21. november 2024
Kirken

Hjemmedrevet “slørfirma” har 2.000% vækst på 10 år

Andre virksomheder taler også om voksende popularitet.

En Veils by Lily-kreation (foto: Lily Wilson / Veils by Lily)

Julian Kwasniewski │ NCR │ 14. maj 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Man tænker måske ikke på at mantiller (slør båret af kvinder  i kirken - red.) som en vare, der boomer på markedet, men siden Lily Wilson begyndte at sælge dem, er hendes virksomhed, Veils by Lily, vokset med forbløffende 2.000 %.

»Jeg startede i 2010 i hjørnet af mit køkken og sendte 30-60 ordrer om måneden. Nu er vi 12, der arbejder på et kontor i det historiske Kimmswick i Missouri. Vi ekspederer i gennemsnit 900 ordrer om måneden, inklusive engrosordrer,« siger Wilson til The Register.

»Hvorfor ikke have en beklædningsgenstand, som også afspejler vores ærbødighed og forpligtelse over for Gud som lægkvinder? Vi er alle kaldet til at være vidner om Kristus.«

Wilson blev introduceret til mantiller af en ven. Francis de Sales Oratory i St. Louis (som betjenes af Institute of Christ the King Sovereign Priest), lagde hun mærke til en kvinde, der bar et mantil lavet af en bestemt blonde. Hun fandt en lignende blonde i stofbutikken og lærte sig selv at bruge en symaskine. Wilson fortæller, at hendes mor, som var på besøg på det tidspunkt, foreslog, at hun oprettede en hjemmeside og begyndte at sælge dem. »Så det gjorde jeg,« siger Wilson. »Ordrerne begyndte at komme ind, og snart havde jeg så travlt, at jeg var nødt til at sige mit deltidsjob op for at gøre det her i stedet.«

Lily Wilson fra Veils by Lily (Foto: Lily Wilson med tilladelse fra Veils by Lily)

Selvom slør har en tendens til at være mere populært blandt menigheder, der deltager i den latinske messe, forklarer Wilson, at det er tilladt i alle sammenhænge. Selv om det engang var meget almindeligt og endda nævnt i den kanoniske lovbog fra 1917, er tilsløring ikke et krav for kvinder. Alle kvinder kan bære slør under alle former for messer og eukaristisk tilbedelse. Som det engang var tilfældet i Vesten, er tilsløring stadig udbredt blandt de troende i de østlige ortodokse kirker.

»Det er efter min mening godt, at det ikke længere er obligatorisk, for nu kan vi gøre det i frihed og med rene hensigter,« siger Wilson. »Mange kvinder siger, at deres forhold til Gud og deres oplevelse af messen er blevet dybere, efter at de er begyndt at gå med slør. Det er helt sikkert en rejse.«

Jane Mary-Gianna Yeak, grundlægger af Filia Dei Veils, fortæller, at hun »begyndte at gå med slør i nedbrudet af hendes egen kvindelighed - det er noget, jeg har kæmpet en hel del med, da jeg voksede op i den sekulære kultur og i mit hjem.«

Ligesom Veils by Lily og Filia Dei Veils findes der en håndfuld små katolske slørvirksomheder, som er et smukt vidnesbyrd om hjemmelavede håndværksvirksomheder med kvinder ved roret. Evintage Veils ' systue ligger f.eks. »dybt inde i de stille bjerge i Pennsylvania«.

I Storbritannien fører Di Clara, som er ejet af en katolsk mor, ikke kun slør, men også klæder og andre andagtsartikler. Det blev grundlagt af Clare Short for at støtte sine tre små børn og sin mand, der var ved at komme sig efter en langvarig sygdom, og hendes håndværk kulminerede med overrækkelsen af en messehagel til pave Benedikt XVI.

"Down under" henvender Magnificat Veils sig til Australien og New Zealand: Målet er at »gøre slør mere tilgængelige og overkommelige for kvinder i Australien og New Zealand« gennem den lille virksomhed. Den drives af Niña og Rafael Nepomuceno, et ungt ægtepar fra Melbourne, og Niña siger, at hun »som ung kvinde under sin opvækst« så »skønheden i at bære mantilla eller slør under messen« og har altid undret sig over, hvorfor så få kvinder kendte til denne glemte katolske tradition.

Siden de åbnede i 2020, har Nepomucenos sendt mere end 3.000 ordrer og nået ud til kunder fra mindst 110 forskellige lande. Rafael siger: »Vi er nu gift og har født en lille pige, Izabella Grace, som fylder 1 år om et par måneder. Det er altid meget tilfredsstillende ikke bare at gøre dette for Gud ved at hjælpe kvinder med at danne stærkere relationer til ham ved at tilsløre sig som en troshandling, men det er også meget givende at danne venskaber og et lille fællesskab med vores kunder, som vi beder for og støtter så meget, som vi kan.«

Wilsons firma driver nu en onlinebutik og er til stede i mange andre katolske butikker. Wilsons hjemmeside indeholder også mange ressourcer om slør.

Virksomheden søger at fremme hengivenhed og forstår bestemt, at hengivenhed og fromhed ikke er afhængig af slør. Virksomheder som Veils by Lily søger at fremme eukaristisk ærbødighed, hellighed og hengivenhed.

Ved at tilbyde sløret kommercielt var Wilsons »ønske at invitere andre kvinder til at fortsætte denne smukke handling af ærbødighed for vores eukaristiske Herre.« Hun ser sit firmas mission som »centreret om ærbødighed for det virkelige nærvær. Gennem sløret forsøger vi at genoplive troen, ærefrygten og forundringen over Kristi virkelige nærvær i eukaristien i vores hjerter. At bære et slør er ment som et ydre tegn på det indre ønske om at anerkende hans nærvær og ydmyge os over for ham, som virkelig er til stede i tabernaklet og bliver gjort nærværende ved hver messe.« Wilson forklarede, at det at stille smukke slør til rådighed får andre kvinder til at slutte sig til hende i denne smukke praksis.

Wilson bemærker, at slør har været en del af vores katolske tradition siden Paulus' tid. »I kirkens historie har vi altid tilsløret det, der er helligt, og derfor kommunikerer sløret også noget om kvinders store værdighed.« Derudover siger hun, at mange kvinder sætter pris på et bedre fokus under messen, når de er tilslørede, og at de elsker slørets lighed med Vor Frues kappe.

Selv om der er mange lag af betydning i sløret, siger Wilson, har det primært at gøre med det bryllupsbillede, som Paulus bruger til at beskrive Guds forhold til sjælen og Kristi forhold til kirken. »Sløringen bliver en handling af ærbødighed og ydmyghed over for Gud, hvor vi siger: 'Du er min Gud, og jeg overgiver mig til din kærlige vilje for mit liv'.« For Wilson og kvinder som hende, der praktiserer tilsløring, forklarer hun: »Det er et tegn på, at vi ønsker at reagere på kaldet til et helligt liv. Ikke at vi har opnået det, men at vi ønsker det og ønsker at være modtagelige for Guds kærlighed, som har magt til at forvandle os indefra og ud.«

Tilsløring er blevet meget mere almindeligt end for 15 år siden, men Wilson siger, at der stadig er mange sogne, hvor kun en eller to kvinder er tilslørede. »Det er især blevet populært blandt den yngre generation, men vi hører af og til fra ældre kvinder, der elskede slør som barn og var kede af at se det forsvinde. Der er noget, der vækker genklang i dem, når de ser yngre kvinder bære slør, og de føler sig opmuntret til at tage det op igen som i deres barndom.«

Nogle af Veils by Lilys tilbud (Foto: Lily Wilson/courtesy af Veils by Lily)

Wilson støder nogle gange på indvendinger mod sløringen. Den mest almindelige indvending, siger hun, er, at sløringen gør opmærksom på sig selv, især i sogne, hvor få eller ingen kvinder bærer slør. »Jeg svarer altid på det spørgsmål ved at sige, at nonnernes vaner og slør også vækker opmærksomhed, og alligevel tænker vi ikke over det. Det er, fordi vi ved, at de har viet deres liv til Herren, og at deres klæder viser det, så hvorfor ikke have en beklædningsgenstand, der også afspejler vores ærbødighed og forpligtelse over for Gud som lægkvinder? Vi er alle kaldet til at være vidner om Kristus.«

»Jeg satte lighedstegn mellem at være feminin og enten at være svag og underdanig (og tæt på ikke at have nogen egen-vilje) eller at være en kvinde-fatale fra film-noir-æraen,« skriver Yeak på sin Filia Dei Veils-hjemmeside. »Det faldt mig ikke ind, at mildhed og styrke kan (og skal) sidde ved siden af hinanden, for at autentisk kvindelighed kan blomstre.« Hun oplevede, at »Herren brugte denne ældgamle tradition til at kalde mig tættere på sit hjerte og sige: 'Du er min dyrebare datter, du er min. Og du er elsket, som du er ...'«

En anden indvending, Wilson reagerer på, er, at hvis mænd ikke bærer slør, hvorfor skulle kvinder så gøre det? »Denne indvending glemmer, at tegnet på ærbødighed og ydmyghed for mænd specifikt er at fjerne hovedbeklædningen i kirken. Da mænd er et billede på Kristus, hovedet, giver de afkald på en hovedbeklædning, fordi kirken underordner sig Kristus, ikke Kristus under kirken.«

Anna Tabeling, der går på Wyoming Catholic College og er kunde hos Veils by Lily, siger, at hun begyndte at bære slør for tre år siden. Hun fortalte Register, at hun godt kan lide den vægt, som sløringen lægger på sjælens forhold til Kristus som brud. For hende hjalp sløret med at justere hendes tankegang og holdning over for Herren, og det ydre tegn hjalp på den indre indstilling: »Sløret dækker, men pryder også.«

 


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.