Catholic News Agency, CNA, Vatikanet, den 9. november 2024
Af: Almudena Martínez-Bordiú
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Biskop Luis Marín de San Martín er en af nøglepersonerne i Synoden om synodalitet. Pave Frans udnævnte ham til undersekretær for begivenheden, som den spanske prælat siger, at han har oplevet som "et tilbud om nåde" og et kald "til personlig omvendelse."
Nu, da synodens nylige møde i Rom er afsluttet og det endelige dokument udsendt, understregede biskoppen i en samtale med ACI Prensa, CNA's spansksprogede nyhedspartner, at synodalitet "er en konstituerende dimension ved Kirken", så på trods af at synodesamlingen er slut, " fortsætter processen".
Biskoppen bemærkede, at denne dimension "ikke er en præstation" eller noget, der er erhvervet, men "den eksisterer og har altid eksisteret." Han bekræftede, at "Kirken ér synodal", og at det i denne fase af "implementering" derfor er hensigten at udvikle denne dimension, "at drage konsekvenser og at gøre det konkret i Kirkens liv."
For biskoppen, som tilhører augustinerordenen, er slutdokumentet "ikke en opskrift på foranstaltninger eller et lovkodeks", men snarere "åbner det døre, angiver veje at gå og opmuntrer til processer" med "forskellige hastigheder, udviklinger og konkrete udtryk, fordi der er geografiske og kulturelle forskelle", dog med den samme "troens skat: én Herre, én tro, én dåb."
I løbet af disse fire år, forklarede han, har han forsøgt at "lytte til Åndens røst for at skelne, hvordan man kan være trofast mod Herren, og hvordan man lever og vidner om evangeliet i dagens verden."
Han ser det også som en mulighed for dybtgående fornyelse, der "kommer fra erfaringen af den opstandne Kristus", og som også er orienteret mod mission i nutidens verden, der tager kulturel mangfoldighed og forskellige udfordringer op, "men altid i fællesskab."
Revision af kanonisk lov inspireret af synoden
Med hensyn til slutdokumentets forslag om at revidere kanonisk lov inspireret af synoden, udtalte Marín, at: "Kanonisk lov er et praktisk instrument." I denne forstand gentog han, at "troens skat ikke ændrer sig, men den katolske kirkes love bliver fornyet, så de er bedre tilpasset og er til mere hjælp i den frelsende mission, som er blevet betroet Kirken."
"Der ønskes en revision af 1983-udgaven af kanonisk lov under hensyntagen til den nuværende ekklesiologiske udvikling, så den kan tilvejebringe former, strukturer og procedurer inspireret af synoden," forklarede han.
I en udtalelse til ACI Prensa sagde biskoppen, at "der er en kommission af kanoniske jurister, der arbejder" for at gennemgå de eksisterende strukturer og processer, så de er mere effektive.
Blandt de gennemgåede emner nævnte Marín "den obligatoriske karakter af pastoralråd i bispedømmer; at udvikle måder til samarbejde med lægfolk og således integrere de mange forskellige tjenester; udvidelse af mulighederne for lægfolks tjenester, eller etablering af "nye regionale eller kontinentale strukturer, såsom kirkelige forsamlinger", såvel som "bestemmelse af måden at gennemføre gennemsigtighed, ansvarlighed og evalueringer på."
Større deltagelse ‘uden at laicere præsteskabet eller gejstliggøre lægfolket’
En anden konsekvens af Synoden om synodalitet er ønsket om større deltagelse af lægfolk i "beslutningsprocesserne", og at dette sker gennem nye synodale strukturer og institutioner.
For biskop Luis Marín de San Martín er lægfolkets deltagelse ikke en indrømmelse "men en konsekvens af dåben", således at "de må påtage sig alt det ansvar, der passer til dem, uden at laicere præsterne eller gejstliggøre lægfolket."
Synodens undersekretær understregede, at enhver døbt person "skal føle sig involveret i Kirkens liv og mission og deltage i den kritiske skelnen, der er nødvendig i beslutningstagning, der søger det bedste for Kirken." Et medansvar, der, påpegede han, er differentieret, eftersom "hver person deltager i overensstemmelse med hans eller hendes forskellige tjenester og funktioner."
Autoritet som tjeneste
Med henvisning til Pave Frans' ord påpegede han, at "modellen ikke er en pyramide eller en kugle, men et polyeder."
”For at træffe beslutninger har biskoppen og sognepræsten pligt til at høre og lytte for at kunne skelne, således at de deltagende organer kan eksistere og fungere. De vil derpå træffe de beslutninger, der har med dem at gøre i kraft af deres tjeneste, og de vil forklare de trufne beslutninger."
Biskop Marín insisterede på behovet for at gøre beslutningsprocesserne og medansvaret klart, da der er spørgsmål "hvor afgørelsen kun kan tages af biskoppen eller sognepræsten og andre instanser."
Men "der er behov for at afklare beslutningsprocesserne og medansvaret," tilføjede biskoppen.
”Autoritet i Kirken skal altid forstås og udøves som en tjeneste. Ligeledes er det vigtigt at huske på subsidiaritetsprincippet; sager skal løses på det niveau, der er tættest på de berørte,” forklarede synodens undersekretær.
'Intet forhindrer kvinder i at beklæde embeder i den romerske kurie‘
Med hensyn til kvinders deltagelse i Kirken foreslår dokumentet ifølge biskop Marín frem for alt "behovet for, at kvinder påtager sig deres rette rolle i Kirken, herunder deltagelse i tjenester," og han bemærker, at indtil for nylig, "overraskende nok, var lægmandstjenester kun åbne for mænd."
Marín præciserede, at det samme gælder for stillinger med ansvar, "som kan besættes af lægfolk, hvad enten det er mænd eller kvinder."
"I den romerske kurie er der allerede kvinder i sekretariatet for nogle dikasterier, og intet forhindrer dem i at præsidere over andre i fremtiden, som lægmænd allerede gør i dag."
Biskop Marín sagde, at nogle steder "udfører kvinder mange pastorale og administrative opgaver såvel som ledelse, og det er passende at følge denne retning yderligere."
Med hensyn til paragraf 60 i synodens slutdokument sagde han, at det "også rejser spørgsmålet om diakonatet, som er en ordineret tjeneste og ikke en lægmandstjeneste. Det er tydeligt, at der var diakonisser i den tidlige kirke. Men var det en ordineret tjeneste? Hvad var deres funktioner? Var de det samme i alle de lokale kirker? For yderligere at udforske spørgsmålet udpegede pave Frans to kommissioner. Arbejdet med at studere det fortsætter,” bemærkede han.
I denne forbindelse understregede biskop Marín, at "det er vigtigt at bemærke, at dette ikke betyder adgang til præstedømmet og bispeembedet; kun emnet diakonat studeres, som er en grad af præstevielsens sakramente, men som man husker fra Andet Vatikankoncil, ikke er orienteret mod præstedømmet, men mod tjenesten (diakoner er ikke præster, ligesom præster og biskopper er det). Synoden beder om yderligere afklaring,” påpegede han.
Liturgiske fejringer som udtryk for synodalitet
En af de paragraffer, der fik flest stemmer imod, var nr. 27 om "at studere, hvordan man gør liturgiske fejringer til et udtryk for synodalitet." Forslaget fik 312 stemmer for (87,8 %) og 43 imod (12,1 %).
"I betragtning af vigtigheden af forholdet mellem liturgi og synodalitet," fortsatte Marín, "foreslås det, at en studiegruppe får til opgave at give liturgiske fejringer mere udtryk for synodalitet."
"Efter min mening," fortsatte han, "henviser det først og fremmest til yderligere undersøgelse i tre retninger: hvordan man kan styrke fællesskabet, så de, der fejrer, er fællesskabet forenet i den opstandne Kristus og ikke en sum af afbrudte, ukendte og ensomme individer; hvordan man fremmer differentieret deltagelse og undgår at betragte os selv som tilskuere; hvordan man involverer os alle i den fælles mission, i evangelisering. Kort sagt tror jeg, at nøglen er, hvordan man kan leve og gøre den kærlighed (caritas), der identificerer os som kristne, nærværende."
'Overvinde magtens mentalitet og udvikle tjenestens mentalitet'
Undersekretæren bemærkede også, at synodeforsamlingen bad om "afklaring af, hvad kriterierne er for udvælgelsen af biskopper, og hvordan den lokale Kirke bør gå ind i udvælgelsesprocessen."
I denne retning indikerede han, at det er "nødvendigt at overvinde "magt"-mentaliteten og udvikle "tjenestens" mentalitet. Der er ingen tvivl om, at jo mere lukket en gruppe er, desto større er risikoen for elitisme, hvorfor der ønskes en større involvering af Guds folk.”
Han understregede dog, at der er praktiske vanskeligheder, især i store stifter, hvor kendskabet til mulige kandidater er begrænset. “Andre vanskeligheder finder vi ved deltagelse: kun troende? Dem, der praktiserer [troen]? Alle? Også måden at gennemføre høringen på for at undgå valgkampe og pres fra organiserede grupper.”
”Princippet er klart: at udvide høringen og give mulighed for større deltagelse. Men en dybdegående undersøgelse, der forløber roligt, er påkrævet. Derfor har paven oprettet en arbejdsgruppe om dette emne. Lad os afvente dens konklusioner,” sagde biskop Marín.
'Troens skat ændrer sig ikke og kan ikke ændres'
Hvad angår dem "med god vilje, der frygtede en ændring i troslæren, har de allerede forstået, at dette ikke er tilfældet. Troens skat ændrer sig ikke og kan ikke ændres. Det er et spørgsmål om at gå dybere ned i den, formulere dens udtryk og udvikle den i nutiden, som Kirken har gjort gennem hele sin historie,” bekræftede Marín.
"Den synodale proces udspringer af Helligåndens handling og kræver nødvendigvis hjertets omvendelse. Hvis ikke, forstår vi intet. Den røde tråd, der forbinder de forskellige dele af dokumentet, er i virkeligheden en invitation til omvendelse: kaldet af Ånden til omvendelse; omvendelse i relationer; omvendelse i processer; omvendelse i forbundethed; omvendelse til missionen. Til dette er det nødvendigt, at kærlighed i sandhed er den røde tråd,” sluttede han.
Denne artikel blev først publiceret af ACI Prensa, CNA’s spansk-sprogede nyhedspartner. Den er oversat og tilpasset af CNA.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
