Uden for Lyon har dominikanerne en af det mest spektakulære klosterbygninger i hele verden: Sainte Marie de la Tourette. Opført 1956-60 med Le Corbusier som arkitekt, i den arkitekturstrømning, der kaldes ”brutalisme”. Det ligner en bunker fra anden verdenskrig bemærkede en af mine medbrødre, og ja, ligheden er slående, men vi er vel også i en slags kamp som kirke.
I dag er bygningen på UNESCOS verdensarvsliste. Den rummer et kommunitet på 9 brødre, og de er optaget af formidling kunst, tro og kultur. Der finder hele tiden kurser sted for arkitekturstuderende, der kommer fra hele verden.
Det var Marie-Alain Couturier op (1897-1954), der fik Le Corbusier til at acceptere udfordringen med bygge ordenen et nyt kloster. Gennem sit arbejde med kunstteori var han personligt kendt med så at sige alle franske kunstnere af betydning på det tidspunkt. Han bemærkede:
”Det ville selvfølgelig være optimalt, hvis kristen kunst kan revitaliseres af mænd, som både er genier og helgener. Men hvis de ikke findes, er jeg overbevist om, at det er meget mere sikkert under de nuværende forhold at give opgaven med denne renæssance til genier uden tro, end til troende uden talent.”
Marie-Alain Couturier havde allerede været facilitator for at le Corbusier fik opgaven med at bygge den berømte valfartskirke i Romchamp.
Le Corbusier var døbt i den reformerte kirke, men så sig selv som ikke-troende. Senere – mens Matisse var involveret i bygningen af dominikanersøstrenes kapel i Vence – skrev han til Matisse: ”Tror du på Gud?” Og Matisse svarede: ”Ja, når jeg arbejder.”
Det var netop p. Couturiers forestilling, at kunstneren gennem kunsten rørte ved det transcendente.
Hvorom alting er, gik Le Corbusier i gang med opgaven med den nye klosterbygning, med største omhyggelighed. Han lod sig inspirere af karteuserklosteret i Ema lige uden for Firenze. Men selvom der er mange klassiske elementer i la Tourette, så er bygningen revolutionerende i forhold til alt, der tidligere var set.
Som det fremgår af billederne, så passer dominikanernes dragt fra 1200-tallets begyndelse overraskende og formidabelt ind i brutalismens form. De klæder hinanden.
Corbusiers første mål var at vise, at et kloster ikke er et levende museum for noget fortidigt, men det snarere er et laboratorium for fremtiden.
Og La Tourette ser da også ud som er der landet et rumskib fra en fjern galakse i det smukke franske bjerglandskab.
Le Corbusier arbejdede med alle mulige udtryk, så intet er overladt til tilfældet. Hele beton-kolossen, hviler på søjler, nogen steder i form af træstammer, fordi det hele ”skal svæve” – et hus, der fyldes med det guddommelige venskab, er ikke uden videre til at indordne i verden ligesom et rækkehus i Rødovre. Sådan tolker Le Corbusier sine egne og verdens forventninger til det religiøse liv, og klosteret. Og sådan kom det jo alligevel til at gå i opfyldelse, hvad Marie-Alain Couturier forestillede sig. Kirken og kunsten har altid hørt sammen, og hverken kirken eller kunsten kan undvære hinanden.
Jesper Fich op
Fotogalleri
