Af Julieta Villar, CNA Staff
ACI Prensa Staff, den 3. marts 2024
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Bevægelsen mod såkaldt inkluderende sprog har sit udspring i den feministiske bevægelse, hvor aktivister betragtede den generiske maskulinum-form for ord, der i mange år er blevet forstået som omfattende både mænd og kvinder, som sexistisk.
Tidligere var der for eksempel ingen, der tænkte på at udfordre vendingen "til gavn for menneskeheden" [engelsk: mankind] som om den udelukkede kvinder. Den feministiske bevægelse øgede imidlertid følsomheden over for, hvad aktivister anså for sprogets "patriarkalske" natur.
Forskellige publikationer begyndte at bruge udtryk eller former for ord, der gjorde det klart, at et job kunne udføres af både mænd og kvinder. Derfor blev "fireman” til ”firefighter”, og "mankind" blev til "humankind" osv.
Mens nogle af disse ændringer ikke er så dramatiske eller mærkbare på engelsk, bliver introduktionen af inkluderende ord på sprog som spansk, hvor navneord enten er grammatisk maskuline eller feminine, ret synlige på grund af den nye ændring af navneordsendelser.
Kønsneutralt sprog er ligeledes blevet et problem i Tyskland, da tyske navneord også er enten maskuline eller feminine.
Inkluderende sprog er også blevet identificeret som "et af værktøjerne" i kønsideologien, en tankegang, der gentagne gange er blevet kritiseret af Den Katolske Kirke.
Pave Frans har advaret om denne tankegang ved flere lejligheder. Så sent som 1. marts påpegede den hellige fader for eksempel, at kønsideologien ”udvisker forskelle og gør alt ens; at udviske forskelle er at udviske menneskeheden."
Hvad betyder inkluderende sprog?
Det Kongelige Spanske Akademi, der betragtes som den definitive autoritet for, hvad der er korrekt spansk, beskriver inkluderende sprog som "et sæt strategier, der sigter mod at undgå generisk brug af det grammatiske maskulinum."
I sin behandling af spørgsmålet har akademiet udtalt, at det generiske maskulinum er "fast etableret i sproget og ikke indebærer nogen kønsdiskrimination", og at de nyligt opfundne kunstige kønsneutrale navneordsendelser "der angiveligt er kønsinklusive er … unødvendige, idet grammatisk maskulinum allerede opfylder denne funktion."
I en artikel fra maj 2022 i den argentinske avis La Nación sagde Alicia María Zorrilla, formand for det argentinske Academy of Letters, at inkluderende sprog er baseret på den fejl at tage bogstaveligt, at i sproget henviser maskulinum-formen af ord altid kun til mænd.”
I et YouTube-interview med Edgardo Litvinoff sagde nobelprisvinderen i litteratur Mario Vargas Llosa, at inden for feminismen "er der nogle udskejelser", som han mener er "meget vigtige at bekæmpe", for eksempel på sprogområdet.
”Vi kan ikke tvinge sproget ved fuldstændig at denaturalisere det af ideologiske årsager; det fungerer ikke på den måde, sprog fungerer ikke på den måde, så det såkaldt inkluderende sprog er en slags afvigelse i sproget,” bemærkede han.
Kardinal Fernández melder sig i debatten
I 2022 advarede kardinal Víctor Manuel Fernández, den nuværende præfekt for Dikasteriet for Troslæren, mens han stadig var ærkebiskop af La Plata i Argentina, om den "ideologiske påtvingelse", som "inkluderende sprog" kan udløse.
I juni samme år skrev Fernández i en klumme i den argentinske avis La Nación: ”Grundlæggende ser det ikke ud til at hensigten er at ’indlemme alle’, men at få selve opfattelsen af ’mand-kvinde’ til at forsvinde. Målet er, at det, der blev kaldt 'køn’, giver rum til en personlig konstruktion, der 'fabrikerer' den identitet, som hver person ønsker at have."
"At ødelægge sproget og forvente, at alle underkaster sig en bestemt ideologi kan kun være kontraproduktivt, og som følge af pendulloven vil det forårsage mere intolerance og spænding," advarede han.
Voksende modreaktion
I 2021 forbød det franske undervisningsministerium brugen af inkluderende sprog i uddannelsesinstitutioner, fordi sådanne ændringer ifølge Daily Mail "er en trussel mod sproget." Det Franske Akademi, Académie Française, en næsten 400 år gammel institution, der ligner sit spanske modstykke, sagde, at inkluderende sprog er "skadeligt for brug og forståelse" af fransk.
Uruguays nationale administration for offentlig uddannelse etablerede på sin side restriktioner i 2022, der bestemte, at "sprog, der er i overensstemmelse med reglerne for det spanske sprog" altid skal bruges.
Byen Buenos Aires i Argentina, forbød inkluderende sprog i 2022 med argumentet, at denne variation af sproget skaber vanskeligheder for elever med at lære grammatiske regler.
Senest udvidede Argentinas regering, ledet af den nyligt valgte præsident Javier Milei, forbuddet til alle områder af den nationale offentlige administration. Præsidentens talsmand, Manuel Adorni, meddelte den 27. februar, at kunstige ændringer af ordendelser for at gøre dem kønsneutrale nu er forbudt.
Denne artikel blev først publiceret af ACI Prensa, CNA’s spansksprogede nyhedspartner. Den er oversat og tilpasset af CNA.
