Til Jesus ved Maria
KATOLSK LIV har besøgt Montfortkommunitetet i Sorø og talt med pastor Stephen Holm og medbrødre. Vi har deltaget i en hverdagsmesse i det smukke kapel og efterfølgende spist frokost med kommunitetet.
KATOLSK LIV har besøgt Montfortkommunitetet i Sorø og talt med pastor Stephen Holm og medbrødre. Vi har deltaget i en hverdagsmesse i det smukke kapel og efterfølgende spist frokost med kommunitetet.
“Jeg vil altså hellere ha’ besøg af jomfru Maria end af Jesus” – Med denne reference til en bekendts udsagn indledte præst Jesper Fich søndagens prædiken på kloster og retrætecenter “Stella Matutina i Kokkedal. Søndagen hvor vi fejrer den ene af tre store mariafester: Maria der bliver optaget i Himlen.
I de sidste 340 år har folk i byen Hasselt i det nordøstlige Belgien hvert syvende år fejret en stor Mariabegivenhed med processioner, liturgier og kulturelle initiativer til ære for “Virga Jesse”.
I år forventes titusindvis af mennesker at deltage i den 47. fejring mellem den 11. og den 25. august.
Efter at pastor Daniel Steiner Ebert under en retræte hørte Jomfru Marias kald, har han indskrevet og iklædt mere end 300 mennesker det brune skapular.
Andagten til den salige jomfru Marias rene hjerte tager udgangspunkt i den rene kærlighed til sin søn Jesus, som Marias hjerte var opfyldt af. Det bibelske grundlag for andagten findes hovedsagelig hos Lukas, der beskriver, at ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem” (Luk 2, 19). Desuden i Simeons profeti: ”- også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.” (Luk 2, 35).
I anledning af Skt. Angela Merici Foundations 50-års jubilæum modtog pave Frans den 6. april en gruppe af dens medlemmer og reflekterede over dens mission: at tjene de mest sårbare. Pave Frans fastholdt inspirationen og engagementet fra Skt. Angela Merici Foundation, som har sin base på Sicilien, og udtrykte taknemmelighed over dens daglige indsats for at tjene de mest udsatte mennesker.
De førte nu Jesus fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. Pilatus gik ud til dem og sagde: »Hvilken anklage fremfører I mod denne mand?« De svarede: »Havde han ikke været forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig.« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.«
Den 14. marts udgav Bibelselskabets Forlag “Maria fra Magdala – En fortælling om Jesus og hans tid”, som er en graphic novel lavet i et samarbejde mellem forfatter, journalist og podcastvært Kristian Leth og den anerkendte tegneserietegner Peter Snejbjerg. I en ellers alt for visuel tid, hvor børn og unges læsefærdigheder desværre er for nedadgående, er det opmuntrende, at der udkommer en grafisk bog med dybde både i tekst og tegning.
Her er historien, der forandrede vores verden
Yosi vil gøre alt for sin søster Maria, og hun har brug for hjælp. Det ved alle, for om natten råder dæmonerne, og de river og flår og vil ikke slippe taget i hende. Far mener, at Yosi skal passe lidt på, at det er tegn på urenhed og fordærv, når Maria opfører sig sådan. Og han siger, de skal holde sig fra de hellige mænd – de mænd, der står på torvene og prædiker, de mænd, der råber i ørkenen. Det er vrøvl, alt det de siger, husk det nu. Nonsens. Spild altid.
KATOLSK LIV deltog under højmessen i Sankt Birgitta Kirke i Maribo den 2. søndag i fasten. Vito Gilberto Vinciguerra er konstitueret sognepræst for menighederne i Nykøbing Falster, Maribo og Nakskov.
I 1600-tallet i opstod der forskellige grupper, som var meget hengivne over for Den hellige Familie, Jesus, Maria og Josef. I slutningen af 1800-tallet oplevede man en krise i familielivet og moralen; ægteskabslovene begyndte at blive ændret, hvilket bl.a. gav sig udslag i, at skilsmisser blev indført i lovgivningen.
Teolog og retræteleder Eva Maria Nielsen åbner dagens låge i KATOLSK LIV’s podcastserie “Lukas i advent”. Eva Maria er uddannet teolog i Tyskland og taler om bønnens betydning i kirkelivet og adskiller kristen meditation fra moderne meditation og mindfulness.
I 1854 erklærede pave Pius IX dogmet om den ubesmittede undfangelse: ”Den salige Jomfru Maria blev, fra sin undfangelses første øjeblik, ved en enestående nåde og gunst fra den almægtige Guds side og i betragtning af Jesu Kristi, menneskeslægtens Frelsers fortjenester, bevaret uberørt af enhver arvesyndens plet” (Pave Pius IX’s apostolske forfatning om den ubesmittede undfangelse, Ineffabilis Deus).
Jesus irettesætter Martha, fordi hun er bekymret og urolig, og fordi hun irettesætter sin søster (Luk 10,40-42). Evangeliet beretter ikke, hvordan Martha reagerede, men vi kan forestille os, at hun ydmygt tog imod bebrejdelsen og satte sig ved siden af sin søster for i stilhed at Iytte til Jesu ord. Efter et stykke tid har de så måske rejst sig og tilberedt måltidet i fællesskab.
Festen for Jomfru Marias Smerter stammer tilbage til Servitternes orden, som blev grundlagt i 1239. Efter grundlæggelsen af ordenen valgte Servitterne den lidende Maria ved korset som ordenens beskytter og gjorde betragtningen af den lidende Jomfru Maria til sin vigtigste andagt.
Senere, i 1413, blev andagten uafhængigt af Servitternes orden taget op på en lokal synode i Köln, og den begyndte at sprede sig. Før det 16. århundrede var andagten var begrænset til Skandinavien, de nordlige tyske bispedømmer og Skotland.
Pave Pius VII indførte andagten som fest den almindelige romerske kalender i 1814, men i 1913 flyttede pave Pius X festen til den 15. september, dagen efter festen for Det Hellige Kors Ophøjelse. Det skete i lyset af den reform, som gav søndage forrang for almindelige fester og mindedage. I den danske Katolske Kirke fejres dagen som en mindedag.
Maria fra Magdala, som Jesus helbredte fra syv onde ånder, var en af de kvinder, der fulgte og tjente ham i Galilæa (Luk 8,1-2). Hun var til stede ved hans korsfæstelse; med to andre kvinder gik hun ud til hans grav og fandt den tom; og ifølge Markus (Mark 16,9) var det for hende, at den opstandne Kristus først viste sig. Johannes tilføjer (Joh 20,11-18), at Herren gav hende et budskab at videregive til brødrene.
Blandt andre kvinder, der omtales i evangelierne, er den kvinde uden navn, der var en synderinde (Luk 7,37-50), og Maria fra Betania, Marthas søster (Luk 10,38-42). Det er ikke nærmere angivet, hvem de var, men den østlige tradition betragter dem som tre forskellige personer. I den vestlige tradition betragtede man dem ifølge Gregor den Store som en og samme person; men flere senere kirkefædre foretrak at lade spørgsmålet stå åbent. Denne vestlige tradition førte til, at Maria Magdalene blev betragtet som en særlig type på de angrende og kontemplative. Den østlige tradition med at betragte dem som tre forskellige personer er nu antaget i den ny romerske kalender (1969).
Selvom andagten for Marias rene hjerte er knyttet til andagten for Jesu hjerte og fejres lørdagen efter festen for Jesu allerhelligste hjerte, så er der en vigtig hovedforskel. Jesu hjerte er guddommeligt, og vi ærer det, fordi det er fuldt af kærlighed til mennesker. Marias hjerte er ikke guddommeligt, men vi ærer det, fordi Marias hjerte, som aldrig blev plettet af synd, er opfyldt af kærlighed til Gud og til sin guddommelige søn. På den måde er Marias hjerte et lysende eksempel for os, lige fra hun svarede på englens bebudelse af, at hun skulle blive mor til Guds Søn med sit ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 1,38).
De teologiske rødder til titlen ”Kirkens Moder” går tilbage til den tidlige kirke. Kirkefædrene i de første århundreder talte ofte om Maria som den nye Eva. Ligesom kvinden Eva var “moder til alle de levende” (1 Mos. 3:20), var kvinden Maria mor til alle, der levede i Kristus.
Som afslutning på “Valfart til Vor Frue af Aasebakken” bæres den store mørke træskulptur af Jesu mor, Maria, tilbage til kirkerummet på klosteret. Under processionen synges flere salmer og vi hører her “Maria hjerte, englerent” og “O sanctissima”, inden klosterets grønne porte igen lukkes under deltagernes klapsalver.
De teologiske rødder til titlen ”Kirkens Moder” går tilbage til den tidlige kirke. Kirkefædrene i de første århundreder talte ofte om Maria som den nye Eva. Ligesom kvinden Eva var “moder til alle de levende” (1 Mos. 3:20), var kvinden Maria mor til alle, der levede i Kristus.
Mindedag 29. maj De teologiske rødder til titlen Kirkens Moder går tilbage til den tidlige kirke. Kirkefædrene i de første
Folk vælger det, fordi det er den nemme og materielt givende vej. Vi kæmper alle med et ønske om at efterligne “verden”. Det har været en fristelse, siden djævelen tilbød at give verden til Jesus.
Den hellige Josef var Jesu far på jorden og jomfru Marias ægtemand. Vi ved kun dét om ham, som evangelierne fortæller: at han var af Davids slægt og en retskaffen mand, der arbejdede som tømrer og var fattig. Josef var en troende mand, der fulgte de anvisninger, han fik i drømme om at tage Maria til ægte, selv om hun ventede et barn, han ikke var far til.
Denne fest for jomfru Maria har fokus på hendes vigtigste titel som Theotókos, dvs. Gud-føderske eller Guds Moder. Herved skal ikke forstås, at Maria er mor til Gud fra al evighed, men at jomfru Maria med sit ja til at blive mor for Jesus, Guds Søn, som selv er Gud af Gud, også blev Guds moder.
Denne fest for jomfru Maria har fokus på hendes vigtigste titel som Theotókos, dvs. Gud-føderske eller Guds Moder. Herved skal ikke forstås, at Maria er mor til Gud fra al evighed, men at jomfru Maria med sit ja til at blive mor for Jesus, Guds Søn, som selv er Gud af Gud, også blev Guds moder.
Titlen blev stadfæstet på det 3. økumeniske koncil i Efesos i 431 med baggrund i debatten dengang om Kristi sande væsen.