21. november 2024

KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Gud Fader, Søn og HelligåndKirkeårets fester

Den Stille Uge

155 Læsninger
Ørkenparti i Israel

Af Birgit Bidstrup Jørgensen

”Den stille uge” er betegnelsen for den sidste uge inden festen for Herrens opstandelse, påskefesten. Den begynder palmesøndag, og omfatter de tre dage, som også kaldes påskens triduum, nemlig skærtorsdag, langfredag og påskelørdag, hvor vi fejrer Kristi lidelse. Den stille uge er sammen med festen for Herrens opstandelse hele kirkeårets liturgiske centrum og indeholder det teologiske og liturgiske grundlag for, hvordan vi i dag fejrer den hellige messe.

Den stille uge slutter, når påskevigilien fejres natten til påskesøndag og påsketiden begynder.

SE OGSÅ:

Påskevigilien

En vigilie er den forberedelse, der holdes dagen eller aftenen i forvejen før en stor liturgisk fest. Egentlig betyder det latinske vigilia at våge om natten. Før jule- påske- og pinsefesten holder Kirken vigilier med egne liturgier.

Jesus Kristus, Universets Konge

Fejres sidste søndag i kirkeåret. Liturgisk rang: Højtid. Liturgisk farve: Hvid.

Når kirkeåret afsluttes med at fejre Kristi kongeværdighed, understreger det, at Kristus, vor konge, og hans rige er målet for vores liv på jorden. Efter festen for Jesus Kristus, Universets Konge, begynder et nyt kirkeår med adventstiden og forventningen om Jesu fødsel som menneske.

Adventstiden

Det nye kirkeår indledes med adventstiden, som strækker sig fra søndagen nærmest den 30 november, løber over de sidste fire søndage før jul og slutter natten til den 25. december, hvor vi fejrer Jesu fødsel. Man ved ikke med sikkerhed, hvornår Kirken begyndte at fejre advent, men eftersom festen for Jesu fødsel først blev indført i slutningen af det 4. århundrede, kan adventstiden som forberedelse til den først være indført herefter.

Fastetiden: Askeonsdag

Fastetiden er en fyrre dage lang forberedelsestid til at fejre Herrens opstandelsesfest, påsken. Fastetiden omfatter fem søndage. At det er en bods- og alvorstid markeres ved, at den liturgiske farve er violet, og i fejringen af den hellige messe bortfalder Gloria (Ære være Gud i det høje) og Halleluja, ligesom udsmykningen med blomster bliver meget sparsom, og orgelet kun spiller som ledsagelse til sang.

Den salige Jomfru Maria af Karmel

Festen for Vor Frue af Karmel fejres til minde om Jomfru Maria, der ifølge traditionen gav det brune skapular til den engelske karmelitermunk Simon Stock den 16. juli 1251 (ifølge nogle kilder i 1263) som et tegn på hendes beskyttelse af Karmelordenen.

Skærtorsdag

Først og fremmest er skærtorsdag kendt som højtidsdagen til minde om Jesu indstiftelse af den hellige eukaristi. Det fejres i en messe skærtorsdag aften, ligesom Jesus indstiftede eukaristien torsdag aften. Men i Den Katolske Kirke er skærtorsdag også en festdag for, at Jesus indstiftede ordinationens sakramente. Dette, og indvielsen af de hellige olier, fejres ved en messe skærtorsdag morgen.