Oversigt
Forord │Historisk forløb │ Tidslinjen │ Teologi og filosofi │ Forskelle og ligheder │ Fem påbud
BEMÆRK: Tal i parentes angiver yderligere forklaring nedenfor.
| 10. november 1483 | 
Luther bliver født i Eisleben, Tyskland |
| 17. juli 1505 | Luther går i kloster |
| 4. april 1507 | Luther bliver præsteviet |
| 31. oktober 1517 | Sender Luther sine 95 teser (1) til ærkebiskoppen af Mainz og sin egen biskop. Det var muligvis også den dag Luther slog teserne op på kirkedøren. |
| 1518 | I 1518 udgiver Luther En prædiken om aflad (2) og nåde (5) |
| 1518 | Luther har sin "Tårnoplevelse" (3) |
| 1518 | Åbning af en kætterproces (4) mod Luther |
| 11. oktober 1518 | Luther mødes med pavens udsending Cajetan (6) |
| 13. oktober 1518 | Luther erklærer højtideligt, overensstemmelse med Den katolske Kirkes lære |
| 15. juni 1520 | Sender pave Leo X bullen (9) "Exsurge Domine" til Luther. Han får 60 dage til at fortryde sine udtalelser, ellers bliver han ekskommunikeret (7) |
| 10. december 1520 | Luther kaster den pavelige bulle på bålet i Wittenberg (9) |
| 16. og 17. april 1520 | Luther forsvarer sine skrifter foran rigsdagen i Worms og siger: "Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller tilrådeligt at handle mod ens samvittighed. Så hjælpe Gud mig. Amen" |
| 1521-1522 | Luther søger tilflugt på borgen Wartburg |
| 31. oktober 1521 | Luther ekskommunikeres af paven |
| 1522 | Luther oversætter Det Nye Testamente til tysk (Det Gamle Testamente kommer i 1534) |
| 27. juni 1525 | Gifter Luther sig med Katharina von Bora |
| 1525 | Hans Tausen prædiker som den første Luthers lære i Danmark |
| 1529 | Luther udgiver Den lille Katekismus (8) |
| 1530 | Den Augsburgske Bekendelse (10) |
| 1530 | Luther udgiver Den store Katekismus |
| 3. juledag 1530 | Danske lutheranere stormer Vor Frue Kirke i København |
| 1536 | Kong Christian 3 vedtager ved lov, at man skal være lutheranere i Danmark |
| 18. februar 1546 | Luther dør i Eisleben |
| 1546-47 | Den Schmalkaldiske Krig. Første religionskrig (11) mellem katolikker og protestanter |
| 1552 | De tyske fyrster begynder en ny krig mod kejseren |
| 1555 | I 1555 slutter krigen. Resultatet bliver, at fyrsterne må bestemme hvilken kirke, der skal være i deres område. |
| 1545-1564 | Tridentinerkoncilet (13). Den katolske Kirke mødes for at reformere sig selv. Modreformationen (12) |
| DEN ØKUMENISKE TID (15) | Så gik der mange år ... |
| 1947 | Det Lutherske Verdensforbund dannes |
| 1948 | Kirkernes Verdensråd dannes |
| 1962-1965 | Det 2. Vatikankoncil |
| 1989 | Folkekirkens Mellemkirkelige Råd dannes |
| 1997 | Fælleserklæringen om Retfærdiggørelseslæren (14) - 137 af 140 medlemskirker underskriver. |
| 2001 | Strasbourg Dokumentet - Charta Oecumenica - Europas kirker laver en fælles udtalelse om "god opførsel for Europas kirker" (den danske folkekirke er som den eneste store kirke ikke medunderskriver) |
| 2002 | Efter terrorangrebet i New York den 11. september inviterer pave Johannes Paul II lederne af verdensreligionerne til et møde om fred og forsonning i Assisi. |
| 2004 | Danske Kirkers Råd |
| 2015 | Den katolske Kirke og Det Lutherske Verdensforbund udgiver sammen bogen "Fra konflikt til fællesskab". Her forklarer kirkerne, hvad der skete på reformationstiden og udtrykker håb for stadig større enhed. |
| 2016 | Pave Frans besøger Det Lutherske Verdensforbund i Lund |
| 2017 | 500 året for Luthers reformation |
Yderligere forklaring
(1) Tese │ En kortfattet tekst som hævder et eller andet. De teser Luther (måske) slog op på kirkedøren i Wittenber var korte kritikpunkter af misforhold i Kirken
(2) Aflad │ Reformationen er i den brede bevidsthed først og fremmest et opgør med afladstanken. Med afild forstår Den katolske Kirke, at man ved at gøre bestemte handlinger kan fà mindre tid i skærsilden. Skærsilden er stedet, man kommer til inden Paradiset. Det er et forberedelsessted, hvor man bliver renset, så man er helt klar til at stå ansigt til ansigt med Gud. Derfor er skærsilden ikke noget dårligt sted. Aflad er bygget på tanken om kompensation. Når et menneske har gjort noget forkert, kan det også gøre noget godt; bede en bøn, gøre noget godt for mennesker i nød, give penge til noget, som mange har glæde af. Lige præcis det med at give penge havde pà reformationstiden udviklet sig helt skævt. Pâ reformationstiden kunne man købe et afladsbrev som bevis på, at man fik nedsat sin tid i skærsilden. Aflad eksisterer stadig i Den katolske Kirke, men det misbrug, Luther talte imod, er stoppet. Den katolske Kirke mener ikke, at man kan købe sig til hverken afiad eller tilgivelse eller noget andet, der kommer fra Gud.
(3) "Tårnoplevelsen" │ En oplevelse som Luther fik, mens han arbejdede på at oversætte Bibelen til tysk. Han sad i et tårnværelse i sit kloster. Da blev det klart for ham, at han ikke skulle præstere noget for at opnå Guds kærlighed, men at Gud elskede ham, som han var.
(4) Kætter │ Betegnelsen for en person, som tror på noget andet end det, Kirken anser som den rigtige tro
(5) Nåde │ Af latin: gratia - det som er gratis, som ikke kan købes, og som man ikke kan fortjene. I den kristne tro bruges udtrykket om Guds kærlighed til mennesket
(6) Luther og Cajetan │ I 1518 sender paven en af sine vigtige medarbejdere, kardinal Thomas Cajetan, til Tyskland for at tale med Luther og få en ende på uenighederne. Mødet bliver ingen succes, men ender med et brud mellem Luther og Den katolske Kirke.
(7) Ekskommunikation │ I Den katolske Kirke betyder det, at man bliver udelukket fra at kunne modtage kommunionen, nadveren. Ekskommunikation følger, hvis man på afgørende måde ikke længere tror på det samme som resten af kirken. Så har man ikke længere fælles tro med de andre, som går til kommunion. Man bliver ikke ekskommuníkeref for at have misforstået noget eller tvivle. Man skal ville stå uden for det fællesskab, som kirken er. Den lutherske kirke bruger ikke ekskommuníkatíon.
(8) Katekismus │ Af græsk: at undervise. Ordet "katekismus" bliver brugt om en religionsbog; en kortere sammenfatning af hele den kristne tro.
(9) Bulle │ En bulle var gentlig et segl af metal, der sad på et officielt brev. Pavens breve blev kaldt for buller.
(10) Den Augsburgske Bekendelse │ Nogle lutherske top-teologer mødtes i Augsburg for at skrive en forklaring på den lutherske tro. De håbede, at katolikkerne ville være enige, når de læste det, men sådan gik det ikke. Siden har den Augsburgske Bekendelse være dokumentet, man henviser til for at forklare den lutherske tro.
(11) Religionskrigene │ De modsætninger, som reformationen udløste mellem katolikker og protestanter, blev brugt i politiske magtkampe. Den første var den blodige konflikt, den “Schmalkadiske Krig”, mellem den katolske kejser Karl V og et forbund af tyske protestantiske stater. Det største sammenstød var trediveårskrigen (1618-1648), som hærgede store dele af Europa og kostede enorme tab af menneskeliv. Europas kirker vedkendte sig i 2001 med Charta Oecumenica deres fælles ansvar for meget af den lidelse, der har været i den europæiske historie. De lovede hinanden at arbejde sammen og ikke mod hinanden - og for fællesskabet i det hele taget i Europa.
(12) Modreformationen │ Den katolske Kirkes reaktion på den lutherske reformation kaldes modreformationen. Både enkelte katolikker og Den katolske Kirkes øverste ledelse tog ansvar for det misbrug og de fejludviklinger, der var i kirken på Luthers tid. Pave Paul III indkaldte til et koncil - et kirkemøde - i Norditalien, som skulle rette op på det, som havde udviklet sig forkert i Kirken. Koncilet handlede både om det kirkelige liv, om kirkens teologi og liturgi (måden man fejrer gudstjeneste på). I begyndelsen håbede paven, at kirkemødet kunne samle katolikker og protestanter, men da var der allerede for mange konflikter.
(13) Koncil │ Et koncil er et stormøde i Den katolske Kirke, hvor biskopperne mødes for at diskutere vigtige spørgsmål om troen. Det første koncil var i 325. Siden da har man afholdt konciler, det sidste i 192-1965.
(14) Fælleserklæringen om retfærdiggørelsen │ I rigtig mange år mente katolikker og lutheranere, at det, som for alvor skilte kirkerne, var uenigheden om ”retfærdiggøre|seslæren". Det svære ord dækker over spørgsmålet: hvordan bliver mennesket frelst og kommer i himlen? I dag - hvor reformationstiden er kommet på afstand, - er det klart, at uenigheden i høj grad skyldtes, at kirkerne misforstod hinanden. Siden 1800-tallets slutning har der været voksende vilje til at nå til enighed om at lave en fælles erklæring, som både lutheranere og katolikker kan genkende sig i. I 1997 forelå dokumentet: “Fælleserklæringen om retfærdiggørelseslæren.” De lutherske kirker tog hver for sig stilling til teksten, inden den blev underskrevet i 1999. Underskriverne var Det Lutherske Verdensforbund (sammenslutningen af alle lutherske kirker i verden) og Den katolske Kirke. I dette dokument erklærede de, at der ikke var afgørende forskel pà, hvad katolikker og lutheranere tror om retfærdiggørelsen. Tre lutherske kirker valgte ikke at underskrive: Den danske folkekirke, Liberia og Madagaskar. Selvom nogle lutherske kirker ikke skrev under, så er dette dokument alligevel det stærkeste udtryk for, at katolikker og protestanter ikke længere er uenige om, hvordan mennesket bliver frelst.
(15) Økumene │ Af græsk: hele den beboede verden. Ordet bruges om samarbejde og sammenhold mellem de forskellige kirkesamfund.
Fra konflikt til fællesskab (Del 1: De første 1500 fælles år)
Fra konflikt til fællesskab (Del 2: Reformationen)
KILDE:
Kasper Baadsgaard-Jensen og Jesper Fich, op Udgivet af FAKS, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, 2017 Tegninger, grafik og foto: Kim Frans Broström Hjemmeside: www.frakonflikttilfællesskab.dk
