Korstegnet

I Faderens, og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Birgit Bidstrup Jørgensen

Vi ser ofte mennesker, der gør korsets tegn. Det sker ikke blot i forbindelse med den hellige messe, for også mennesker, der står foran at yde noget betydningsfuldt gør korsets tegn. Det ser vi f.eks. nogle fodboldspillere gøre før en vigtig kamp. Men mon de samtidig beder den tilhørende bøn? Eller kan korstegnet komme til at fungere som en slags magisk ritual, der skal sørge for, at tingene går, som man selv ønsker? Hvilken dybere betydning ligger der i at gøre korsets tegn, og hvordan bør vi bruge denne kraftfulde bøn?

At gøre korsets tegn er en meget gammel praksis, som går tilbage til apostlenes tid. De, der skulle døbes, fik tegnet et kors på sig som udtryk for, at de fra nu af tilhørte Kristus.

Allerede dengang har de døbte sikkert selv gentaget korstegnet ved at tegne det i deres egen eller deres kæres pande for at bekræfte, at de tilhørte Kristus.

Denne antagelse bekræftes af, at en af oldkirkens store teologer, Tertullian, opfordrede kristne til at gøre korsets tegn ofte for at minde sig selv om deres dåb.

Vi katolikker gør det ofte i forskellige sammenhænge. Bert Ghezzi, en forfatter, der har skrevet mange bøger om katolsk spiritualitet og katekese, redegør for dét, han betegner som de seks forskellige betydninger af korstegnet i sin bog Sign of the Cross: Recovering the Power of the Ancient Prayer:

For det første er dét at gøre korsets tegn det samme som at bekende sin tro på Faderen, Sønnen og den Hellige Ånd. Man aflægger da med andre ord en kort udgave af trosbekendelsen.

For det andet er korstegnet et sakramentalie; det er en fornyelse af dåbens sakramente. Det udtrykker, at vi er døde og opstandne med Kristus, og det er et fysisk udtryk for (og samtidig en bevidstgørelse af) den enkeltes indlemmelse i Kristi legeme.

Videre markerer korstegnet, at man er discipel. På samme måde som et mærke på en slave, et husdyr eller en soldat skulle markere, hvem der ejede dem, eller hvem de hørte ind under, så markerer korstegnet, at vi tilhører Kristus og følger ham. Dette indebærer også, at vi ikke længere tilhører os selv og er vor egen herre, men at han er vor Herre og Mester.

Korset er et symbol for bl.a. lidelsen, og når lidelsen kommer ind i et menneskes liv, f.eks. når vi bliver syge, er korsets tegn et udtryk for accept. Da bliver vi mindet om, at Jesus blev menneske og led for os, og når vi gør korsets tegn, går vi ind i et nærvær af Kristi lidelse, og vi udtrykker vor villighed til at tage imod lidelsen og at deltage i Kristi lidelse. På denne måde bliver vor egen lidelse aldrig meningsløs eller ensom for os. Vi lægger vor lidelse til Kristi lidelse, som er frelsens lidelse.

En central pointe hos kirkelærerne, som er Kirkens største teologer gennem tiderne, er, at korsets tegn giver beskyttelse mod djævelen. Når man gør korsets tegn, er det en besked til den onde om, at han skal holde sig langt borte. Man siger til ham, at: ”Jeg tilhører Kristus. Gå til helvede med dig!”. Korstegnet er en vældig stærk advarsel til den onde.

Som et sjette og sidste aspekt påpeger Bert Ghezzi, at korsets tegn kan bruges som en hjælp til at få gjort ende på sine egne svagheder og tilbøjeligheder – alle de dårlige vaner, vi hver især har.

Nogle af os har let til vrede, andre har svært ved at modstå visse fristelser; nogle er frygtsomme og undgår situationer, der fremkalder frygten, selvom de egentlig burde gå ind i dem, og atter andre er styret af deres lyster og følelser. Det kan dreje sig om svære synder, men meget ofte giver disse tilbøjeligheder anledning til hverdagssynder, som præger måden, vi er på. Men når fristelsen er ved at komme over dig kan du gøre korsets tegn og opleve, at Kristus altid er der i dit liv, og ved Guds nådes kraft undgår vi at synde.

Korsets tegn har altså en dybere mening, end mange er klar over. At bruge dette tegn seriøst er med til at udvikle vort liv i Kristus: det er i sig selv en form for bøn.

Korstegnet: hvordan og hvornår?

Når vi vågner, og før vi sover, tegner vi korset foran os. Før vi træder ind i en kirke, dypper vi fingrene i vievand, og tegner korsets tegn for at forbinde os med Kristus. Ved messens begyndelse og afslutning gør vi korsets tegn i fællesskab som menighed, så det er i Guds navn, vi deltager i og afslutter den hellige messe sammen, for derefter at gå ud og bringe dét videre, vi selv har modtaget.

På samme måde gør katolikker korsets tegn før og efter individuelle bønner som en bekendelse til den Gud, vi tror på og beder til. Det samme kan vi gøre, før vi giver os i kast med store udfordringer for at bede Gud være med os i det, der skal ske, så hans hjælp og hans kraft er med os og vi ikke er henvist til vore egne kræfter. Præsten tegner korsets tegn over os, når vi modtager sakramenter, og når han velsigner os, og da har det en særlig kraft, fordi præsten gør det som Kristi stedfortræder.

Pave Innocens III (1198-1216) udsendte en instruktion i, hvordan man bør udføre korsets tegn: Korset tegnes ved at føre højre hånd fra pande til bryst og derefter fra venstre til højre skulder, mens man beder. ”I Faderens, og Sønnens og Helligåndens navn. Amen”.

Korsets lodrette bjælke skal minde os om, at Kristus nedsteg fra Himlen til jorden. Den vandrette bjælke symboliserer, at fra det jordiske liv skal vi gå ind til den himmelske herlighed, ligesom Kristus gjorde det, og vi mindes hans kærlighed til os.

Korsets tegn udføres af romersk-katolsk troende med åben hånd, mens kristne fra den ortodokse kirke bruger tre fingre som symbol på Treenighedens tre personer.

Under messen, før evangeliet læses, tegner vi tre små kors for pande, mund og bryst. De skal symbolisere, at vi vil modtage evangeliet med åbent sind, bekende det med vor mund og bevare det i vort hjerte.

Korsets tegn må aldrig blive en overfladisk gestus, brugt som en slags besværgelse eller ”held og lykke”-handling. Med den tilhørende bøn til Treenigheden er det et kraftfuldt tegn, der forbinder os med Kristus og bekræfter vores identitet som kristne.

Kristus har sagt: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig” (Matt. 16,24). Korsets tegn minder os om dette, og når vi følger Kristus, vil han være sammen med os, når vi bærer vort kors. Korsets tegn skal altid udføres med ærbødighed over for dette.


Artiklen er en let omarbejdet versionaf et indlæg i Sogneblad
- for Skt. Elisabeths Kirke i Holbæk nr. 2, 7. årg., 2018.