Af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Først og fremmest er skærtorsdag kendt som højtidsdagen til minde om Jesu indstiftelse af den hellige eukaristi. Det fejres i en messe skærtorsdag aften, ligesom Jesus indstiftede eukaristien torsdag aften. Men i Den Katolske Kirke er skærtorsdag også en festdag for, at Jesus indstiftede ordinationens sakramente. Dette, og indvielsen af de hellige olier, fejres ved en messe skærtorsdag morgen.
Inden aftenmessen afsluttes fastetiden.
Skær er et gammelt ord for ”ren”. I ældre tid blev de, der var lyst i band, igen optaget i Kirkens fulde fællesskab; efter at have gjort bod for deres synder, blev de igen anset for at være rene. I vor tid har aftenmessen en omfattende liturgi, der omfatter dels mindet om, da Jesus vaskede disciplenes fødder, dels indstiftelsen af eukaristien og sidst forberedelsen til fejringen af langfredag.
På engelsk kaldes skærtorsdag i øvrigt både Holy Thursdag og Maundy Thursday efter det latinske ”mandatum”, som betyder ”bud eller mandat”. Det henviser til, hvad Jesus sagde til sine disciple ved den sidste nadver: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden” (Joh 13,34). Et bud, der også gælder os i dag.
Formiddagens messe
Liturgisk rang: Fest. Liturgisk farve: Hvid.
Jesus indstiftede ordinationens sakramente under den sidste nadver, da han forvandlede brød og vin til sit legeme og blod og bød de tolv disciple, der fejrede påskemåltidet sammen med ham, at gøre dette til minde om ham. Han havde selv udvalgt de tolv (Luk 6,13) og forberedt dem til deres gerning gennem undervisning og ved at give dem sin magt til at helbrede sygdom, uddrive onde ånder og ved før sin død at bede om, at de måtte blive hellige (Joh 17,17-18). Efter sin opstandelse gav han dem Helligånden og myndighed til at forlade synder (Joh 20,22). Til minde om indstiftelsen af ordinationens sakramente fornyer præsterne højtideligt deres præsteløfte ved en messe celebreret af biskoppen skærtorsdag formiddag – i bispedømmer med stor geografisk udstrækning som f.eks. Danmark fejres denne messe i stedet tirsdag i den stille uge for at flest mulige præster kan deltage. I den samme messe indvier biskoppen de hellige olier til brug for salvelse før dåben (katekumenolie); efter dåben, ved firmelse, præste- og bispevielse m.m. (krisam) samt de syges salvelse (de syges olie). Derfor kaldes denne messe også Oliemessen.
Messen eftermiddag eller aften
Liturgisk rang: Højtid. Liturgisk farve: Hvid
Torsdag i den stille uge fejrede Jesus sammen med sine disciple den jødiske påskefest til minde om jødernes udfrielse fra slaveriet i Egypten. Den første påskefest fejrede jøderne i Egypten ved, som Herren gennem Moses havde befalet dem, at spise stegt lam, usyret brød og bitre urter. Det fortælles der om i messens 1. læsning fra 2 Mos 12,1-8 og 11-14.
Under sit påskemåltid med disciplene afveg Jesus pludselig fra de vante skikke, da han indstiftede eukaristien, det allerhelligste sakramente ved at forvandle brød og vin til sit legeme og blod og bød disciplene at spise og drikke det til ihukommelse af ham (Matt 26,22-28). I den forbindelse forudsagde Jesus, at nu var hans lidelse og død nært forestående, og han udpegede Judas Iskariot som den, der ville forråde ham.
Under denne messe synges lovsangen Gloria, Ære være Gud i det høje, for første gang siden begyndelsen på fastetiden, der nu er slut. Under Gloria ringer kirkens klokker, og derpå tier de, indtil Gloria synges igen i påskevigilien for at fejre Kristi opstandelse fra de døde.
Dagens evangelium mindes den begivenhed, hvor Jesus vaskede disciplenes fødder som et forbillede for dem til at være alles tjener (Joh 13,1-15), og når Jesus siger til Peter i v 8: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig,” kan det forstås som en henvisning til rensningen i forsoningens sakramente. Renselsen ved fodvaskningen ligger bag navnet skærtorsdag. Når Jesus ved brydelsen af brødet siger: ”Gør dette til ihukommelse af mig”, taler han både om tjenesten for andre i kærlighed og om eukaristien. Efter prædikenen udfører præsten fodvask på udvalgte medlemmer af menigheden på samme måde som evangeliet beskriver, mens menigheden synger. Herefter fejres eukaristien, hvor præsten forvandler så mange hostier til Kristi legeme, at der er tilstrækkeligt til uddelingen af eukaristien langfredag, hvor der ikke fejres messe.
Efter messens slutningsbøn bærer præsten i procession det hellige sakramente til et tabernakel i et sidealter eller et sidekapel, som er gjort klar og pyntet. Der skal sakramentet forblive indtil påskevigilien med undtagelse af uddeling af de konsekrerede hostier ved langfredagens gudstjeneste. Tabernaklet i selve kirken skal være tomt og dørene stå åbne. Dugen tages af alteret og de kors, der ikke kan fjernes fra kirken, tildækkes med violet klæde.
Dermed indledes påskens hellige triduum, den tre dage lange periode, som symboliserer de tre dage, Kristus lå i graven. Mens de første kristne kun fejrede Kristi opstandelse, begyndte man allerede fra det 4. århundrede begyndte at brede fejringen af påskefesten ud over tre dage. Triduum begynder skærtorsdag aften, fordi Jesus ved den sidste nadver forudsagde sin lidelse og død. Højdepunktet er påskevigilien natten til påskedag, da Kirken fejrer Kristi opstandelse fra de døde. Det hellige triduum slutter efter aftenbønnen Vesper påskedag.
