Bridget McCartney Nohara │ NCR │ 16. november 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Til det sidste glædede mormor sig over de små ting på sin egen søde måde. Min mormor Mary Pat Anderson blev 98 år og vendte tilbage til sin Herre på Alle Sjæles Dag.
Hendes liv var præget af et langt, frugtbart ægteskab, et livligt hjem, en arv af børn og børnebørn og en bemærkelsesværdig hengivenhed til bøn, tjeneste, filantropi og glæde.
Hun var gift med min bedstefar i 54 år, og deres ægteskab afspejlede deres kærlighed og selvopofrelse. I løbet af deres ægteskabelige år opfostrede parret 14 børn sammen. Senere blev deres kærlighed endnu større, da de bød 55 børnebørn velkommen i folden - et til at velsigne hvert år af deres ægteskab, og endnu et oveni, for Gud er aldrig overgået i generøsitet!
Selv om hun var en »hjemmegående mor«, der var engageret i at opdrage sine børn med kærlighed, var bedstemor næppe begrænset til hjemmet. Hendes sociale kalender var sprængfyldt, og hun deltog ofte i arrangementer i lokalsamfundet og menigheden og brugte tid på at læse god litteratur og gå til live begivenheder. Hver morgen gik hun til messe, og hver aften stod middagen på bordet kl. 18.00. Der var ikke et øjeblik, der gik til spilde!
Hun var fuld af energi i de fleste af sine år, men det var først i slutningen af hendes liv, at bedstemor begyndte at blive svagere, og en stor del af nedgangen skyldtes demenssygdommen. I disse år levede hun fredeligt og blev kærligt passet af familien. Da jeg så min mormor »visne« i forhold til verdens standarder, blev jeg rørt over, hvor meget hun bidrog med gennem sin menneskelighed.
I sine sidste dage kendte hun ikke længere mit navn. Hun skrev ikke til mig eller holdt påske. Vi kunne ikke gå ture sammen i naturen eller på et kunstmuseum og sætte pris på de skønne detaljer, som vi havde gjort før.
Nogle mennesker i den vestlige kultur vil måske sige, at i de sidste år var hendes liv så godt som forbi, men enhver, der har haft mulighed for at møde hende, vil erfare, hvor falsk denne opfattelse er.
Indtil det sidste glædede hun sig over de små ting på sin egen søde måde og blev begejstret over en smuk dag, en velsmagende middag eller et tegn på hengivenhed. Hendes liv, som var i Guds hænder og blev levet, bar stadig frugt. De familiemedlemmer, der tog sig af hende, gentager dette i deres refleksioner over tiden med hende og bekræfter, hvor dybt levende hun var, og hvordan hendes liv og værdighed ikke blev bestemt af hendes evne til at føre en samtale eller gengælde en tjeneste, men snarere i selve hendes krop og sjæl.
Vi lever i en verden, hvor ældre og svagelige ofte tilsidesættes, og hvor der udføres eutanasi og assisteret selvmord - meget i strid med Kirkens syn på og respekt for menneskelivets værdighed fra det øjeblik det bliver undfanget til naturlig død.
Min bedstemors liv - og død - var en skarp modsætning til den ødelagte verdens tomme synspunkter og var i stedet en smuk afspejling af Guds barmhjertighed og godhed over for alle dagene i vores liv.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
