Af CNA's medarbejdere │ Ombord på paveflye │ 29. september 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Ombord på det pavelige fly til Rom søndag svarede pave Frans på kritikken af de bemærkninger, han kom med om kvinder under et besøg den 28. september på et katolsk universitet i Louvain i Belgien, og sagde, at det er et »afstumpet sind«, der bevidst misforstår hans holdning.
I et møde med studerende fra Université Catholique de Louvain (UCLouvain) reflekterede Frans længe over kvindernes rolle i kirken og sagde: »Det, der kendetegner kvinder, det, der virkelig er feminint, er ikke fastlagt af konsensus eller ideologier, ligesom selve værdigheden ikke sikres af love skrevet på papir, men af en oprindelig lov, der er skrevet i vores hjerter.«
»Kvindelighed taler til os om frugtbar velkomst, pleje og livgivende dedikation. Derfor er en kvinde vigtigere end en mand, men det er forfærdeligt, når en kvinde ønsker at være en mand: Nej, hun er en kvinde, og det er 'alvorligt' og vigtigt,« sagde han.
»Lad os være mere opmærksomme på de mange daglige udtryk for denne kærlighed,« fortsatte paven, «fra venskab til arbejdsplads, fra studier til udøvelse af ansvar i kirken og samfundet, fra ægteskab til moderskab, eller fra jomfruelighed til tjeneste for andre og opbygning af Guds rige.«
I en pressemeddelelse, der blev udsendt få øjeblikke efter pavens tale, kritiserede UCLouvain Frans' bemærkninger om kvinder som »konservative« og »deterministiske og reduktive«.
Universitetet sagde, at det »udtrykker sin uforståenhed og misbilligelse af den holdning, som pave Frans har givet udtryk for med hensyn til kvinders rolle i kirken og i samfundet.«
Universitetet gik især i rette med pavens kommentar om, at »kvinden er en frugtbar velkomst, omsorg og vital hengivenhed«, som i Vatikanets officielle engelske version af talen blev oversat til »frugtbar velkomst, pleje og livgivende hengivenhed«.
»UCLouvain er et inkluderende universitet og engageret i kampen mod sexistisk og seksuel vold,« hedder det i pressemeddelelsen. »Det bekræfter sit ønske om, at alle skal kunne blomstre inden for universitetet og i samfundet, uanset deres oprindelse, køn eller seksuelle orientering. Den opfordrer kirken til at følge samme vej uden nogen form for diskrimination.«
Under pressekonferencen i flyet på vej hjem fra Belgien spurgte den italienske journalist Annachiara Valle fra magasinet Famiglia Cristiana om pavens svar på universitetets kritik.
Pave Frans kaldte pressemeddelelsen »præfabrikeret« og »ikke moralsk«, fordi den var blevet skrevet »i det øjeblik, hvor jeg talte«.
»Jeg taler altid om kvinders værdighed,« sagde han. »Jeg sagde noget, som jeg ikke kan sige om mænd: Kirken er en kvinde, hun er Jesu brud. At maskulinisere kvinder er ikke menneskeligt. Jeg siger altid, at kvinder er vigtigere end mænd, fordi kirken er Jesu brud.«
Han sagde, at hvis dette virker »konservativt« på nogle mennesker, er det, fordi de ikke forstår det, eller »der er et afstumpet sind, som ikke ønsker at høre om det.«
Frans gentog sine mange tidligere udtalelser om de marianske og petrinske teologiske principper, der definerer mænds og kvinders forskellige roller i kirken, og han roste også »kvindens mystik [som] større end« ordinerede tjenester som præster eller diakoner.
Overgreb
På pressekonferencen spurgte journalisten Andrea Vreede fra det hollandske NOS TV pave Frans om overgreb, og hvordan Vatikanet bedre kan reagere på ofrenes behov og ønsker.
Pave Frans påpegede, at der allerede findes en institution i Vatikanet, der beskæftiger sig med dette spørgsmål, den pavelige kommission for beskyttelse af mindreårige, og mindede om, at han mange gange personligt har modtaget ofre for overgreb, lyttet til dem og ønsket dem alt godt.
»Jeg giver dem styrke, så de kan komme videre,« sagde han. »Vi har et ansvar for at hjælpe de misbrugte og tage os af dem. ... og at straffe overgrebsmændene.«
»Vi må tage os af mennesker, der har været udsat for overgreb, og straffe dem har har gjort det, for overgreb er ikke en synd af i dag, som måske ikke vil eksistere i morgen,« sagde paven. »Det er en tendens; det er en psykiatrisk sygdom, og derfor skal vi tilbyde dem behandling og overvåge dem.«
»Man kan ikke lade en overgrebsperson gå fri på den måde i det normale liv med ansvar i menighederne, i skolerne,« sagde han.
Paven sagde også, at han bad de belgiske biskopper om ikke at være bange, men at fortsætte med at gå fremad efter deres tidligere fiaskoer med at straffe overgreb korrekt.
Pavens kommentarer kommer i hælene på hans beslutning om at laiciere den tidligere biskop i Brügge, Roger Vangheluwe, mange år efter, at den tidligere prælat indrømmede gentagne gange at have forgrebet sig på sine nevøer seksuelt. En tidligere ærkebiskop i Bruxelles, afdøde kardinal Godfried Danneels, opfordrede efter sigende et offer for Vangheluwes overgreb til at tie stille.
Den katolske kirke i Belgien står over for et betydeligt fald i offentlighedens tillid. Kun 50 % af belgierne identificerede sig som katolikker i 2022, et fald på 16 % i forhold til et årti tidligere, og kun 8,9 % gik til messe mindst en gang om måneden.
Ifølge en nylig rapport steg antallet af katolikker, der anmodede om at få deres navne fjernet fra dåbsregistrene, til 1.270 i 2023.
Pave Frans' besøg kommer efter en række skandaler, der har plaget den belgiske kirke, og som kulminerede med en ødelæggende rapport i 2010, der afslørede, at mere end 500 personer var stået frem med beskyldninger om overgreb begået af præster. Efterdønningerne af disse afsløringer har ført til en betydelig granskning af kirkens ledelse og praksis, og mange har efterlyst en mere gennemsigtig tilgang til håndteringen af anklager om overgreb.
En nylig dokumentarfilm, »Godvergeten« (»Gudsforladt«), blev vist på belgisk tv, hvor ofre fortæller deres rystende historier, hvilket yderligere har skabt offentlig forargelse og givet anledning til undersøgelser af kirkens praksis.
På sin første aften i Belgien tilbragte pave Frans to timer i individuelle samtaler med 17 ofre for præsters seksuelle overgreb.
Ifølge Pavestolens pressekontor delte deltagerne i mødet »deres historier og sorger med pave Frans og gav udtryk for deres forventninger til Kirkens indsats mod overgreb«.
Paven »udtrykte taknemmelighed for deres mod og følelsen af skam over, hvad de led som børn på grund af de præster, som de var betroet.«
Tidligere på dagen havde Frans taget fat på den katolske kirkes langvarige overgrebskrise i Belgien under et møde med omkring 300 dignitarier, herunder kong Philippe og den belgiske premierminister Alexander De Croo, på slottet i Laeken.
Han erklærede, at »kirken bør skamme sig« og må søge tilgivelse for sine fejl. Børnemishandling er »en svøbe, som Kirken tackler resolut og fast, lytter til og ledsager de sårede og implementerer et udbredt forebyggelsesprogram i hele verden«, tilføjede han.
Paven tog også emnet misbrug op ved messen på Belgiens nationalstadion i Bruxelles søndag.
Han opfordrede de belgiske biskopper til at bringe misbruget frem i lyset og ikke dække over det. »Lad misbrugeren blive dømt - uanset om det er en lægkvinde, lægmand, præst eller biskop, så lad ham blive dømt«, sagde han i sin prædiken den 29. september.
Abort
På flyveturen svarede Frans også på et spørgsmål fra journalisten Valerie Dupont fra Radio Télévision Belge om abort, som sagde, at folk i Belgien var forbløffede over hans ord ved kong Baudouins grav.
»Du ved, at forbløffelse er begyndelsen på filosofi,« spøgte paven som svar.
Paven havde kaldt love, der legaliserer abort, for »morderiske« og »kriminelle« under et besøg den 28. september ved den belgiske kong Baudouins grav i den kongelige krypt i Basilica of the Sacred Heart i Bruxelles.
Kong Baudouin valgte at abdicere midlertidigt fra tronen i stedet for at underskrive en lov, der legaliserede abort i 1990. Hans sag er i øjeblikket åben, og paven meddelte efter messen den 29. september, at han ville fremskynde saligkåringsprocessen for kongen, der regerede fra 1951 til sin død i 1993 i en alder af 63 år.
Dupont sagde, at nogle mennesker så pavens kommentarer ved den tidligere konges grav som »en politisk indblanding i Belgiens demokratiske liv.«
Hun spurgte også til kongens helgenkåring, og »hvordan kan vi få retten til liv og kvinders ret til et liv uden lidelse til at falde sammen?«
I sit svar gentog pave Frans, at kong Baudouins valg om at abdicere i tre dage for ikke at underskrive en »dødslov« var »modigt« og usædvanligt, og han tilføjede, at den katolske konge var i stand til at gøre dette, fordi han var hellig. »Saligkåringsprocessen vil fortsætte, fordi de gav mig bevis på dette,« sagde han.
»Kvinder har ret til liv, til deres liv og til deres børns liv. Lad os ikke glemme at sige det,« fortsatte paven på det pavelige fly. »En abort er et mord. ... den dræber et menneske. De læger, der udfører det, er lejemordere ... Og det er der ingen debat om.«
»Kvinder har ret til at beskytte livet«, sagde han og tilføjede, at prævention «er noget andet. Lad være med at blande dem sammen. Jeg taler kun om abort, og det kan man ikke debattere. Jeg er ked af det, men det er sandheden.«
Pave Frans' kommentarer om abort kommer, mens Belgien diskuterer, om man skal udvide landets lovlige grænse for abort, som er op til 12. graviditetsuge.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at han under sin rejse ikke nævnte et andet pro-life-spørgsmål - eutanasi og assisteret selvmord - på trods af, at Belgien har nogle af de mest liberale love om eutanasi i verden.
Pavens rejse
Pave Frans' kommentarer på flyet tilbage til Rom kom i slutningen af et firedages besøg i de små europæiske lande Luxembourg og Belgien, hvor han hilste på kongelige ledere, premierministre, professorer og studerende og katolikker i nogle af landenes historiske paladser, katedraler og universiteter.
Under et endagsstop i det lille, men velhavende Luxembourg den 26. september mødtes paven med lokale ledere, herunder den katolske storhertug Henri og hans kone, storhertuginde María Teresa, og med regeringsmyndigheder og politikere.
Paven holdt også en audiens med katolikker i den gotiske Notre-Dame-katedral fra det 17. århundrede, hvor han understregede det historisk katolske lands behov for at evangelisere Europa i lyset af den hurtigt voksende sekularisering.
Han fortalte journalister om bord på det pavelige fly den 29. september, at han ikke var særlig bekendt med Luxembourg før besøget, men at landet »imponerede« ham som et »afbalanceret samfund med velafmålte love og høj kultur«.
Derfra tog pave Frans et 55 minutter langt fly til nabolandet Belgien, hvor han besøgte tre byer den 26.-29. september for at markere 600-års jubilæet for de katolske universiteter i Leuven og Louvain-la-Neuve.
I Belgien holdt paven ud over officielle møder med belgiernes kong Philippe og dronning Mathilde, med politiske ledere og med katolske gejstlige også en række stop uden for programmet.
Fredag besøgte han St. Joseph Care Home, et hjem for ældre med økonomiske vanskeligheder, som drives af Little Sisters of Charity.
Om morgenen den 28. september spiste han morgenmad med en gruppe på 10 hjemløse og migranter i St. Giles Parish, havde et privat møde med lokale jesuitter og bad foran graven for den katolske belgiske kong Baudouin, som midlertidigt abdicerede fra sin trone i 1990 i stedet for at underskrive en lov, der legaliserede abort.
Han aflagde også et overraskelsesbesøg lørdag aften til en samling af unge mennesker. Arrangementet »Hope Happening« blev organiseret i løbet af weekenden med pavebesøget.
I korte bemærkninger opfordrede pave Frans de over 5.000 teenagere og unge voksne, der deltog i ungdomsmødet, til at bede, til at »lave støj«, til ikke at være dovne og til at hjælpe andre.
