. Sidste års synode producerede et dokument, der var bemærkelsesværdigt tavst om LGBT-spørgsmål, men mindre end to måneder senere autoriserede paven Vatikanets doktrinære kontor til at tillade velsignelser for par af samme køn. Senere bøjede han sig for modstand fra biskopper i Afrika ved at tillade dem at forbyde sådanne velsignelser på deres kontinent.
Det, synoderne uden tvivl har gjort, er at rejse sådanne spørgsmål og holde dem i katolikkernes og den øvrige verdens søgelys. På den måde har forsamlingerne haft en supplerende funktion i forhold til pavens pressekonferencer under flyvninger og andre interviews med journalister. Når paven taler til journalister, har hans ord ikke samme vægt som en officiel doktrin, men alligevel har de langt større indflydelse på den offentlige mening end noget officielt dokument fra Vatikanet nogensinde vil kunne have. Pave Frans' mest berømte - og kontroversielle - ord er stadig dem, han udtalte som svar på et spørgsmål om homoseksualitet og præstegerningen under sin første pressekonference i 2013: »Hvem er jeg til at dømme?«
Paven har brugt både synoden og pressen til at udvide Overton-vinduet* for acceptable meninger i kirken og dermed til at sætte gang i debatten på højeste niveau om emner, der for bare et årti siden blev betragtet som afklarede. Meget af den debat ser ud til at fortsætte efter afslutningen af det nuværende pontifikat. Pave Frans har således været med til at forme sin efterfølgers dagsorden og har givet ham en udvidet opfattelse af synodalitet og en proces, som han kan bruge til at løse den.
* Overton-vinduet er den række af politikker, der er politisk acceptable for den almindelige befolkning på et givet tidspunkt. Det er også kendt som diskursvinduet.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
