Overskrifter
I 750-året for Thomas Aquinas’ død roser pave Frans hans "friske og stadig gyldige indsigt om vores globaliserede verden, der er domineret af juridisk positivisme og sofisteri."
Vatican News 7. Marts 2024
Af: Alessandro De Carolis
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Hvad har tanken om en af de mest fremtrædende teologer i Kirkens historie med samfundsvidenskabernes udvikling at gøre? Og en filosofs arbejde med de måder, hvorpå menneskelige relationer udtrykkes og gror?
Mere end vi måske tror, som paven påpegede i et brev til deltagerne i en workshop arrangeret af Det Pavelige Akademi for Samfundsvidenskab.
Konferencen finder sted fra den 7. til den 8. marts med temaet "Aquinas' sociale ontologi og naturlige lov i perspektiv"
Tro og fornuft: en modsigelse?
"Det er helt sikkert, at den hellige Thomas ikke udviklede samfundsvidenskaberne, som vi kender dem i dag," bemærker pave Frans.
Ikke desto mindre var han en forløber for den moderne videnskab, fordi det for ham var tydeligt, som han også bekræftede i sit værk Summa Theologiae, at som Guds skabning repræsenterer den menneskelige person "det mest perfekte i hele naturen."
Da Aquinas desuden fastholdt, at Gud er "sandheden og lyset, der oplyser enhver forståelse", fulgte det deraf for ham, at der ”ikke kan være nogen grundlæggende modsætning mellem den sandhed, der er åbenbaret, og det, der opdages gennem fornuften."
Menneskehedens “medfødte evne” til at skelne det gode
Pave Frans understreger også den opmærksomhed, kirkelæreren Thomas Aquinas vier til spørgsmål om retfærdighed, særligt i sine kommentarer. De viser, skrev paven, "hans indflydelse på udformningen af moderne moralsk og juridisk tankegang."
Paven minder om, at Aquinas bekræfter "den menneskelige persons iboende værdighed og enhed" - både kroppens og "den rationelle sjæls" dyder - som gør os i stand til at skelne mellem sandt og falsk og mellem godt og ondt.
Dette er, hvad den hellige Thomas kalder menneskets "medfødte evne" til "at skelne og til at beordre eller disponere handlinger til deres endelige mål gennem kærlighed", der ellers er kendt som "den naturlige lov".
En vision, som altid er relevant
Og heri ligger Aquinas’ modernitet.
I dag, hævder pave Frans, er det vigtigt på ny at overveje, hvad Thomas kalder vores "naturlige tilbøjelighed til at kende sandheden om Gud og leve i samfund," for at "forme social tankegang og politikker på måder, der fremmer snarere end hindrer, den autentiske menneskelige udvikling af individer og folk."
Aquinas' tillid til den naturlige lov, der er indskrevet i menneskehedens hjerte, insisterer paven, byder på "friske og gyldige indsigter til vores globaliserede verden", som er "domineret af juridisk positivisme og sofisteri", selvom – erkender han – den "fortsat søger solide grundlag for en retfærdig og human samfundsorden."
Den katolske sociallæres fødsel
Som en kristen tænker anerkender Thomas Aquinas virkningen af den "forløsende nåde", som Jesus bragte til udtryk i menneskelig handling, og som besidder, bemærker pave Frans, "rige implikationer" for at forstå dynamikken i "en solid social orden baseret på forsoning, solidaritet, retfærdighed og gensidig omsorg."
Her citerer paven Benedikt XVI, som i Caritas in Veritate bekræftede, at mænd og kvinder, som objekter for Guds kærlighed, igen bliver subjekter for næstekærlighed, kaldet til at afspejle en sådan næstekærlighed i tjeneste for retfærdigheden og det fælles bedste.
Dette er en dynamik af "næstekærlighed, der modtages og gives", som - bemærker paven – førte til Kirkens sociallære.
Pave Frans afslutter med en tanke i anledning af fastetiden: Foruden eftertanke er praktisk kristen næstekærlighed altid nødvendig.
"Igennem hele mit pontifikat," skriver paven, "har jeg søgt at understrege den gestus, der ligger i fodvaskningen", som "uden tvivl er et tydeligt symbol på saligprisningerne" og "deres konkrete udtryk i barmhjertighedsgerninger."
For "Jesus vidste, at når det kommer til at inspirere mennesker til handling, er eksempler vigtigere end en strøm af ord."
