Med vigtige emner på sidelinjen og store ændringer, der tilsyneladende ikke er på tale, føler progressive katolikker sig ført bag lyset af synodearrangørernes store løfter.
Jonathan Liedl │ NCR │ Vatikanet │ 23. oktober 2024
Oversættelse og bearbejdning KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
For progressive katolikker, der håbede på dramatiske ændringer i Kirken, skulle synoden om synodalitet indvarsle et nyt forår.
Men nu, hvor det endelige dokument skal godkendes på lørdag, må de, der har været fortalere for ting som kvindelige diakoner og accept af forhold mellem personer af samme køn, indstille sig på et »sidste koldt brusebad«.
Det er det billede, som Vatikanets journalist Franca Giansoldati bruger til at beskrive den udbredte skuffelse blandt de progressive, som ser ud til at være ved at indfinde sig i og omkring synodehallen.
Historier om desillusionering i Paul VI Hall er sivet ud til medierne, herunder et mindretal af delegerede, som støtter ordination af kvinder, der grædende beder om forandring og aggressivt udfordrer dem, som de opfatter som modstandere. Udenfor har reformgrupper udsendt kritiske erklæringer om, at det er usandsynligt, at der vil ske større ændringer.
Og nogle kritiserer synodearrangørerne for at have opstillet forventninger til synoden, som ikke er blevet opfyldt af virkeligheden.
»Vi får gentagne gange at vide, at denne synode handler om en ny måde at være kirke på,« skrev Zac Davis i America Magazine, de amerikanske jesuitters flagskibspublikation. »Jeg er bange for, at mange katolikker vil gå desillusionerede fra denne proces, hvis den nye måde fører til de samme resultater.«
Skuffelsen hos de mere progressive katolikker er blevet forstærket af pave Frans' beslutning om at tage »hot-button«-emner relateret til kvinder og seksualundervisning af dagsordenen for den sidste session og give dem til dedikerede studiegrupper.
Utilfredshed udviklede sig til næsten uenighed, da kardinal Víctor Manuel Fernández, leder af Dikasteriet for Troslæren og leder af den gruppe, der undersøger muligheden for at ordinere kvinder til diakoner, ikke mødte op til et møde med de delegerede den 18. oktober, efter at han tidligere havde fortalt dem, at der "stadig ikke er plads til en positiv beslutning « om spørgsmålet.
Men Vatikanets beslutning om at lægge de kontroversielle spørgsmål på bordet kom først, efter at arrangørerne oprindeligt havde givet mange det indtryk, at alle spørgsmål ville være til diskussion, og opfordret til input fra grupper, der åbent afviger fra Kirkens faste lære.
I de tidlige faser af synoden 2021-2024 præsenterede progressive katolske aktivister og teologer gentagne gange synoden som en mulighed for at indvarsle store forandringer. Synodens arrangører og kommunikationspartnere havde en tendens til ikke at korrigere disse fortællinger, mens de stemplede dem, der udtrykte bekymring over denne version af synoden, som værende drevet af frygt.
I et bemærkelsesværdigt tilfælde af dramatiske forventninger gentog søster Nathalie Becquart, undersekretær i synodens sekretariat, ofte påstanden om, at synoden om synodalitet »er den vigtigste kirkelige begivenhed efter Det andet Vatikankoncil«.
Denne påstand om dens betydning var tidligere blevet fremsat i 2021 af den progressive teolog Massimo Faggioli, som har sagt, at det er et »hykleri «, at kirken ikke har kvindelige diakoner, og søster Nathalie gentog den i artikler og præsentationer i løbet af 2022.
På andre tidspunkter har synodearrangørerne talt om processen som en repræsentativ høring af Guds folk, der er i stand til at måle »de troendes mening«, på trods af at mindre end 1 % af katolikkerne i flere lande deltog i lyttesessionerne.
Synodearrangørerne har siden forsøgt at dæmpe de storslåede forventninger, men håbet om dramatiske ændringer som følge af begivenheden er fortsat.
Som Andrea Gagliarducci bemærkede på Registers sider i starten af synodens sidste session, ville den virkelige udfordring for arrangørerne i denne måned være »hvordan man styrer forventningerne hos dem, der håber på og presser på for gennemgribende ændringer.«
Og selv så langt tilbage som i oktober 2023 bemærkede Stephen White fra The Catholic University of America, at »en synodekommunikations- og marketingstrategi, der lover nyt og forudsætter forandring«, allerede havde fået nogle til at føle, at de var blevet »solgt en regning på varer«.
»Forventningerne til synoden - både håbefulde og bange forventninger - er blevet så store, at det bliver stadig sværere at forestille sig et resultat af synoden, som ikke får store dele af kirken til at føle sig ført bag lyset«, skrev White dengang.
Måske forudså han, at nogle ville være utilfredse med den retning, synoden ser ud til at tage, og den udpegede kardinal Timothy Radcliffe gav den 21. oktober en refleksion til forsamlingen, hvor han opfordrede alle til at have »indre frihed« i lyset af et muligvis utilfredsstillende resultat.
»Vi bliver måske skuffede over synodens beslutninger,« sagde den paveligt udpegede åndelige vejleder for synoden. »Nogle af os vil mene, at de er dårligt rådgivne eller endda forkerte.«
Den udpegede kardinal Radcliffe tilføjede, at »Guds forsyn arbejder blidt og stille«, selv når tingene ser ud til at køre af sporet.
Den tidligere ordensmagister i dominikanerordenen, som pave Frans vil udnævne til kardinal den 7. december, fulgte denne refleksion op med kommentarer på en pressekonference, hvor han frarådede dem, der læste det kommende slutdokument, at lede efter store ændringer.
»Jeg tror, at mange mennesker, herunder pressen, er fristet til at lede efter opsigtsvækkende beslutninger - overskrifter,« sagde han. »Men jeg tror, det er en fejltagelse. For jeg tror, at synoden handler om en dyb fornyelse af kirken i en ny situation.«
Davis fra tidsskriftet America satte dog spørgsmålstegn ved denne vejledning efter flere års forsøg fra synodearrangørerne på at promovere begivenheden som et seismisk skift.
»I slutningen af en flerårig proces, der har bedt hele kirken og andre om at bidrage med tid og ressourcer«, skrev han, «er det så virkelig for meget at bede om en overskrift eller to?«
