4. oktober 2024
Udland

Pave Frans mødes med ofre for gejstliges sexovergreb i Belgien

Pave Frans i Belgien

Vatican News │27. september 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Ved afslutningen af den første hele dag af sit apostoliske besøg i Belgien mødtes pave Frans med 17 overlevende efter overgreb begået af gejstlige i Belgien.

En erklæring udsendt af Den Hellige Stols Pressekontor via "Telegram" fredag aften bemærkede, at mødet fandt sted efter hans tilbagevenden til det apostoliske nuntiatur, hvor han opholder sig i Bruxelles

»Mødet, som varede over to timer, gav ofrene mulighed for at dele deres personlige historier og lidelser med Den Hellige Fader samt at udtrykke deres håb om Kirkens fortsatte indsats for at bekæmpe seksuelle overgreb«, hedder det.

Den Hellige Stols pressekontor sagde også, at »pave Frans lyttede opmærksomt til deres erfaringer og tilbød sin nærhed til deres smerte«.

»Han udtrykte dyb taknemmelighed for deres mod og gav udtryk for sin dybe følelse af skam over de overgreb, de blev udsat for som børn af præster, der skulle beskytte dem,« tilføjede erklæringen.

Afslutningsvis blev det afsløret, at »Den Hellige Fader noterede sig også de anmodninger, de fremlagde til yderligere undersøgelse«.

Mødet sluttede kort før kl. 21.00 fredag aften.