21. november 2024

Biskop Kozon nyvalgt vicepræsident for COMECE

- fortsætter med at stræbe efter enhed

Biskop Czeslaw Kozon ved Vatican Radio

Efter et møde med pave Frans torsdag morgen den 23. marts diskuterer den nyvalgte vicepræsident for COMECE, biskop Czeslaw Kozon fra København, realiteterne omkring EU, lige fra migration til nødvendigheden af at blive ved med at kæmpe for fred selv midt i krig.


Oversat og redigeret af Birgit Bidstrup Jørgensen fra TEAM Katolsk Liv


Biskop Czeslaw Kozon har været biskop i København siden 1995 og i COMECE *1 siden 2007. Han blev for nylig valgt til næstformand for kommissionen, kort før mødet med pave Frans.

Herunder er et udskrift af Vatican News' interview:

De er lige kommet fra et møde med pave Frans, og det første åbenlyse spørgsmål er 'hvordan var det?

Et møde med den Hellige Fader er altid meget behageligt, hans tale var meget passende. Han sagde mange ting, der er indlysende for folk, som virkelig er interesserede i Europa, men også ting, der skal gentages, især for yngre generationer.
Han talte om grundlæggernes karisma, om deres ønske om at skabe et Europa baseret på fred og enhed.
Det ser ud til at være blevet glemt af mange, mange mennesker i dag.
I flere årtier er EU blevet set som en union af økonomier, der styrker handel og andre finansielle procedurer. Men det er meget vigtigt at tænke på EU som en organisation, der virkelig vil garantere fred, hvilket også ofte glemmes, fordi vi har været vant til et fredeligt Europa i så mange generationer.
Men i hvert fald siden sidste år er denne vision om Europa blevet truet af krigen i Ukraine, og denne krig har spontant fået de enkelte lande til at rykke tættere sammen. Så jeg håber, at denne proces vil fortsætte, også fordi Europa er nødt til at blive et samlet kontinent for at være tættere på de andre magtcentre rundt om i verden, som USA, som Rusland, som Kina.
Og hvor de andre tre magter er mere eller mindre monolitiske, er Europa ikke det politisk. Og derfor er det meget vigtigt at forene de enkelte landes forskellige interesser og traditioner til en fælles vision.

De taler om enhed og forening, og hvad I som europæiske biskopper gør. Dét, den hellige Fader beder jer om, er at være en bro mellem Kirken i Europa og de europæiske institutioner. Hvordan gør man det, og hvordan gør man det, mens man stadig bevarer mangfoldigheden i de forskellige lande?

Som en katolsk kirke er vi en universel Kirke. Vi er ikke grundlagt på nationale kirker, selvom der er forskellige traditioner i de enkelte lande, men vi er én Kirke, også i Europa.
Det er vores udgangspunkt, og med hensyn til de grundlæggende emner som doktrin og etik, har vi én fælles vision, eller vi burde have én fælles vision som katolsk kirke.
Det er grunden til, at vi bruger kontakterne til de europæiske institutioner: for at øge denne interesse.
Det betyder selvfølgelig ikke, at Kirken kun arbejder for sig selv. Kirken understreger i høj grad behovet for humane politikker for immigration, i meget høj grad for fred, men også for at opmuntre til bekymring for økologi og klima.
Derudover har vi et særligt punkt, som vi gerne vil styrke, og som bliver vigtigere og vigtigere. De andre emner behandles af mange mennesker med god vilje, men det punkt, jeg tænker på, er religionsfrihed. Det er noget, jeg virkelig ser truet i Europa på trods af al tolerance, liberalisme og individualisme. Det lader ikke altid til at gælde for religion.
Religion ses meget ofte, og oftere og oftere, som en fare for noget, der kompromitterer en sekulær vision om Europa, og det er hér, vi som Kirke skal være meget opmærksomme og forsvare de religiøse værdier, der ikke kun er vigtige for Kirken, men også grundlæggende for det menneskelige samfund.

De har nævnt flere varme emner, men ét, der skiller sig ud for mig, er migrationskrisen, og jeg spekulerer på, om det på en måde kan forbindes med spørgsmålet om religiøs forfølgelse. Tror De, der er et element af racisme involveret?

Det kan der være, men jeg tror, at de fleste landes største bekymring er, at de tror, at for mange migranter vil være mere, end et enkelt land kan klare økonomisk, hvad angår bolig og arbejde og så videre. Og det er en bekymring, der er berettiget.
Men så kan racisme og også skepsis over for religion opstå, når folk kommer fra bestemte dele af verden.
Dette er ikke kun et problem, fordi det udelukker visse mennesker fra at blive budt velkommen i Europa, men efterhånden som lovgivningen om migration bliver mere og mere udviklet – hvem skal have adgang og på hvilke betingelser – vil det også berøre religionsfriheden generelt, fordi, for at sige det lige ud – mange lande er bange for voldsom muslimsk immigration.
Men når de vil blokere eller hindre en for tung muslimsk indflydelse, er de nødt til at lave love for ikke at diskriminere, og det vil påvirke andre religioner og også kristne kirker, der har en meget lang tradition i Europa. Også den katolske kirke i protestantiske lande står over for flere og flere udfordringer på grund af denne nye begrænsede vision om immigration.

Og endelig, fra Deres personlige synspunkt: Hvad håber De med Deres erfaring, med Deres interesser, hvad håber De at bringe til biskopperne og til Europa?

Jeg deler den generelle vision om Europa.
Men siden jeg kommer fra et skandinavisk land og repræsenterer alle skandinaviske lande, håber jeg at kunne bidrage med vores tradition for dialog, konsensus og demokrati.
Ikke, at andre lande ikke er demokratiske, men det er meget, meget udviklet i de nordiske lande. Men samtidig er det også min pligt og min mission at minimere skepsis over for Europa i de nordiske lande.


*1  COMECE er de europæiske bispepkonferencers kommission i EU



Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER