Synoden om synodalitet er den femte synode i pave Frans' pontifikat. Det er første gang, han har valgt at give afkald på at skrive en postsynodal apostolisk formaning til fordel for at vedtage den tekst, som synodedeltagerne har udarbejdet.
Hannah Brockhaus │ NCR │ 26. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
I et uventet træk ved afslutningen af synoden om synodalitet lørdag aften ratificerede pave Frans den endelige rapport, godkendte dens øjeblikkelige offentliggørelse og sagde, at han ikke vil offentliggøre et separat post-synodalt dokument.
Ifølge kirkeretten har paven lov til at ratificere slutdokumentet fra en bispesynode, hvilket giver forsamlingens »retningslinjer« mere magt - noget, der aldrig er blevet gjort før.
»Jeg ønsker på denne måde at anerkende værdien af den afsluttede synodale rejse, som jeg gennem dette dokument overdrager til Guds hellige trofaste folk,« sagde paven i en livestreamet tale til synodedeltagerne i Vatikanets Paul VI-sal den 26. oktober.
»Det er derfor, jeg ikke har tænkt mig at offentliggøre en apostolisk formaning; det, vi har godkendt, er nok,« sagde han. »Der er allerede meget konkrete indikationer i dokumentet, som kan være en vejledning for kirkernes mission på de forskellige kontinenter og i de forskellige sammenhænge: Det er derfor, jeg gør det tilgængeligt for alle med det samme; det er derfor, jeg sagde, at det skulle offentliggøres.«
Ifølge Episcopalis Communio, den apostoliske konstitution fra 2018, der regulerer bispesynoder, »når medlemmernes godkendelse er opnået, præsenteres forsamlingens slutdokument for den romerske pave, som beslutter, om det skal offentliggøres. Hvis det udtrykkeligt godkendes af den romerske pave, indgår slutdokumentet i Peters efterfølgers almindelige læreembede.«
»Det, pave Frans sagde efter at have godkendt dokumentet, er i overensstemmelse med det, der står i Episcopalis Communio ...« Fader Riccardo Battocchio, synodens særlige sekretær, bekræftede det på en pressekonference, hvor det endelige dokument blev præsenteret den 26. oktober.
Bispesynoden blev grundlagt i 1965 af pave Paul VI som en måde at bringe biskopper fra hele verden sammen for at diskutere vigtige spørgsmål for kirken og for at give råd til paven.
En nyhed ved synodemøderne i 2023 og 2024 var, at lægmænd og -kvinder ikke kun blev inddraget som »revisorer«, som det tidligere var tilfældet, men som delegerede med fuld deltagelse sammen med biskopperne, herunder ret til at stemme om synodeanliggender og om forsamlingens slutdokument.
Synoden om synodalitet er den femte synode i pave Frans' pontifikat. Det er første gang, han har valgt at give afkald på at skrive en postsynodal apostolisk formaning til fordel for at vedtage den tekst, der er udarbejdet af synodedeltagerne.
»Der er og vil være beslutninger, der skal træffes,« sagde Frans i sin afsluttende tale lørdag, kort før forsamlingen bad Te Deum for at markere afslutningen på synodens diskussioner.
Den månedlange samling afsluttes formelt med en messe i Peterskirken den 27. oktober.
Paven sagde, at for nogle af dokumentets indikationer - og de emner, der undersøges af de 10 studiegrupper, »som skal arbejde med frihed til at tilbyde mig forslag« - »er der brug for tid til at nå frem til valg, der involverer hele kirken.«
»Jeg vil derfor fortsætte med at lytte til biskopperne og de kirker, der er betroet dem,« fortsatte han. »Det er ikke den klassiske måde at udskyde beslutninger på ubestemt tid. Det er det, der svarer til den synodale stil, som selv Petrus' embede skal udøves med: at lytte, indkalde, skelne, beslutte og evaluere.«
Paven tilføjede, at synodens generalsekretariat og Vatikanets dikasterier vil hjælpe ham med denne opgave.
Den synodale kirke, sagde han, »har nu brug for, at fælles ord ledsages af handlinger.«
