KOMMENTAR: En hul overholdelse af regler svækker troen, men når Kirkens lære forstås korrekt, frigør den os til at leve i en ’kærlighedens lov’.
National Catholic Register, NCR, den 5. November 2024
Af: Terence Sweeney
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Jeg plejede at blive forvirret, når folk sagde, at de forlod den katolske tro, fordi de syntes, at Kirken er for legalistisk [styret af love, som bør følges, o.a.]. Hvordan kunne de tænke dette, når så mange af troens læresætninger og så megen moral synes at blive behandlet som valgfri i det kirkelige cafeteria? I virkeligheden er den legalisme, de klager over, lige så sjælden som prædikener om helvede (endnu et stereotypt greb).
Og dog er der en vedvarende legalisme i Kirkens liv i dag, som har påvirket mange i min generation. Denne legalisme er en slags zombiekatolicisme, der primært lever videre i visse liberale katolske institutioner, hvor reglerne stadig håndhæves, men på en måde, der formidler, at ingen længere tror på dem.
Legalisme betyder ofte en overdreven bekymring om regler og kan underminere nådens centralitet. Vi bliver ikke frelst af vores etiske fortræffelighed eller vores iver for loven. Og alligevel, at bede Salme 119 med dens litani af kærlighed til loven er at indse, at der er en god form for legalisme - en "legalisme" af kærlighed.
For at komme til det vil jeg overveje en anden legalisme, hvor vi følger reglerne, men ikke kan eller vil forklare hvorfor. Denne legalisme er en regelbaseret ramme, hvor der ikke bliver givet nogen klare grunde for reglerne, og der er ingen forbindelse med hverken menneskelig blomstring, et retfærdigt samfund eller Guds ære.
Ingen elsker disse regler; de tåler dem bare. Det betyder, at de ikke har nogen glæde ved at dele dem. En sådan legalisme kommer ofte til udtryk ved, at mange på Kirkens venstreside mener, at tro og moral ganske enkelt kan ændres. Hvis vi bare får den rigtige pave eller den rigtige synode, og voilá - kvindelige præster eller homoseksuelt ægteskab. Men når pave Frans bekræfter, at han ikke kan ændre præstedømmet eller ægteskabet, så det passer til deres synspunkter, stirrer de uforstående.
I modsætning til denne ikke-kommunikative og ikke-kærlige legalisme, sagde Sankt Peter os, at vi "I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har" (1. Pet 3,15).
Vores håb er ikke vilkårligt. Det er vores rationelle kærlighed til Gud - og således kan vi udtrykke det i kærlighed og sandhed. Noget lignende gælder for Kirkens love, regler og rubrikker. Hvis vi ikke kender årsagerne til dem, så undlader vi at leve dem fuldt ud og er derfor ude af stand til at dele dem med andre.
Kristus kalder os venner og ikke tjenere. Dette venskab betyder, at vi af kærlighed til Kristus lever som Kristus på en måde, der forstår det gode ved Kristus som vores lov. Sådan en kærlighed søger at dele ud af sig selv. Denne delende kærlighed begrunder vores evangelisering og teologi. Vi ønsker at forstå, fordi vi ønsker at give en grund for vores kærlighed.
Dette står i markant kontrast til en legalisme, der følger regler uden at forstå dem. Manglen på forståelse eller tro manifesterer sig i manglende evne til at give en begrundelse for sådanne love. Vi kan se det i den form for legalisme, der påvirker kirkens liv i dag. I den er visse principper i Kirken stadig delvist opretholdt, men uden nogen kommunikeret forklaring på dem.
For eksempel, da St. Joseph's University erhvervede University of the Sciences i Philadelphia, meddelte administrationen, at prævention ikke måtte distribueres på campus. De gav ingen grunde ud over, at dette er et krav ved en katolsk institution.
Et andet eksempel kommer fra et interview med pave Frans i magasinet America, hvor han forklarede, hvorfor Kirken kun ordinerer mænd, og placerede denne realitet inden for en teologi om Kirkens petrinske og marianske natur. Redaktøren for Amerika beklagede, at pavens forklaring ikke var pastoral.
Disse to hændelser peger på en slags minimal overholdelse af reglerne med afvisning af muligheden for forklaring. De fleste katolske skoler uddeler sikkert ikke kondomer, men hvis man skulle forklare hvorfor, ville det være at påtvinge folk dine egne synspunkter ifølge denne måde at tænke på. At formidle en teologi om præstevielsen anses som en fiasko i at være en god præst. Reglerne følges (næppe) men der er ikke givet begrundelser for dem.
Denne form for liberal legalisme gennemsyrer katolske institutioner. Få katolske universiteter vil finansiere prævention direkte eller vie homoseksuelle i deres kapel. Men tror vi virkelig, at de giver deres elever begrundelser for det? Artikulerer de en livskultur på hele universitetet, eller er de bare modvilligt imod abortforelæsninger på campus? Administrationen ved St. Joseph's University kunne have forklaret den menneskelige seksualitets ægteskabelige natur og dens orientering mod nyt liv. Ligeledes kunne de tilbyde kurser om Kirkens egentlige lære om menneskelig seksualitet.
I stedet tilbyder alt for mange skoler den samme vision om seksualitet, som er til stede i den sekulære verden, mens katolsk undervisning om kondomer indrammes som "regler". Eleverne oplever dette som vilkårligt og undertrykkende. I begge tilfælde er de fremmedgjorte og uinformerede.
Denne form for liberal legalisme dræner livet ud af Kirkens lære og er ofte det sidste skridt mod tabet af tro. Du går gennem alt dette, indtil du indser, at du ikke aner, hvorfor du gør det (og hvorfor ingen andre gør det). Så holder du op med at engagere dig i det. Det kan vi se i faldet i messedeltagelse efter COVID. Da folk fik at vide, at sakramenterne var uvæsentlige, indså mange, at de havde tænkt på dem som uvæsentlige i årevis.
Ofte er liberal legalisme ikke kun det sidste skridt mod vantro - det er også katalysatoren for den. Afvisningen af at tilbyde begrundelserne for vores regler betyder, at tomheden og uoprigtigheden, i at vi følger dem, er til at tage og føle på. At være ude af stand til eller uvillig til at give begrundelser giver folk en klar fornemmelse af, at der ikke findes nogen begrundelse. Det er dét, biskop Robert Barron kalder "affarvet [beige] katolicisme", hult og uinspirerende.
Stillet over for det evigt vilkårlige og delvist håndhævede ser folk en affarvet [beige] legalisme, der ikke byder på noget at tro på og for lidt at leve af. Liberal legalisme vil leve videre et stykke tid, som med meget af den affarvede katolicisme, men den vil fortsætte med at visne.
De af os, der tror på denne lære - og den kærlighed, der ligger til grund for den - har til opgave at efterleve den autentisk og omhyggeligt formidle begrundelserne for den. Inden for de institutioner, der opstår i ruinerne af en sådan liberal legalisme, bliver vi nødt til konsekvent at tilbyde begrundelserne for vores love og regler.
De af os, der har som mål at efterleve loven med kærlighed, vil blive anklaget for "legalisme". Men virkelig at tro er at kunne synge sammen med salmisten: "Herre, din lov er min opmuntring. Gid jeg må leve og lovprise dig, gid dine bud må være mig til hjælp!” (Salme 119:174-175).
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
