1. Fast skal min dåbspagt evig stå,
og Kirken vil jeg ære,
dens klippegrund jeg bygger på,
jeg følge vil dens lære.
Tak have Gud, som nåderig
til Sandheds Kirke kaldte mig;
jeg aldrig den vil svigte.
2. Er sjælen syg og foden mat,
jeg ved, hvor kraft kan vindes;
er alt omkring mig mørkt som nat,
jeg ved, hvor lyset findes.
Det lys, som leder tryggelig,
har Sandheds Kirke tændt for mig;
jeg aldrig den vil svigte.
3. Mit hjerte skal af kærlighed
til Gud, min Frelser brænde.
Gid ham, som er mit mål og med,
hver sjæl dog måtte kende.
Han selv fra jord til Himmerig
ved Sandheds Kirke fører mig;
jeg aldrig ham vil svigte.
4. Ham vil jeg vie liv og blod
og alt, hvad end jeg ejer.
Han kraft mig skænker, lyst og mod
og efter døden sejer.
Krist er min løn evindelig,
det lærer Sandheds Kirke mig;
jeg aldrig ham vil svigte.
5. Lad tro os holde dåbens pagt,
i den vi leve ville;
fra den skal aldrig vold og magt,
ej heller list os skille.
I liv og død jeg inderlig
til Sandheds Kirke slutter mig;
jeg aldrig den vil svigte.
Tekst og melodi: Ukendt
Tekst: J. Neander
Melodi: Stralsund 1665
SYNG MED
 | Fast skal min dåbspagt evig stå 1. Fast skal min dåbspagt evig stå, og Kirken vil jeg ære, dens klippegrund jeg bygger på, jeg følge vil dens lære. Tak have Gud, som nåderig til Sandheds Kirke kaldte mig; jeg aldrig den vil svigte. |
 | Lover den Herre 1. Lover den Herre, den mægtige Konge med ære! Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være! Mød ham med sang, psalter og harpe giv klang! Åndelig leg vil jeg lære. |
 | Jeg tror, o Gud, på hvert et ord 1. Jeg tror, o Gud, på hvert et ord, som du har åbenbaret; urokkelig og fast jeg tror, hvad Kirken har bevaret. Hvor verdens visdom ej slår til, er troen kun fornøden: i denne tro jeg leve vil og gå med den i døden. |
 | Gør døren høj, gør porten vid 1. Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid; han hersker over alle land og er al verdens frelsermand. |
 | Til himlene rækker din miskundhed, Gud 1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud, din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer. |
 | Nu takker alle Gud 1. Nu takker alle Gud med hjerte, mund og hænder, som overflødig godt os uforskyldt tilsender, som os fra moders liv og første bamdomsstund i alt vor levneds tid velsigned mangelund. |
 | Store Gud vi love dig 1. Store Gud, vi love dig, jordens børn for dig sig bøje, Himlens engle fryde sig, synge for dig i det høje! Hellig evighedens drot! Alt er dit, Gud Sabaoth! |
 | Blomstre som en rosengård 1. Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder. |
