Oversigt
Forord │Historisk forløb │ Tidslinjen │ Teologi og filosofi │ Forskelle og ligheder │ Fem påbud
I samarbejde med FAKS, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, vil KATOLSK LIV præsentere indholdet fra en udgivelse der udkom i forbindelse med 500 året for Reformationens indførelse i Danmark i 1517.
I 2017 var det 500 år siden, at Martin Luther slog 95 teser op pà kirkedøren i Wittenberg (En tese er et udsagn som danner udgangspunkt for en videnskabelig undersøgelse eller en (filosofisk) argumentation - red.) Man ved ikke med sikkerhed, om han gjorde det, eller om det bare er en god historie. Men sikkert er det, at han sendte teserne til sin biskop. Det var teser, som skulle rette op på en forkert udvikling i kirken.
Det satte gang i den proces, der førte til, at vi i dag har en luthersk kirke.
Selv om det nu er 500 år siden, er det væsentligt at vide noget om, fordi dét, som skete på reformationstiden, historisk har haft store følger for Europa og Danmark og også præger det danske samfund og vores måde at tænke pá. Selv i dag.
Det er helt grundlæggende i kristendommens selvforståelse, at de kristne skal være et fællesskab, - og at der kun skal være én synlig kirke. Jesus Kristus havde udtrykkeligt enheden mellem mennesker som et helt afgørende element i sin forkyndelse. Da kirkerne ikke er til for deres egen skyld, men er forpligtet pà, hvad Jesus Kristus ville, må kirkerne derfor søge at overvinde den splittelse og det had, der opstod af mange grunde.
I dag 500 år senere er den katolske og den lutherske kirke kommet hinanden nærmere end nogensinde før.
På KATOLSK LIV vil vi forklare, hvad der rent faktisk skete dengang, men også give dig en forståelse af, hvad kirkerne er enige om, og hvor de er forskellige.
- Begge er kristne kirker. De tror på den samme Gud og bruger den samme bibel.
- Begge steder bliver man døbt og modtager kommunionen/går til alters.
- Begge steder går man i kirke - især om søndagen, - og begge steder prædiker præsten, og i Danmark synger man mange af de samme salmer.
- Begge kirker tror, at Kristus frelser mennesket.
- Begge kirker siger i dag, at det afgørende er, at man tror pà Gud.
- Begge kirker siger endda, at sidstnævnte er det vigtigste.
Hvorfor er der så to kirker?
Det skyldes konflikten for 500 år siden. I mellemtiden har kirkerne udviklet sig hver for sig.
Der er forskelle, - og hvis du kommer ind i de to kirker en søndag eller til en dåb, så vil du opleve, at der er forskellige måder at holde gudstjeneste på.
- Den ene kirke har nationale grænser og kun et løsere samarbejde med kirker uden for Danmark.
- Den anden kirke er global og har en pave som leder.
- I den ene kirke kan kvinder være præster, i den anden ikke.
- I den ene kirke bruger folk vievand og knæler, når de kommer ind i kirken, det gør man ikke i den anden kirke.
- I den ene kirke kan du tænde lys foran et billede af en hellig mand eller kvinde, - kun den ene kirke bruges denne tradition.
I de følgende har vi forklaret mange af forskellene.
Men projektet "Fra konflikt til fællesskab" er især inspireret af et dokument af samme navn, der er skrevet af repræsentanter fra den katolske kirke og det lutherske verdensforbund. Det er altså de to kirker, der er gået sammen om at lave en fælles beskrivelse af, hvad der skete for 500 år siden, og hvor vi er i dag.
I dag har kirkerne langt mere til fælles, så konflikten bliver mindre, og der kommer mere fællesskab.
Håber du får glæde af projektet!