Af Jonah McKeown │ CNA │26. september 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Kardinal Pietro Parolin, Vatikanets statssekretær, sagde i et nyligt interview, at pave Frans ønsker, at Europa skal genopdage sine grundlæggende principper for at nærme sig problemer - herunder en truende »demografisk vinter« forårsaget af lave fødselstal - med »en fremadskuende ånd af solidaritet«.
I en tale til Vatican Media dagen før pave Frans' afrejse til Luxembourg og Belgien sagde Parolin, at uden håbets dyd og den dybe overbevisning om Guds hjælp i vores liv vil »enhver vanskelighed, selv om den er reel, virke forstørret, og egoistiske impulser vil få større frihed til at sætte sig igennem.« Han sagde, at den katolske kirke og statslige aktører har et ansvar for at støtte familier og give dem mulighed for at give af sig selv.
»Jeg mener, at det er nødvendigt og presserende med en række tiltag fra forskellige aktører for at imødegå det dramatiske fald i fødselsraten. Kirken, stater og mellemliggende organisationer bør alle blive opmærksomme på vigtigheden - jeg vil vove at sige 'vital' vigtighed - af dette spørgsmål og gribe ind med en række foranstaltninger, der om muligt bør være velkoordinerede,« sagde Parolin.
Man skal sørge for at »lytte omhyggeligt til familierne for at identificere deres reelle behov og give dem hjælp, der påvirker deres liv konkret for at fjerne forskellige forhindringer for den generøse accept af nyt liv«, sagde kardinalen.
Den globale fertilitet har været faldende i årtier, og problemet er ofte mest akut i industrialiserede lande med højere levestandard, selv om fertilitetsraterne i mange udviklingslande med anstrengte ressourcer, især i Afrika syd for Sahara, fortsætter med at stige. Mange af verdens mest udviklede lande ligger langt under den »erstatningsrate« for fertilitet - generelt omkring 2,1 fødsler pr. kvinde i løbet af hendes levetid - der er nødvendig for at holde en befolkning stabil, ifølge data indsamlet af Verdensbanken.
Det er ikke første gang, Parolin taler om muligheden for en »demografisk vinter« - et dramatisk og meget følsomt fald i befolkningstallet forårsaget af lave fødselstal. Det gjorde han i 2021 i en tale i Frankrig, hvor han på samme måde opfordrede kontinentet til at genopdage sine kristne rødder.
Pave Frans har selv tidligere beskrevet det lave antal fødsler som »et tal, der afslører en stor bekymring for morgendagen«. Han har kritiseret det, han beskriver som »det sociale klima, hvor det at stifte familie er blevet til en titanisk indsats i stedet for at være en fælles værdi, som alle anerkender og støtter.«
I 2022 beskrev Frans også de faldende fødselstal som en »social nødsituation« og argumenterede for, at selvom krisen »ikke var umiddelbart mærkbar som andre problemer, der optager nyhederne«, så er den ikke desto mindre »meget presserende«, da de lave fødselstal »forarmer alles fremtid«.
"Europa har i høj grad brug for at genfinde sine rødder
Parolin hævdede i sine bemærkninger i denne uge, at Europas befolkning stort set har glemt »fortidens enorme ulykker«, især de 30 år, der førte til afslutningen af Anden Verdenskrig, og risikerer at »falde tilbage i de tragiske fejltagelser fra dengang.«
»Mens de europæiske befolkninger i 1945 blev drevet mod en fremtid, der kun kunne forestilles som bedre end fortiden, ser de i dag ud til at betragte fremtiden som en helt ukendt tid eller endda værre end den nylige fortid. Denne måde at tænke på påvirker selve evnen til at omfavne livet og spreder et klima af resignation, hvor håbet ikke bor,« sagde Parolin og henviste til ånder af ›populisme, polarisering og frygt‹, der er på fremmarch i Europa.
»Kirken, der er 'erfaren i menneskeheden', og derfor bruger Den Hellige Fader et sprog, der handler om ansvar, mådehold og advarsel om de risici, der kan opstå, hvis man vælger farlige veje, og fordømmer de mest farlige fejl. Af denne grund egner et sådant sprog sig ikke til nem forenkling og præsenterer ikke altid umiddelbare løsninger,« fortsatte kardinalen.
»Men Den Hellige Faders ord stammer fra evangeliet og er altid visdomsord. De er realistiske, ligesom evangeliet er realistisk, og det lover ikke paradis uden korset.«
Kristendommen, og katolicismen i særdeleshed, har formet Europas historie med dens »katedraler, universiteter, kunst, udviklingen af dens institutioner og tusind andre aspekter«, sagde Parolin. Beslutningen om at udelukke enhver omtale af Gud i den nuværende europæiske forfatning fører, sagde han, til »en forværring af en vis forvirring, som ikke hjælper med at opbygge det europæiske projekt.«
»For at finde styrken til et nyt spring, der gør det muligt at nå nye og vigtige mål og overvinde den stadig mere fremherskende egoisme, har Europa i høj grad brug for at genopdage sine rødder. Hvis det vil være en stemme, der bliver hørt og har autoritet i dagens verden, og hvis det vil overvinde udmattende blindgyder, er det nødt til at genopdage storheden i de værdier, der inspirerede det, værdier, der var velkendte for grundlæggerne af det moderne Europa,« sagde Parolin.
Pave Frans vil under sin igangværende rejse hilse på kongelige ledere, premierministre, professorer og studerende samt katolikker i de to små historisk kristne lande Luxembourg og Belgien, som begge oplever et kraftigt fald i religiøs tilslutning i takt med sekulariseringens udbredelse.
Efter begivenhederne i Luxembourg i dag fortsætter pavens firedages rejse i Belgien, hvor han besøger tre byer for at markere 600-årsdagen for de katolske universiteter i Leuven og Louvain-la-Neuve, inden han vender tilbage til Rom den 29. september.
Parolin, som beskrev den hellige fader som en »håbets pilgrim«, sagde, at han håber, at pavens besøg »giver mulighed for en dybtgående refleksion over Europa og over den måde, hvorpå kirken eksisterer i Europa i dag.«
»Jeg håber, at det bliver et øjeblik, hvor troende og ikke-troende får mulighed for at lytte til ordene fra Sankt Peters efterfølger og sammenligne deres måde at være og handle på i verden med den invitation, der kommer fra evangeliet,« sluttede han.
