Det Danske Hildegard Ensemble synger vesper i Maribo Domkirke

Birgittafestival med temaet: Stærke kvinder

Fra 1. til 3. sept. blev der afholdt årlig Birgitta festival i Maribo på Lolland under temaet: Stærke kvinder.

Uden Birgitta af Vadstena og Dronning Margrethe I, er det ikke sikkert, at Maribo havde været at finde på nutidens landkort, men de to stærke kvinder sørgede for at den lille landsby Skimminge i middelalderen blev hjemsted for et enormt klosterbyggeri og at byen Maribo (Marias bolig), fik købstadsrettigheder.

Elizabeth Knox-Seith

Det er spændende, at også i middelalderen kunne kvinder komme helt til tops i samfundet og præge det, når de virkelig havde noget på hjerte – og så hjalp det jo også at være født i samfundets øverste lag.

Det var 4. år i træk, at Maribo fejrede Birgitta festival med spændende foredrag, andagter, musik, pilgrimsvandringer og masser af gøgl og rundvisninger i byens gader og på musset.

KATOLSK LIV var med til afslutningen, som var en vesper i Maribo Domkirke. Det Danske Hildegard Ensemble sang tekster af Hildegard af Bingen o.a. til et velbesøgt arrangement.

Som den kendte pilgrimspræst, Elizabeth Knox-Seith, efterfølgende skrev i et Facebook-opslag: Det var en fantastisk smuk vesper - og så dejligt at søstrene kom “tilbage” til Domkirken.

Domprovst Anne Birgitte Reiter fra Maribo Domkirke og katolsk biskop Czeslaw Kozon til kaffebord, ved en tidligere lejlighed i Maribo

Domprovst Anne Birgitte Reiter indledte vesperen med at sige:

Det Danske Hildegard Ensemble synger vesper som den lød I Vadstena kloster på Birgittas tid. Hildegard Ensemble har fået noderne i hænde og har indøvet denne vesper, så vi kan lukke øjnene undervejs og tænke os tilbage til dengang for 600 år siden, da Birgittasøstrenes sang lød ved alle tidebønnerne her i kirken. Vi kan stadig gå op til jer i Birgittaklosteret og høre vesper, være og med til vesper og tidebøn. Her i kirken er det en usædvanlig sjælden begivenhed, og det er dejligt i er kommet for at være med.

Det er en form for gudstjeneste, så jeg vil bede jer undlade at klappe undervejs, selvom jeg er sikker på at man har lyst til at klappe af de dejlige sange. Men til allersidste, når den sidste tone er sunget - så er det i orden.

Bonusmateriale for abonnenter:

Kvinden i Middelalderen

Det er en udbredt fordom, at kvinder i middelalderen var undertrykte og først fik indflydelse på samfundslivet og deres eget liv efter middelalderen, nærmere bestemt under renæssancen. Det var faktisk det modsatte, der skete.

To jubilæer på Lolland

Video fra indvielsen af Sankt Birgitta Kloster i Maribo i 2006

Søster Aloisia Uttenthal 50 års jubilæum med et af de mest sete videoklip på KATOLSK LIV, da hun skærer den store lagkage og overrækker et stykke til ... ja, til hvem?

Link til en artikel i Kristeligt Dagblad: Marias nye bolig i Maribo

Da Birgittasøstrene igen kom til Danmark i 2003

Flotte fotos

Fotogalleri indenfor og udenfor Maribo Domkirke

Tekster

Teksterne til aftenens vesper på latin og i dansk oversættelse.

Bonusmateriale og hele vesperen optaget på video:


Kom videre som abonnent - med sikker betaling.


DEN HURTIGE MÅDE

Du kan blive abonnent på KATOLSK LIV for kun 50 kr.
Betal med kredit- eller betalingskort og få adgang med det samme.

KLIK HER 


Hvis du ikke vil benytte kredit- eller betalingskort, kan du vælge at betale med Mobilepay.
Når vi har registreret din betaling, åbner vi dit abonnement.

235 639

Husk at oplyse fakturanummer

KLIK HER