SYNG MED: Nu takker alle Gud

1. Nu takker alle Gud
med hjerte, mund og hænder,
som overflødig godt
os uforskyldt tilsender,
som os fra moders liv
og første bamdomsstund
i alt vor levneds tid
velsigned mangelund.

2. Den evig rige Gud,
han os fremdeles give
fred og frimodighed,
mens vi er her i live,
så vi i nåde stå
hos ham, og på vor bøn
få hjælp i nød og død,
til sidst hans nådeløn!

3. Gud Fader med Guds Søn
og Helligånd tillige
ske tak og lov og pris
i høje Himmerige!
Treenig Gud, som var
og er og bliver, dig
vort takkeoffer frem
vi bær' ydmygelig!

Tekst: M. Rinckart 1740
Melodi: J. Crüger 1647

TIL FORSIDEN AF LYT & SYNG

SYNG MED

	Fast skal min dåbspagt evig stå 1. Fast skal min dåbspagt evig stå, og Kirken vil jeg ære, dens klippegrund jeg bygger på, jeg følge vil dens lære. Tak have Gud, som nåderig til Sandheds Kirke kaldte mig; jeg aldrig den vil svigte.
	Lover den Herre 1. Lover den Herre, den mægtige Konge med ære! Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være! Mød ham med sang, psalter og harpe giv klang! Åndelig leg vil jeg lære.
	Jeg tror, o Gud, på hvert et ord 1. Jeg tror, o Gud, på hvert et ord, som du har åbenbaret; urokkelig og fast jeg tror, hvad Kirken har bevaret. Hvor verdens visdom ej slår til, er troen kun fornøden: i denne tro jeg leve vil og gå med den i døden.
	Gør døren høj, gør porten vid 1. Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid; han hersker over alle land og er al verdens frelsermand.
	Til himlene rækker din miskundhed, Gud 1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud, din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer.
	Nu takker alle Gud 1. Nu takker alle Gud med hjerte, mund og hænder, som overflødig godt os uforskyldt tilsender, som os fra moders liv og første bamdomsstund i alt vor levneds tid velsigned mangelund.
	Store Gud vi love dig 1. Store Gud, vi love dig, jordens børn for dig sig bøje, Himlens engle fryde sig, synge for dig i det høje! Hellig evighedens drot! Alt er dit, Gud Sabaoth!
	Blomstre som en rosengård 1. Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder.