Oversigt
Forord │Historisk forløb │ Tidslinjen │ Teologi og filosofi │ Forskelle og ligheder │ Fem påbud
Overskrifter
To forskellige teologiske og filosofiske systemer støder sammen
Med mere end 500 års afstand kan det være svært helt at forstå konflikten - og konfliktens omfang, Det er vigtigt at vide, at der bag de mange argumenter og diskussioner lå to helt forskellige teologiske og filosofiske systemer kaldet Via Antica og Via Moderna.
På Luthers tid var de forskellige universiteter i Europa stærkt præget af enten den ene vej eller den anden vej (via=vej). Luther læste i Erfurt og var derfor under stærk påvirkning af Via Moderna. Havde han i stedet valgt at læse i f.eks. Leipzig, var det Via Antica, som havde været toneangivende.
Via Antica
Den traditionelle vej (Via Antica) er uløseligt knyttet til teologen Thomas Aquinas (1225-1274), som også i dag regnes for en af de vigtigste teologer i den kristne kirkes historie. For Aquinas var det afgørende vigtigt at forklare teologien. Hertil brugte han filosofien og i særlig grad grækeren Aristoteles, som levede 384-322 før Kristus.
Et eksempel på Via Antica er for eksempel at Den katolske Kirke lærer, at hvert menneske er skabt med en intention og mening. Det er således menneskets opgave - i samarbejde med Gud - livet igennem at bevæge sig mod sit mål; Et liv i kærlighed til Gud og medmennesket. For at forklare dette, brugte Thomas Aquinas Aristoteles' teleologi (Telos =mål), hvormed Aristoteles forklarer, at alt levende har en iboende stræben efter sin bestemmelse og mål. Dette passede som hånd i handske med den teologi, som Thomas gerne ville forklare. På denne måde gjorde Thomas filosofien til teologiens tjenerinde (Ancilla Theologiae). Filosofien stod altså i teologiens tjeneste.
Det er for øvrigt det samme, der den dag i dag kan spores i synet på nadveren/kommunionen. Begge kirker lærer, at Kristus er tilstede i brøet (realpræsens). Når Den Katolske Kirke - med Via Antica-traditionen - skal forklare realpræsensen, bruges igen Aristoteles' filosofi. Aristoteles mente således, at alle ting har en substans (et væsen) og en række forskellige accidenser (fremtrædelsesformer: f.eks. form, farve, vægt). Et brøds accidenser kan således variere, uden det holder op med at være et brød (rugbrød, valnøddebrød mv.) I nadveren forvandler brødets væsen sig til Kristi legeme, hvorimod brødets accidenser (vand og mel) forbliver de sammen.
Man kan grundlæggende sige, at der med Via Antica er en stor tillid til, at mennesket med sin fornuft - og ved hjælp af filosofien - har mulighed for i hvert fald delvist at forstå de sandheder, som Gud åbenbarer for mennesket.
Via Moderna
I Erfurt, hvor Luther studerede, var det som sagt Via Moderna, der var toneangivende. Her var udgangspunktet, med afsæt iblandt andre tænkeren William af Occam (1280-1349), at filosofi og teologi er væsensforskellige og bør adskilles. Man vil således ikke acceptere forståelsen af, at mennesket med sin fornuft (filosofien) skal søge at forstå troen. William af Occam var det, man senere i sprogfilosofien kaldte nominalist. Han mente, modsat Aristoteles, at man på ingen måder kunne tale om tings væsen. Fællesbetegnelser og begreber var blot navne (nomen) opfundet af mennesket for bedre at kunne forstå verden.
Når det handler om Gud og den enkeltes tro, skal man ifølge f.eks. Occam og Luther ikke beskæftige sig med fornuft, form og indbyggede regler for feks. meningen med menneskelivet - i stil med Aristoteles' teologi. Gud er suveræn og almægtig og har valgt at frelse mennesket gennem Kirken, der formidler Guds kærlighed og tilgivelse. Slut! Mennesket skal bøje sig i tro og kan intet gøre med sin fornuft i forhold til Gud og de åbenbarede sandheder. Teologi og filosofi bør adskilles totalt.
Dette slår således også igennem i synet på f.eks. nadveren, hvor Luther lærer, at mennesket på ingen måder skal forsøge at forklare, hvad der sker. I nadveren møder den troende Kristus i brødet og vinen.
Retfærdiggørelse
Ser vi på spørgsmålet om retfærdiggørelse (spørgsmålet om menneskets frelse) både dengang og i dag, kan man også her se, hvordan de forskellige opfattelser fra Via Antica og Via Moderna præger billedet.
Den katolske Kirke tænker i filosofisk begrundede argumenter: Mennesket skal (med Aristoteles' tanker) bevæge sig mod sin bestemmelse. Nåden, Guds kærlighed, ses som en givet kraft, som den enkelte skal samarbejde med i denne proces - at nå sit mål som menneske.
Luther tænker derimod - med afsæt i Via Moderna-traditionen - anderledes. Det gælder ikke om, hvad mennesket - filosofisk set - forstår eller om, hvad det kan sættes i stand til. Men derimod om hvordan Gud ser på mennesket.
For Den katolske Kirke var - og er - spøgsmålet om menneskets retfærdiggørelse en proces, hvor mennesket livet igennem kommer tættere og tættere på både sig selv og på Gud. For Luther - og for den lutherske kirke i dag - er retfærdiggørelsen Guds erklæring til det troende menneske: Gud tilregner ikke mennesket dets fejl og synder. Det troende menneske er en gang for alle tilgivet og elsket af Gud.
Begge sider er dog fuldstændig enige om en helt afgørende ting: Det er Gud alene, der frelser mennesket. Mennesket kan intet gøre i forhold hertil.
