21. november 2024

SYNG MED: Til himlene rækker din miskundhed, Gud

1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge.
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
Vi skjuler os under dens skygge.

4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Tekst: B.S. Ingemann
Melodi: J.P.E. Hartmann

TIL FORSIDEN AF LYT & SYNG

 

SYNG MED

Fast skal min dåbspagt evig stå
1. Fast skal min dåbspagt evig stå,
og Kirken vil jeg ære,
dens klippegrund jeg bygger på,
jeg følge vil dens lære.
Tak have Gud, som nåderig
til Sandheds Kirke kaldte mig;
jeg aldrig den vil svigte.
Lover den Herre
1. Lover den Herre,
den mægtige Konge med ære!
Lov ham, min sjæl,
og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.
Jeg tror, o Gud, på hvert et ord
1. Jeg tror, o Gud, på hvert et ord,
som du har åbenbaret;
urokkelig og fast jeg tror,
hvad Kirken har bevaret.
Hvor verdens visdom ej slår til,
er troen kun fornøden:
i denne tro jeg leve vil
og gå med den i døden.
Gør døren høj, gør porten vid
1. Gør døren høj, gør porten vid!
Den ærens konge kommer hid;
han hersker over alle land
og er al verdens frelsermand.
Til himlene rækker din miskundhed, Gud
1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
Nu takker alle Gud
1. Nu takker alle Gud
med hjerte, mund og hænder,
som overflødig godt
os uforskyldt tilsender,
som os fra moders liv
og første bamdomsstund
i alt vor levneds tid
velsigned mangelund.
Store Gud vi love dig
1. Store Gud, vi love dig,
jordens børn for dig sig bøje,
Himlens engle fryde sig,
synge for dig i det høje!
Hellig evighedens drot!
Alt er dit, Gud Sabaoth!
Blomstre som en rosengård
1. Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange,
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.