Med efterord af Ida Jessen
Bibelselskabets Forlag 2024
592 sider, 299,95 kr.
Anmeldelse af: Birgit Bidstrup Jørgensen
I 1974 udkom Anna Sophie og Paul Seidelins oversættelse af Det Nye Testamente. Ny-oversættelsen opnåede straks stor popularitet og med tiden status som en klassiker. I nogle år har den været udsolgt, men nu, 50 år senere, genudgiver Bibelselskabet den i en jubilæumsudgave med nyt omslag.
På tidspunktet for dens første udgivelse i 1974 gjaldt den autoriserede udgave af Bibelen fra 1948, og sproget havde i den mellemliggende periode udviklet og forandret sig meget – som sprog jo gør. Derfor så Bibelselskabet dengang et behov for en ny oversættelse, der kunne formidle Bibelens tekster i et sprog, der var lettere forståeligt for samtiden. Formålet var, at det skulle være en ”privatoversættelse”, der ikke skulle have status som autoriseret.
Til dét arbejde valgte Bibelselskabet teologen og præsten Paul Seidelin (1906-1981), der havde det nødvendige kendskab til græsk og de andre sprog, Bibelen er skrevet på, foruden den teologiske indsigt. Han var sognepræst i Knebel på Djursland og samtidig lektor i bibelsk eksegese ved Aarhus Universitetet. Hans hustru, Anna Sophie (1913-1998), blev derimod udvalgt i kraft af sit enestående talent for at bruge det danske sprog til mundtlig fortælling. Hun havde studeret tysk og musik ved universitetet og var kendt for sine optrædender med genfortælling af litteraturens store klassikere. Som hun selv udtrykte det, var hendes opgave ved oversættelsen at sørge for, at oversættelsen af Det Nye Testamente ikke blev kedelig, mens hendes mand skulle sørge for, at den ikke blev vrøvl. Hun tog dog ikke let på opgaven, for hun forberedte sig til den ved at lære både oldgræsk, hebraisk, aramæisk og syrisk.
Parrets ambition var, som de skriver i forordet, at lave en oversættelse til oplæsning i menigheder og hjem, for ”helt fra den første nedskrift har ordene i Det Nye Testamente været bestemt til at siges og høres”. Derfor overvejede de at lave en genfortælling, der flettede nyttige oplysninger ind om Bibelens verden, så teksten blev bedre forståelig i vor tid. Men Bibelselskabet ønskede en reel oversættelse, og dét er, hvad der foreligger. Seidelin-parret har stræbt efter at ”gengive den [kildetekstens] oprindelige skrivemåde, som er tænkt til at blive talt og hørt” frem for at lave omskrivninger, der forenkler forfatternes sprog og stil. Som læser bemærker man tydeligt, og som noget positivt, at teksten er bestemt til at siges og høres.
I sit fine og levende efterord skriver forfatteren Ida Jessen meget rigtigt, at: ”Bibelen må ikke være bedaget. Teksten skal moderniseres, samtidig med at det teologiske, ikke-dagligdags stof naturligvis skal være af indiskutabel validitet.” Denne validitet stod ægteparret Seidelin selv for at skabe, og det må have været et kolossalt arbejde. Fortolkninger vil der altid være tale om i et oversættelsesarbejde, alene fordi en oversættelse kræver valg af ord og vendinger, samtidig med at den bør udtrykke kildetekstens mening uden at forvanske den. Set fra år 2024 vil flere af de valgte ord og vendinger da også forekomme mere tidstypiske for 1974 end for i dag, og undertegnede vil i flere tilfælde foretrække de valg, der er gjort i den autoriserede oversættelse fra 1992. Dette gør dog ikke Seidelins tekst mindre læsbar, som det for eksempel viser sig i tekster fra Johannesevangeliet og brevlitteraturen, hvor sproget er præget af mange indskudte sætninger, der kan gøre det vanskeligt at finde hoved og hale i teksten. Her har Seidelin-oversættelsen indimellem formået at bryde lange sætninger op i flere, mens den mening, der skal udtrykkes, stadig er intakt.
Har Seidelin-oversættelsen så noget at give, som vi ikke allerede fik med den nu gældende autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992? Tydeligvis er sproget i 1992-Bibelen langt mere moderne end forgængerens fra 1948, så flere formuleringer er gjort lettere læselige og mere nutidige og dermed imødekommer de krav, Seidelin-parret havde til deres oversættelse. Men Seidelin-oversættelsen adskiller sig stadig ved en friskhed i sproget og en henvendelse til læseren, som knytter sig til deres ambition om at den skal læses op og høres.
Derfor kan bogen anbefales til brug parallelt med den autoriserede oversættelse for at nå til en stadigt dybere forståelse af Det Nye Testamentes tekster. Den byder på spændende og inspirerende læsning af de velkendte tekster. Også i dag.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
