Gud & Verden

- at tro og leve i vor tid

"Tro og fomuft er de to vinger, hvormed mennesket hæver sig til betragtning af sandheden”, siger pave Johannes Paul II i begyndelsen af sin rundskrivelse Fides et ratio (Tro og fornuft). Når han taler om "betragtning af sandheden", så tænker han i den forbindelse på menneskehedens store spørgsmål, som rejser sig i alle kulturer og i enhver historisk periode, fordi de udspringer af hjertet på ethvert menneske.

Han nævner dem på følgende måde: "Hvem er jeg? Hvorfra kommer jeg, og hvor går jeg hen? Hvorfor findes det onde? Hvad sker der efter dette liv?” l dag kapituleres der stadig oftere over for spørgsmålet om de grundlæggende sandheder om det at være menneske. Disse spørgsmål synes at overstige mennesket; man siger, at det ikke længere kan dreje sig om ortodoksi - om den rette tro, den rette erkendelse - for troen skaber splittelse og intolerance; det bør i stedet blot handle om den rette handlemåde - ortopraksis - for handlinger forener. Fejlslutningen i dette ræsonnement er åbenbar: Hvordan skulle han kunne handle ret, hvis man ikke kan erkende, hvad der er ret? Hvordan kan ret praksis eksistere uden ret erkendelse? Marxismen gav grundlæggende afkald på sandheden og satte praksis i højsædet (ikke betragte verden, men ændre den, hed det) - hvor det fører hen, har vi i mellemtiden set.

Man bliver nødt til at forsøge at "hæve" sig til betragtning af sandheden, fordi mennesket har brug for sandhed om det væsentlige í dets liv, hvis det vil leve ret, og hvis det ønsker at finde frem til sand fred og en retfærdig måde at leve sammen på. Måske er grunden til, at det ikke længere lykkes at hæve sig op, lige netop, at man har brækket den ene vinge, troen, af. Den anden vinge, fornuften, kan ganske vist klare meget, men formår alligevel ikke alene at svinge os op til de bærende erkendelser om det at være menneske. I den forbindelse kommer jeg til at tænke på et ord fra en af den gamle Kirkes helt store teologer, Origenes (død ca. 254). Det lyder således: ”Der findes en bestemt tunghørhed, som rammer menneskets sjæl...  Synden kaldes i Skriften tung. Derfor sagde en, der mærkede sin synd: ”som en tung byrde hviler den på mig." Hvad er det, som gør hørelsen let og ikke tung? Det er Ordets (Logos') vinger, dydens vinger ..." (in Isaiam homiliae 6,6). Udtrykket ”Logos” betyder den evige fornuft, Guds Søn, der i Kristus er blevet menneske. Denne evige fornuft, som i Kristus taler til os, tager os gennem sit ord med og bliver til den vinge, som hæver os op.

Hvad har det alt sammen med den foreliggende bog at gøre? Ja, journalisten Peter Seewald, der som søgende agnostiker i dialog med mig havde skabt bogen Salz der Erde (]ordens salt, udkom 1996), var i mellemtiden vendt tilbage til Den katolske Kirke, som han som ung havde været medlem af. Nu ville han tale med mig om troen - ikke mere udefra spørgende ind til troen, sådan som det var tilfældet i Salz der Erde, men som en troende, der søger efter troens forståelse: fides quarens intellectum, troen, der søger indsigt, som Augustin formulerede det. Det var det, det handlede om. Også for dagens troende menneske, præget af den moderne tænkning, er troen i vid udstrækning dunkel, ligesom en uregelmæssig sten, der ikke vil indordne sig i vores moderne verdensbillede. Vi ønskede at flyve lidt med begge vinger og se, hvordan tro og fornuft også i dag går i spænd, for de stammer jo begge fra det ene Logos, den evige fornuft, som skænker os troen og af hvem vores egen fornuft er en afglans. På den måde opstod af denne samtale en slags introduktion til kristendommen eller, om man vil: en slags katekismus bestående af vor tids spørgsmål og de svar, som den troende fornuft i al sin utilstrækkelighed også i dag kan finde frem til.

Seewald havde som mødested valgt benediktinerordenens moderkloster, Monte Cassino, hvor den hellige Benedikt gav det vesterlandske munkevæsen sit midtpunkt og sin blivende form. Om dette særlige sted har pave Gregor den Store (død 604) overleveret en særpræget historie. Den hellige Benedikt vågede en nat i et af klosterets tårne og var steget helt til tops, hvor han midt om natten stående ved et vindue bad til den almægtige Gud. Mens han så ud, viste der sig et lys, som overgik dagslyset. Og der skete noget vidunderligt: Hele verden viste sig for ham som samlet i en enkelt solstråle. Da pavens ven, diakonen Peter, spurgte, hvordan et menneske dog kunne se hele skabelsen, når nu dets sjæl var alt for snæver til det, svarede paven: Når Benedikt så hele jorden for sig som en enhed, så var det ikke himmel og jord, der blev snæver, men den skuendes sjæl, der udvidede sig (Dialoger II, 35,7). Nuvel, i vort indre kunne vi ikke stige lige så højt op som Benedikt, og vores sjæl åbnede sig ikke så vidt, at vi i Guds lys kunne omfatte hele universet med vores blik. Men alligevel forsøgte vi en opstigning, en udvidelse af sjælen, for dog at modtage en gnist af lys og forstå en smule mere, end hverdagen normalt tillader, om Guds mysterium, om vores bestemmelse og vores mål. Jeg håber, at denne bog i al sin utilstrækkelighed vil være i stand til at hjælpe læserne til at udvide deres sjæl, til en dybere forståelse af troen og dermed af os selv og vores verden i Guds lys.

Rom, på festen for Peters stol (22. februar) 2002
Kardinal Joseph Ratzinger - blev pave Benedikt XVI i 2005 og han valgte at abdicerede i 2013. 

 

At vende tilbage til Kirken er svært

Peter Seewald

At forlade den Kirke, som i mange år havde forekommet mig hul og reaktionær, er ikke helt nemt, men at vende tilbage igen alligevel langt sværere. Man vil ikke blot tro, hvad man ved, men også vide, hvad man tror. Et bjerg af uløselige spørgsmål lægger sig hindrende i vejen. Er Kristus virkelig Guds søn, som bragte os frelsen?

Af Peter Seewald

Monte Cassino om foråret. De smalle, stejle veje slyngede sig op til Den hellige Benedikts kloster, og jo højere op vi kom, des køligere blev luften. Ingen sagde et ord, ikke engang Alfredo, kardinalens chauffør. Jeg ved ikke helt - vinteren var ganske afgjort forbi, men alligevel var vi nok lidt bange for de kolde nætter, der stadig lå forude.

Da kardinal Ratzinger og jeg udgav interviewbogen Salz der Erde, så mange den som en mulighed for at beskæftige sig med et emne, de ikke tidligere havde haft adgang til. Ganske vist blev Guds navn brugt som aldrig før, men i grunden vidste ingen længere, hvad man talte om, når man diskuterede religiøse forhold. Jeg oplevede det blandt mine venner og i redaktionerne på de blade, jeg arbejdede for. På ufattelig kort tid havde noget i retning af en åndelig atombombe ramt størstedelen af samfundet, en slags big bang for den kristne kultur, som havde været fundamentet indtil da. Selv når folk ikke afviste Gud, regnede ingen alligevel længere med, at han havde nogen magt i verden og virkelig kunne udrette noget.

På det tidspunkt gik jeg i kirke temmelig ofte. Skønt jeg tvivlede og ikke helt kunne tro på Åbenbaringens budskaber, opfattede jeg det alligevel som noget uigendriveligt, at verden ikke var opstået ved et tilfælde; at den ikke var udløst af en eksplosion eller sådan noget, som Marx og andre havde hævdet. Og da slet ikke noget, der var skabt af mennesket, som hverken kan helbrede en forkølelse eller forhindre et dæmningsbrud. Jeg blev klar over, at der bag vævet af liturgi, bønner og bud måtte være et grundlag, en sandhed. "For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på" lyder det i et af apostlenes breve. Men jeg ville have følt mig dum ved at gøre korsets tegn eller udtrykke den ydmyghed, man plejer at se under messen. Og hver gang jeg så mig om i en kirke - jeg forstod ikke rigtigt det hele mere. Det egentlige, meningen med det hele, gemte sig som bag et tågeslør.

At forlade den Kirke, som i mange år havde forekommet mig hul og reaktionær, er ikke helt nemt, men at vende tilbage igen alligevel langt sværere. Man vil ikke blot tro, hvad man ved, men også vide, hvad man tror. Et bjerg af uløselige spørgsmål lægger sig hindrende i vejen. Er Kristus virkelig Guds søn, som bragte os frelsen? Hvis ja, hvad er det så for en Gud? En god Gud, der hjælper os? En kynisk Gud, som sidder og keder sig, mens han linje for linje skriver videre på sin store livets bog? Hvad er hans hensigt med mennesket, når det endda kan give efter for det ondes magt? Hvad skal vi her overhovedet? Hvad er det for noget med budene? Gælder de den dag i dag? Og hvad er meningen med de syv sakramenter? Ligger hele tilværelsens grundplan faktisk gemt i dem, som det siges? Kan troen overhovedet forenes med livet i det 21. århundrede og gøre noget af den grundlæggende viden fra menneskehedens arvegods nyttigt i den moderne verden?

Nå, meget kan man ikke nå at give svar på eller gøre forståeligt på kort tid. Meget kan man aldrig helt udtrykke i ord. Men da kardinal Joseph Ratzinger, en af Kirkens store og vise, sad over for mig i klosteret og tålmodigt fortalte mig om evangeliet, den kristne tro fra verdens opståen til dens ende, begyndte jeg dag for dag at få en tydeligere fornemmelse af noget af det mysterium, som holder sammen på verden i dens inderste. Og i grunden er det måske ganske let. ”Skabelsen selv”, sagde den lærde, "bærer på en orden i sig. Ud af den kan vi aflæse Guds tanker - og endda den måde, det er rigtigt for os at leve på."

München, 15. august 2000

Bogen til 95 kr.

Samtalebogen "Gud og verden - at tro og leve i vor tid" koster 95 kr. og er udkommet på Katolsk Forlag.

Foruden de to forord bringer KATOLSK LIV indholdsfortegnelsen:

  • Forord af kardinal Joseph Ratzinger
  • Forord af Peter Seewald

PROLOG: TRO, HÅB OG KÆRLIGHED

  • Et billede af Gud
  • Troens krise
  • Om tvivl
  • Klage sig som Job?
  • Om at flytte bjerge
  • Gud og forstanden
  • En modsætning
  • Mysteriet
  • Står alt skrevet på forhånd?
  • Er mirakler virkelige?
  • Gud, ja - Kirke, nej?

KAPITEL I: OM GUD

1. OM MENNESKET

  • Guds ånde
  • Om mænd og kvinder
  • Hinsides Eden - syndefaldet
  • Om sjælen
  • Om friheden

2. OM GUD

  • Er Gud mand eller kvinde?
  • Hvordan er Gud?
  • Hvor er Gud?
  • Hvad vil Gud?

3. OM SKABELSEN

  • I begyndelsen var Ordet
  • Skabelsens krone
  • Det såkaldt onde
  • Himmel og helvede
  • Livets træ

4. OM ORDENEN

  • Verdensaltets grundlæggende vidnesbyrd

5. OM TESTAMENTERNE

  • Den gamle pagt
  • Bøgernes bog

6. OM LOVEN

  • Om de fire love
  • De ti bud

7. OM KÆRLIGHEDEN

  • Om livets mening
  • Hvordan lærer man at elske?
  • Sider af kærligheden

KAPITEL II: OM JESUS KRISTUS

  • Jesus - en opdigtet skikkelse?

8. OM ÅBENBARINGEN

  • Profeter og forløbere
  • Har Gud rettet på sig selv?

9. OM LYSET

  • Historiens vigtigste øjeblik
  • Verdens lys
  • Hvad kom til jorden med Kristus?
  • Glædesbudskab?

10. OM VEJEN

  • Om evangelier og evangelister
  • Om vejen, sandheden og livet
  • Hvem var så den virkelige Jesus?
  • Miraklet om bespisningen på bjerget
  • Jesus og kvinderne
  • Om mødet
  • Om ørkenen
  • Om magt og ejendom

11. OM SANDHEDEN

  • Guds Søn Om Treenigheden
  • Fadervor
  • Far-Søn-princippet

12. OM LIVET

  • Menneskelivet
  • Jesus-princippet
  • Om ægte og falske bekymringer
  • Om at dømme
  • Om de to veje
  • Om falske profeter

13. OM GUDS MOR

  • Hil dig, Maria
  • Om dogmerne
  • Om miraklerne
  • Om barmhjertighed
  • Om rosenkransen

14. OM KORSET

  • INRI - Herrens lidelseshistorie
  • Om opstandelsen

KAPITEL III: OM KIRKEN

15. OM ÅNDEN

  • Hvordan det hele begyndte
  • Om Kirkens væsen
  • Om Kirkens midtpunkt
  • Om Kirkens opgave
  • Gud og Kirken

16. OM KARISMA

  • Om urkirken
  • Paulus Mission
  • Paven
  • Om Kirkens opbygning

17. OM SAKRAMENTERNE

  • Livets byggeplan
  • Om oplysningen
  • Om modenhed
  • Om den helligste handling på det helligste sted
  • Om liturgien
  • Om skyld og soning
  • Om ægteskabet
  • Om præster
  • Om døden

18. OM FREMTIDEN

  • Folke- eller mindretalskirke?
  • Johannes Paul II
  • Fremtidens Verdenskirke
  • Enhed blandt kristne
  • Nye farer for troen
  • Spiritualitetens renæssance
  • Om sandfærdighed

To link og fakta

I forordet henviser kardinal Ratzinger til en rundskrivelse som hedder "Fides et ratio" (Tro og fornuft). Den skrivelse henvender sig især til katolske biskopper og er derfor teologisk udfordrende. Du kan læse rundskrivelse på dansk: HER

KATOLSK LIV har tidligere offentliggjort en tekst af pave Benedikt med et lignede emne. Den hedder, ligesom rundskrivelse, "Tro og fornuft", men er overskriften på en tale ved Angelusbønnen på Peterspladsen i Rom. 28. januar 2007:  HER

FAKTA

Benedikt XVI er pave emeritus og tjente som pave nr. 265 i paverækken. Den 19. april 2005 blev han valgt til pave af konklavet og den 24. april afholdtes den pavelige indvielsesmesse. Benedikt 16. valgte at abdicere den 28. februar 2013.