Af Hannah Brockhaus │ CNA │ Roms nyhedsrum, 19. september 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
I en længe ventet rapport om de påståede årtier lange åbenbaringer af Jomfru Maria i Medjugorje støttede Vatikanets doktrinære kontor torsdag en forsigtig hengivenhed til Maria på det populære pilgrimssted i Bosnien-Hercegovina, men tilbageholdt enhver erklæring om, hvorvidt de påståede visioner er af overnaturlig oprindelse.
Noten fra 19. september fra Dicastery for the Doctrine of the Faith (DDF), underskrevet af præfekt kardinal Víctor Manuel Fernández og godkendt af pave Frans i en audiens den 28. august, giver et »nihil obstat« til den åndelige oplevelse i Medjugorje. Den autoritative dom betyder, at pilgrimme kan fortsætte med at besøge og bede på stedet, som omkring 40 millioner mennesker fra hele verden har gjort, siden åbenbaringerne angiveligt begyndte for 43 år siden.
Seks børn, som nu er midaldrende, rapporterede første gang, at de oplevede visioner af Den Velsignede Moder, oprindeligt på en bakketop nær landsbyen Medjugorje, den 24. juni 1981. Vatikanets rapport bemærker, at det afsidesliggende sted, der tidligere var en del af Jugoslavien, nu i vid udstrækning »opfattes som et sted med stor fred, erindring og en fromhed, der er oprigtig, dyb og let at dele.«
Selv om den ikke giver nogen endelig vurdering af de påståede åbenbaringers overnaturlige ægthed, fremhæver Vatikanets rapport de mange gode frugter, der er kommet fra Medjugorje.
»De positive frugter er mest tydelige i fremme af en sund praksis i et liv i tro, i overensstemmelse med Kirkens tradition,« hedder det i rapporten.
Den peger på »mange omvendelser, en hyppig tilbagevenden til sakramenterne (især eukaristien og forsoningen), mange kald til præste-, ordens- og ægteskabslivet, en uddybning af troslivet, en mere intens bønspraksis, mange forsoninger mellem ægtefæller og en fornyelse af ægteskabet og familielivet.«
»Det skal bemærkes,« understreger rapporten, "at sådanne oplevelser først og fremmest forekommer i forbindelse med pilgrimsrejser til de steder, der er forbundet med de oprindelige begivenheder, snarere end ved møder med de 'visionære', der skal være til stede ved de påståede åbenbaringer.«
Fernández præsenterede rapporten på en to timer lang pressekonference i Den Hellige Stols pressekontor den 19. september.
Prælaten citerede kardinal Joseph Ratzingers udtalelse fra 1985, som lagde vægt på at adskille spørgsmålet om overnaturlig oprindelse fra åndelige frugter.
Fernández påpegede, at Ratzinger sagde, at selv om moderne kritisk tænkning kunne sætte spørgsmålstegn ved nogle aspekter, »ændrer det ikke ved det faktum, at disse pilgrimsrejser var frugtbare, nyttige og vigtige for det kristne folks liv.«
På den baggrund tilføjede han, at pave Frans sagde, at der ikke var »nogen tryllestav« til at afgøre fænomenernes ægthed, men »det åndelige pastorale faktum kan ikke benægtes.«
Budskabernes spiritualitet
En stor del af dokumentet er en opsummering af de centrale punkter og spiritualiteten i de mange påståede budskaber, som de påståede seere har modtaget, og identificerer »Fredens Dronning« som den »mest originale titel i de påståede budskaber«, selv om Maria oftest omtaler sig selv som »Moder«.
De fremherskende temaer i disse meddelelser - som Vatikanet understreger bør omtales som »påståede budskaber« - er opfordringer til omvendelse, fred, forsoning og en tilbagevenden til sakramenterne sammen med en »konstant opfordring til at opgive en verdslig livsstil og overdreven tilknytning til verdslige goder.«
»Et af de fremherskende kendetegn ved den spiritualitet, der fremgår af budskaberne, er tillid til Gud gennem en total tillid til Maria for at blive instrumenter for fred i verden«, står der i Vatikanets dokument.
Noten citerer fra nogle af budskaberne for at illustrere, at »Vor Frue ikke placerer sig selv i centrum, men viser sig at være fuldt ud rettet mod vores forening med Gud.«
Spiritualiteten i budskaberne er også et fællesskab med paven og med hele kirken, hedder det, og spiritualiteten i Medjugorje er generelt »glædelig, festlig og inkluderer et kald til at leve glæden ved at følge Kristus.«
Under torsdagens pressekonference citerede Fernández fra flere af de påståede budskaber, som han fandt opbyggelige.
»De fleste af budskaberne har et smukt indhold, som kan stimulere de troende til omvendelse, til at vokse i deres møde med Kristus og til at være fredsstiftere i verden,« sagde han.
'Vildledende budskaber'
Rapporten bemærker også, at som i andre åndelige oplevelser og påståede overnaturlige fænomener er »positive og opbyggelige elementer blandet med andre elementer, som skal ignoreres«, og tilføjer: »Men denne kendsgerning bør ikke få en til at afvise rigdommen og det gode i Medjugorje-forslaget som helhed.«
Rapporten henleder opmærksomheden på en række »vildledende budskaber« fra Maria, især når hun irettesætter eller truer, eller når hun insisterer på, at man skal lytte til hendes budskaber: »Dette risikerer at skabe en afhængighed og en overdreven forventning fra de troendes side, hvilket i sidste ende kan tilsløre den centrale betydning af det åbenbarede ord.«
Noten siger, at dette bliver »endnu mere problematisk«, når budskaberne giver ordrer om specifikke datoer, steder og praktiske beslutninger, der »sandsynligvis ikke er af overnaturlig oprindelse.«
»Selv om budskaber af denne type er sjældne i Medjugorje, kan vi finde nogle af dem, der udelukkende forklares ud fra de påståede seeres personlige ønsker,« står der i notatet. »Det er rimeligt, at de troende ved hjælp af forsigtighed og sund fornuft ikke tager disse detaljer alvorligt eller lytter til dem.«
Dikasteriet sagde også, at »de budskaber, der tilskriver Vor Frue udtrykkene ›min plan‹ eller ›mit projekt‹, også viser et vist problematisk aspekt«, og at disse udtryk »kan skabe en vis forvirring«, fordi »i virkeligheden er alt, hvad Maria udretter, altid i tjeneste for Herrens plan og hans guddommelige frelsesplan.«
Et andet udtryk, der kræver særlig opmærksomhed, er »det mulige misbrug af ordet ›mediatrix‹ i forbindelse med Maria« i budskaberne.
Når budskaberne siger »Jeg er mellemmanden mellem dig og Gud« (17. juli 1986) og »Jeg ønsker at være forbindelsen mellem dig og den himmelske Fader, din mellemmand« (18. marts 2012), »udtrykker de ikke tilstrækkeligt det faktum, at, som Johannes Paul II forklarede, Marias mellemmandssamarbejde er ›underordnet‹ Kristi mellemmand«, forklares det i notatet.
DDF sagde, at ærkebiskop Aldo Cavalli, der er særlig apostolisk visitator for sognefællesskabet i Medjugorje, vil fortsætte de opgaver, han allerede har fået betroet, og vil være ansvarlig for at godkende offentliggørelsen af eventuelle fremtidige budskaber.
Dikasteriet rådede folk, der måtte besøge Medjugorje, til ikke at tage på pilgrimsrejse for at møde påståede seere, men for at få et møde med Maria, fredens dronning, og med hendes søn, Jesus Kristus, gennem deltagelse i sakramenterne.
Nogle af de påståede budskaber fra Maria, som Vatikanet fandt problematiske, var dem, der indeholdt udtrykkelige og gentagne formaninger til menigheden i den lokale kirke, St. James, udtaler Vatikanet.
Disse budskaber er »et forståeligt udtryk for de påståede visionærers intense kærlighed til deres menighedsfællessakb«, hedder det i notatet. »Men Vor Frues budskaber kan ikke erstatte sognepræstens almindelige rolle, pastoralrådet og fællesskabets synodale arbejde vedrørende beslutninger, der er genstand for fælles dømmekraft, hvorigennem menigheden modnes i forsigtighed, broderlig lytning, respekt for andre og dialog.«
'Nihil obstat'
I overensstemmelse med de nye normer for bedømmelse af »påståede overnaturlige fænomener« skal den lokale biskop konsultere og modtage endelig godkendelse fra Vatikanet efter at have undersøgt og bedømt påståede åbenbaringer og tilknyttede andagter.
Ifølge normerne fra 17. maj betyder en »nihil obstat«-dom: »Uden at udtrykke nogen sikkerhed om den overnaturlige ægthed af selve fænomenet anerkendes mange tegn på Helligåndens handling 'midt i' en given åndelig oplevelse, og ingen aspekter, der er særligt kritiske eller risikable, er blevet opdaget, i det mindste indtil videre.«
I sin note fra 19. september forklarede DDF, at »gennem ›nihil obstat‹ om en åndelig begivenhed er de troende ›autoriseret til at give den deres tilslutning på en forsigtig måde‹ (Normer, art. 22, §1; jf. Benedikt XVI, Verbum Domini, par. 14).«
»Selv om dette ikke indebærer en erklæring om det pågældende fænomens overnaturlige karakter (jf. Normer, art. 22, §2) - og idet vi minder om, at de troende ikke er forpligtet til at tro på det - indikerer nihil obstat, at de troende kan modtage en positiv opmuntring til deres kristne liv gennem dette åndelige forslag, og det autoriserer offentlige handlinger af hengivenhed,« fortsatte dikasteriet.
»En sådan bestemmelse er mulig,« sagde det, «for så vidt som mange positive frugter er blevet bemærket midt i en åndelig oplevelse, mens negative og farlige virkninger ikke har spredt sig blandt Guds folk.«
