1. Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange,
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.
2. Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!
3. Herren kommer, Gud med os,
troen på ham bier,
byde skal han fjenden trods
som sit folks befrier;
alt betales på et bræt:
Fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.
4. Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren, fjern og nær,
høre frydesange,
som en hind da springer halt,
stammer, som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme.
5. Så i Herrens helligdom
grant Esajas spåde;
tiden randt, og dagen kom
med Guds lys og nåde,
med den Guds og Davids Søn,
som gør end, i lys og løn,
paradis af ørke.
6. Ære med vor høje drot,
med hans Ånd tillige!
Sammen de gør alting godt
i vort Himmerige;
døve, selv på gravsens bred,
øren får at høre med,
stummes læber sjunge.
7. Højt bebuder gyldenår
glade nytårssange:
»Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder!«
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: J.P.E. Hartmann 1861
SYNG MED
 | Fast skal min dåbspagt evig stå 1. Fast skal min dåbspagt evig stå, og Kirken vil jeg ære, dens klippegrund jeg bygger på, jeg følge vil dens lære. Tak have Gud, som nåderig til Sandheds Kirke kaldte mig; jeg aldrig den vil svigte. |
 | Lover den Herre 1. Lover den Herre, den mægtige Konge med ære! Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være! Mød ham med sang, psalter og harpe giv klang! Åndelig leg vil jeg lære. |
 | Jeg tror, o Gud, på hvert et ord 1. Jeg tror, o Gud, på hvert et ord, som du har åbenbaret; urokkelig og fast jeg tror, hvad Kirken har bevaret. Hvor verdens visdom ej slår til, er troen kun fornøden: i denne tro jeg leve vil og gå med den i døden. |
 | Gør døren høj, gør porten vid 1. Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid; han hersker over alle land og er al verdens frelsermand. |
 | Til himlene rækker din miskundhed, Gud 1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud, din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer. |
 | Nu takker alle Gud 1. Nu takker alle Gud med hjerte, mund og hænder, som overflødig godt os uforskyldt tilsender, som os fra moders liv og første bamdomsstund i alt vor levneds tid velsigned mangelund. |
 | Store Gud vi love dig 1. Store Gud, vi love dig, jordens børn for dig sig bøje, Himlens engle fryde sig, synge for dig i det høje! Hellig evighedens drot! Alt er dit, Gud Sabaoth! |
 | Blomstre som en rosengård 1. Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder. |
