Festlighederne omkring tusindårsjubilæet for denne gotiske arkitektoniske perle, som huser et relikvie af Jomfru Marias slør, vil løbe frem til sommeren 2025.
Solène Tadié │NCR │7. november 2024
Ovesættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Notre Dame de Chartres-katedralen i Frankrig, som har været et kristent vartegn siden middelalderen, fejrer i øjeblikket sit første årtusinde. Denne Maria-helligdom, hvis berømmelse næsten svarer til Notre-Dame de Paris', vil være vært for en række religiøse og kunstneriske festligheder indtil den 15. august 2025.
Et stort renoverings- og udsmykningsprojekt er blevet udviklet i katedralens krypt til denne lejlighed i samarbejde med det franske kulturministerium. Det vil indeholde en ny jubilæumsrute, en særlig pilgrimsrejse med fokus på omvendelse og dåb.
For fader Emmanuel Blondeau, der har været rektor for katedralen i de sidste otte år, er dette jubilæum, som lover at øge strømmen af besøgende fra hele verden, et privilegeret middel til at tilbyde en stærk oplevelse af kristen tro for alle dem, der søger efter mening og formål.
Opførelsen af krypten
Det var i år 1024. Chartres, hvis katedral var blevet ødelagt af en brand fire år tidligere, havde brug for en ny struktur, der var stor nok til at huse relikviet af Jomfru Marias slør, som Karl den Skaldede havde givet til byen i slutningen af det niende århundrede.
Fulbert af Chartres, den daværende biskop, havde besluttet at opføre en bygning med unikke proportioner for sin tid for at vække pilgrimmenes begejstring. Et brev sendt fra biskoppen til hertug Vilhelm V af Aquitaine antyder, at arbejdet med krypten, som stadig udgør fundamentet for den nuværende gotiske katedral, blev afsluttet mellem efteråret 1024 og sommeren 1025.
Resten af katedralen blev bygget mellem det 12. og 13. århundrede. Dette markerede begyndelsen på århundreder af episk historie for dette symbolske sted for kristendommens gyldne æra og etablerede det som et af de førende vestlige pilgrimsmål i middelalderen, gennem krig, dårligt vejr og brand.
Når Notre Dame de Chartres var Frankrigs første katedral, der blev optaget på Unescos verdensarvsliste i 1979, er det først og fremmest, fordi den betragtes som den mest komplette og bedst bevarede af landets gotiske katedraler og har ydet et stort bidrag til eksporten af denne arkitektoniske kunstart til hele verden.
Den tekniske formåen, der gjorde det muligt for monumentet at folde sig ud i en højde af 113 meter - og at udsmykke sig med næsten 4.000 skulpturer og 2.600 kvadratmeter farvet glas på knap to århundreder - fik den berømte 1800-tals arkitekt Eugène Viollet-le-Duc til at udbryde: »Der er ingen katedral efter Chartres!«
I et brev fra 1835, et par år før hans spektakulære restaurering af Notre Dame-katedralen i Paris, skrev han, at han på dette sted »virkelig havde følt, hvad arkitektur handler om; det forekom mig, at alle mine barndomsdrømme var gået i opfyldelse.«
Krypten i Notre Dame de Chartres, også kendt som den nedre katedral, er fortsat den længste i Frankrig og blandt de længste i verden, idet den strækker sig over 720 meter. Den består af to parallelle gallerier, hvor der langs med ligger syv kapeller.
»Jeg kender kun få steder i verden, hvor vi i tusind år har gjort det samme, nemlig at give Gud ære og ære Jomfru Maria,« fortæller fader Blondeau. »Katedralen er en bibel lavet af sten og glas,« tilføjede han, «men det er op til os at få den til at tale.«
At gøre besøgende til pilgrimme
Katedralens rektor håber at kunne skabe en »pastoral transformation« i løbet af dette jubilæum - som åbnede den 8. september, festen for Jomfru Marias fødsel - med det formål at sikre, at de besøgende ikke kun får en æstetisk oplevelse, men også drager fordel af en konkret opdagelse af Guds mysterium. »Det er et spørgsmål om at bevæge sig fra et sted, hvor man byder velkommen, til et sted, hvor man foreslår folk noget,« fortsatte fader Blondeau.
Til det formål har bispedømmet i flere år været i gang med et stort restaurerings- og udsmykningsprojekt, der omfatter hele bygningen. Hvad angår krypten, bliver den første etape i en jubilæumsrejse med temaet indre omvendelse, overgangen fra skygge til lys, fra mørke til himmelsk glæde, i overensstemmelse med den oprindelige hensigt bag katedralens design.
»Vi ønsker at give mening til kapellerne, fra krypten til den øvre del af katedralen, fra nord til syd, fra skygge til lys, fra bund til top, så de besøgende de facto bliver pilgrimme,« sagde rektoren.
Efter besøget vil pilgrimmene blive inviteret til at gå gennem pilgrimsdøren, et symbol på omvendelse og indre rejse, og dermed »lægge synden bag sig og vælge Kristus«.
Med pave Frans' godkendelse har Chartres' biskop Philippe Christory også givet aflad i plenum til dem, der gennemfører katedralens jubilæumstur, efterfulgt af forsoningens sakramente.
Restaureringen af krypten, der blev udført i regi af den franske regering, blev forbedret med ny belysning og skabelsen af nye liturgiske møbler, designet af den franske kunstner Augustin Frison-Roche, samt et farvet glasvindue, der forestiller en gylden due i Helligåndskapellet, lavet af billedhuggeren Fleur Nabert.
'Vi er inde i yderligere 1.000 år!'
»Alt er gennemtænkt på en sådan måde, at det ikke kun når ud til allerede overbeviste katolikker, men også til mennesker, der søger skønhed, og som ved at gå ind på disse steder vil kunne lade sig besøge af Gud,« sagde fader Blondeau, der var sikker på, at forsynet ville gøre resten. »Som sædvanlig vil Jomfru Maria derefter gøre sit arbejde!«
Rektoren vil helt sikkert kunne regne med folkemængdernes entusiasme, da katedralen hvert år besøges af mere end 1,5 millioner besøgende og pilgrimme, med ikke færre end 18.000 besøgende i pinsen 2024. Populariteten af den nu berømte årlige traditionelle pilgrimsvandring fra Paris til Chartres, inspireret af forfatteren Charles Péguy, har fået arrangørerne til at afvise mange tilmeldinger i løbet af de sidste to år af sikkerhedsmæssige årsager.
Chartres-katedralens særlige tiltrækningskraft på unge mennesker er heller ikke undgået fader Blondeau, som påpegede, at sognet i øjeblikket har 64 voksne katekumener, hvoraf de fleste er mellem 18 og 35 år, og nogle af dem bor ikke engang i området.
»Det var katedralen, der førte dem til Kristus gennem Maria,« sagde han og mindedes forskellige personlige oplevelser, som f.eks. hans møde med en ung kvinde, der var blevet mobbet i skolen, og som fortalte ham, at hun altid havde stået fast takket være sine næsten daglige besøg i Notre Dame de Chartres. Et andet var en ikke-katolsk mand, som midt i en separation med sin kone konverterede efter at have ledsaget sine kolleger til katedralen, hvilket gav hans sjæl en unik oplevelse af indre fred.
For at kunne byde de mange sjæle, der søger Gud, velkommen, vil jubilæumsåret være fyldt med religiøse fejringer og kulturelle begivenheder. Højdepunkterne omfatter en skønhedsfestival den 22.-24. november, den store procession for den ubesmittede undfangelse den 8. december og indvielsen af børn til Notre Dame de Chartres den 1. januar. Der vil dagligt blive bedt rosenkrans i katedralen sammen med eukaristisk tilbedelse.
»Jeg tror ikke, vi skal prøve at forstå, hvad der tiltrækker så unge mennesker her mere end andre steder, men snarere se det som et tegn på Guds gavmildhed,« konkluderede fader Blondeau, for hvem dette nuværende jubilæum er en nådens tid, der ærer fortiden og indbyder til tro på fremtiden. »Alt, hvad der er blevet investeret i at forbedre katedralens skønhed, er et forsynets tegn på, at vi har 1.000 år mere foran os!«
