1. Jeg tror, o Gud, på hvert et ord,
som du har åbenbaret;
urokkelig og fast jeg tror,
hvad Kirken har bevaret.
Hvor verdens visdom ej slår til,
er troen kun fornøden:
i denne tro jeg leve vil
og gå med den i døden.
2. Jeg har et håb så dristigt stort,
du gav mig det i dåben,
at ved din nåde Himlens port
engang skal stå mig åben;
og skuffes jeg i lykkens spil,
jeg håber ufortrøden:
i dette håb jeg leve vil
og gå med det i døden.
3. Jeg elsker dig; du selv det ved,
du, som det skjulte kender,
skønt alt for tit min kærlighed
som under aske brænder.
Læg da din kærlighed dertil,
gør til en flamme gløden;
thi kun i den jeg leve vil
og gå med den i døden.
SYNG MED
 | Fast skal min dåbspagt evig stå 1. Fast skal min dåbspagt evig stå, og Kirken vil jeg ære, dens klippegrund jeg bygger på, jeg følge vil dens lære. Tak have Gud, som nåderig til Sandheds Kirke kaldte mig; jeg aldrig den vil svigte. |
 | Lover den Herre 1. Lover den Herre, den mægtige Konge med ære! Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være! Mød ham med sang, psalter og harpe giv klang! Åndelig leg vil jeg lære. |
 | Jeg tror, o Gud, på hvert et ord 1. Jeg tror, o Gud, på hvert et ord, som du har åbenbaret; urokkelig og fast jeg tror, hvad Kirken har bevaret. Hvor verdens visdom ej slår til, er troen kun fornøden: i denne tro jeg leve vil og gå med den i døden. |
 | Gør døren høj, gør porten vid 1. Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid; han hersker over alle land og er al verdens frelsermand. |
 | Til himlene rækker din miskundhed, Gud 1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud, din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer. |
 | Nu takker alle Gud 1. Nu takker alle Gud med hjerte, mund og hænder, som overflødig godt os uforskyldt tilsender, som os fra moders liv og første bamdomsstund i alt vor levneds tid velsigned mangelund. |
 | Store Gud vi love dig 1. Store Gud, vi love dig, jordens børn for dig sig bøje, Himlens engle fryde sig, synge for dig i det høje! Hellig evighedens drot! Alt er dit, Gud Sabaoth! |
 | Blomstre som en rosengård 1. Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder. |
