I skal vide hvad I tror

Kære unge venner!

I dag anbefaler jeg jer at læse en usædvanlig bog. Den er usædvanlig på grund af sit indhold, men også på grund af den måde, den er blevet til på. Jeg vil fortælle lidt om dens oprindelse, fordi det vil gøre det klart, hvad der gør denne bog til noget særligt.

Den er så at sige vokset frem af en anden bog, hvis begyndelse rækker tilbage til 80'erne. Det var en vanskelig tid for Kirken såvel som for verdenssamfundet, og der var brug for nye perspektiver for at finde vejen ind i fremtiden. Efter det Andet Vatikankoncil (1962-65) og i den forandrede kulturelle situation vidste mange mennesker ikke rigtigt, hvad kristne egentlig tror på, hvad Kirken siger, og om den overhovedet kan sige noget, og hvordan det hele forholder sig til de gennemgribende kulturændringer. Er kristendommen ikke bare forældet? Kan man i dag tro og samtidig bruge sin fornuft? Det var spørgsmál, som selv gode kristne stillede sig selv.

Pave Johannes Paul II traf dengang en dristig beslutning. Han besluttede, at biskopper fra hele verden sammen skulle skrive en bog, hvor de ville give et svar på disse spørgsmål. Han gav mig den opgave at koordinere biskoppernes arbejde og sørge for, at deres bidrag blev til en bog - en rigtig bog og ikke bare en samling af mange forskellige slags tekster. Denne bog skulle have den gammeldags titel Den katolske Kirkes Katekismus, men bestemt være noget spændende og nyt. Den skulle fortælle, hvad Den katolske Kirke tror i dag, og hvordan man kan tro på en rationel måde.

Jeg var skræmt over denne opgave. Jeg må tilstå, at jeg tvivlede pâ, om det kunne lykkes. For hvordan skulle man sammen kunne skabe en læselig bog, når forfatterne var spredt over hele verden? Hvordan skulle mennesker, der ikke kun geografisk, men også intellektuelt og spirituell: befandt sig på forskellige kontinenter, sammen kunne skabe en tekst, der havde indre sammenhæng og var forståelig på tværs af alle kontinenter? Dertil kom, at disse biskopper ikke bare skulle skrive som individuelle forfattere, men også i kontakt med deres medbrødre og med deres lokalkirker. Jeg må tilstå, at det den dag i dag forekommer mig som et mirakel, at denne plan til sidst lykkedes.

Vi mødtes tre-fire gange årligt i en uge og diskuterede lidenskabeligt de enkelte dele, som i mellemtiden var blevet skrevet. Først måtte vi imidlertid fastlægge bogens opbygning. Den skulle være enkel, så de enkelte forfattergrupper, som vi udpegede, havde en klar opgave og ikke skulle presse deres bidrag ind i et kompliceret system. Det er den samme opbygning som i denne bog. Den stammer simpelthen fra århundredernes kateketiske erfaring: Det vi tror - hvordan vi fejrer de kristne mysterier - hvordan vi lever i Kristus - hvordan vi skal bede. Jeg vil her ikke fortælle, hvordan vi langsomt kæmpede os gennem en bunke spørgsmål, til der endelig blev en bog ud af det. Man kan naturligvis kritisere noget eller måske endda meget ved sådan en bog: Alt, hvad mennesker skaber, er utilstrækkeligt og kan forbedres. Alligevel er det en stor bog: Et vidnesbyrd om enhed i forskellighed. Af mange stemmer dannede der sig et fælles kor, fordi vi havde troens fælles partitur, som siden apostlene har båret Kirken gennem århundrederne.

Hvorfor fortæller jeg alt dette? Allerede dengang vi skulle fastlægge bogens opbygning, måtte vi konstatere, at der ikke kun er forskelle mellem kontinenterne og deres folk, men også inden for de enkelte samfund fandtes der forskellige "kontinenter": En arbejder tænker på en anden måde end en landmand, en fysiker anderledes end en filolog, en forretningsmand anderledes end en journalist, et ungt menneske anderledes end et gammelt. Derfor måtte vi med hensyn til sprog og tankegang hæve os op over alle disse forskelle og så at sige søge efter de forskellige mentaliteters fællesgods. I den forbindelse blev vi stadig mere bevidste om, at teksten havde brug for "oversættelser" til de forskellige livsverdener, hvis den skulle kunne komme i dialog med menneskenes egen mentalitet og spørgsmàl.

Siden dengang har unge mennesker fra hele verden mødtes til verdensungdomsdagene - Rom, Toronto, Køln, Sidney - unge mennesker, som ønsker at tro, som søger Gud, som elsker Kristus og ønsker fællesskab på deres vej. I den forbindelse opstod tanken, om vi ikke skulle forsøge at oversætte Den katolske Kirkes katekismus til ungdommens sprog? Omsætte dens store ord til ungdommens verden af i dag? Naturligvis findes der også i nutidens ungdom store forskelle. Pâ den måde opstod en YOUCAT for unge mennesker med ærkebiskoppen af Wien, Christoph Schönborn, som tovholder. Jeg håber, at mange unge vil lade sig fascinere af bogen.

Nogle folk siger til mig, at den slags ikke interesserer unge mennesker i dag. Det er jeg uenig i, og jeg er sikker på, at jeg får ret. Unge mennesker i dag er ikke så overfladiske, som man tror. De vil vide, hvad livet virkelig handler om. En krimi er spændende, fordi den inddrager os i andre menneskers skæbne, som også kunne være vores. Denne bog er spændende, fordi den fortæller om vores egen skæbne og derfor er dybt relevant for enhver af os.

Derfor siger jeg til jer: Studer katekismen! Det er mit inderlige ønske. Denne katekismus taler jer ikke efter munden. Den gør det ikke let for jer. Den kræver nemlig et nyt liv af jer. Den præsenterer jer for evangeliets budskab som en "kostbar perle” (Matt 13,46), som man må give alt for. Derfor beder jeg jer: Studer katekismen med lidenskab og udholdenhed! Brug tid på det! Studer den i ro på jeres værelser, læs den sammen to og to, dan læsegrupper og netværk i vennekredsen, diskuter den på internettet. Fortsæt på alle mâder samtalen om jeres tro!

I skal vide, hvad I tror. I må kende jeres tro lige så præcist, som en IT-specialist kender computerens styresystem. I må forstå den, som en god musiker forstår sin musik. Ja, I må være endnu bedre rodfæstede end jeres forældres generation, hvis I med styrke og beslutsomhed skal kunne møde denne tids udfordringer og fristelser. I har brug for guddommelig hjælp, hvis jeres tro ikke skal tørre ud som en dugdråbe i solen; hvis I ikke skal bukke under for forbrugskulturen; hvis jeres kærlighed ikke skal drukne i pornografi; hvis I ikke skal forråde de svage og lade ofrene i stikken.

Når I nu fulde af iver kaster jer over studiet af katekismen, har jeg en sidste ting,jeg vil give jer med på vejen. I ved alle, hvor alvorligt de troendes fællesskab i den sidste tid er blevet skadet af det ondes angreb, af syndens indtrængen i Kirkens indre,ja i dens hjerte. Brug det ikke som påskud til at flygte fra Guds ansigt! I er selv Kristi legeme, Kirken! Bring jeres ubrugte kærligheds ild ind i denne Kirke, uanset hvor ofte mennesker har mishandlet dens ansigt! ”Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændendei ånden, tjen Herren” (Rom 12,11).

Da Israels folk var på sin histories lavpunkt, kaldte Gud ikke de store og ansete, men en ung mand ved navn Jeremias til hjælp. Jeremias følte sig overbebyrdet "Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!" (Jer 1,6). Men Gud stod fast: "Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå, og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale” (Jer 1,7).

Jeg velsigner jer og beder hver dag for jer alle sammen.

Benedictus pp XVI

---

Ansgarstiftelsens Forlag

YOUCAT er en katekismus for unge og voksne.
Et illustreret opslagsværk, hvor den katolske tro bliver behandlet i fire hovedafsnit:

1. Troen - hvordan kan man overhovedet tro; hvad tror vi på
2. De kristne mysterier - sakramenterne og de liturgiske fejringer, hvor Gud møder os
3. Livet i Kristus - hvad er meningen med vores liv på jorden; hvad er vi kaldet til som kristne; hvordan bør vi leve, hvis vi er Kristi efterfølgere
4. Bøn - hvad sker der i bøn; forskellige former for bøn

300 sider i farver. Softcover med flapper.
2. udgave, 2. oplag 2021.

Bogen kan købes på Katolsk Webshop - HER