16. oktober 2024
Synode

Afkodning af synoden om synodalitet – en vigtig terminologi guide

Biskopper går ind i Peterskirken til afslutningsmessen for den første samling af synoden om synodalitet den 29. oktober 2023. | Kredit: Vatikanets medier

Af Courtney Mares, Matthew Bunson │ Vatikanet 1. oktober 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Når kirken i denne uge indleder den anden del af synoden om synodalitet, er det nyttigt at forstå nogle centrale udtryk og begreber. Denne ordliste har til formål at afklare vigtigt ordforråd i forbindelse med synoden.

Hvad er en synode?

En synode er traditionelt et møde mellem biskopper, der er samlet for at diskutere et teologisk eller pastoralt vigtigt emne. Ordet »synode« kommer fra et græsk udtryk, der betyder »at mødes« eller »at gå sammen« (»syn« = sammen; »hodos« = vej eller rejse). Fra de første århundreder kom udtrykket til at betegne kirkelige forsamlinger af varierende størrelse og betydning.

Bispesynoden blev oprettet i 1965 af pave Paul VI mod slutningen af Det Andet Vatikankoncil (1962-1965) for at fremme en tæt forening og samarbejde mellem paven og biskopperne i hele verden og give information og refleksion om spørgsmål og situationer, der berører kirkens indre liv og dens nødvendige aktivitet i verden af i dag.

Typer af synoder

Pave Paul VI etablerede tre typer synoder:

  1. Ordinær - for sager, der vedrører den universelle kirkes ve og vel
  2. Ekstraordinær - for sager af presserende betydning for kirken
  3. Særlige - primært fokuseret på en regions eller et kontinents bekymringer

I årenes løb har der været 15 ordinære sessioner fra 1967 til 2018; tre ekstraordinære sessioner i 1969, 1985 og 2014; og 11 særlige synoder, senest i 2019, hvor der blev set på den panamazoniske region.

Synoden fungerede under Paul VI's etableringsdekret fra 1965, med nogle mindre ændringer under pave Johannes Paul II, indtil det nuværende pontifikat. Den nuværende todelte synode om synodalitet betragtes som den 16. ordinære generalforsamling i Bispesynoden.

Nøgleord

ansvarlighed - Praksis med at tage ansvar for sine handlinger og beslutninger og være i stand til at forklare dem.

medansvar - Det fælles ansvar, som alle døbte medlemmer har for kirkens mission. Et centralt tema i de synodale drøftelser blev præciseret i synodedokumentet fra 2024 for at skelne mellem roller, der følger af den hellige orden, og roller, der følger af dåben.

konsensus - I forbindelse med synoden betyder konsensus ikke ensartethed eller demokratisk flertal, men henviser til processen med at lytte til hinanden i et miljø med bøn og indre frihed.

høring - En proces, hvor man lytter, især når det drejer sig om at høre fra de troende og lytte til deres perspektiver på spørgsmål om det kristne liv, før man træffer en beslutning. Ifølge arrangørerne af synoden om synodalitet: »Denne nuværende synode søger at udvide oplevelsen af ›konsultation‹ for at bevæge sig mod en mere synodal kirke, der i højere grad lytter til og engagerer hele Guds folk.«

dømmekraft - Processen med at skelne eller beslutte mellem muligheder, ledet af Helligånden. Arrangørerne af synoden har understreget det: »Vi lytter til hinanden for at kunne skelne mellem, hvad Gud siger til os alle.«

økumenisk dialog - Forholdet mellem den katolske kirke og andre kristne kirker i stræben efter fuld, synlig enhed.

facilitator - En ny rolle, der blev introduceret på synoden om synodalitet. Facilitatorer er erfarne personer, der har til opgave at hjælpe med arbejdet i forskellige øjeblikke af forsamlingen.

broderskabsdelegater - Repræsentanter fra andre kristne kirker og kirkelige fællesskaber, som er inviteret til at deltage i synoden som observatører.

generalforsamling - Den forsamling, hvor alle delegerede, inklusive paven, deltager i diskussionerne.

Instrumentum Laboris - Latin for »arbejdsdokument«. Det tjener som grundlag for diskussionerne under synoden. Til sessionen i 2024 blev det andet Instrumentum Laboris offentliggjort den 9. juli 2024 og er på 32 sider. Det præciserede den hellige faders udtrykte ønske om, at synodens drøftelser skulle være mere fokuseret på konkrete forslag til synodalitet snarere end kontroversielle emner.

levende tradition - Sættet af åbenbarede sandheder - apostolisk tradition - vedrørende tro og moral, som ikke er indeholdt i den hellige skrift, men som trofast og kontinuerligt overføres fra en generation til den næste under den katolske kirkes levende læremyndighed.

missio ad gentes - Den katolske kirkes mission om at bringe evangeliet til dem, der ikke kender Kristus eller har forladt troen.

parrhesia - Et græsk udtryk, der betegner mod eller frimodighed, specielt den frygtløshed, der kommer fra Helligånden. Det var legemliggjort i apostlenes hjerter på pinsedagen og i det mod, det krævede af de første kristne at gå ud og forkynde evangeliet i hele den gamle verden.

bodsritual - Et nyt element på synoden i 2024, hvor deltagerne deltager i en kollektiv handling, hvor de angrer og søger tilgivelse. Denne praksis understreger kirkens forpligtelse til gennemsigtighed og ansvarlighed og indeholder flere bemærkelsesværdige nyskabelser, herunder ideen om »synder mod synodaliteten«.

Guds folk - Et centralt ekklesiologisk begreb, der blev fremhævet på synoden, og som understreger fællesskabet af alle døbte troende. Udtrykket blev især brugt efter kapitel 2 i den dogmatiske konstitution om kirken (Lumen Gentium) fra Det andet Vatikankoncil og hævder at have rødder i både bibelske og patristiske billeder af kirken.

Helligåndens rolle - Pave Frans har gentagne gange understreget, at Helligånden er synodens sande »hovedperson«. Dette udtryk er blevet et af de hyppigst anvendte under deltagernes offentlige indlæg.

sensus fidei - Også kaldet »sensus fidelium« (»de troendes sans«), de troendes overnaturlige instinkt til at genkende og tilslutte sig autentisk kristen lære og praksis. Det beskrives i Den Katolske Kirkes Katekismus (nr. 92) som »den overnaturlige forståelse af troen hos hele folket, når de, fra biskopperne til de sidste af de troende, manifesterer et universelt samtykke i spørgsmål om tro og moral.«

Strukturelle - ændringer Forslag til ændringer af beslutningsprocesserne i kirken med det formål at udvide lægfolkets deltagelse og samtidig respektere den biskoppelige autoritet.

Studiegrupper - Ti grupper blev oprettet for at dykke dybere ned i specifikke temaer fra synodens første session. De mest kontroversielle emner, der blev rejst på den første session - herunder autoritet, muligheden for kvindelige diakoner og kirkens kontakt til LGBTQ-samfundet - blev overdraget til studiegrupperne for at give synodedeltagerne mulighed for at fokusere på måder, hvorpå kirken virkelig kan være synodal.

synodalitet - Et udtryk, der blev fremhævet i pave Frans' pontifikat, og som generelt forstås som en skelneproces med hjælp fra Helligånden, der involverer biskopper, præster, ordensfolk og katolske lægfolk, hver især i henhold til de gaver og karismer, der er forbundet med deres kald.

synteserapport - Dokumentet, der opsummerer diskussionerne ved afslutningen af en synodefase. Dokumentet vil blive præsenteret for pave Frans og tjener traditionelt som grundlag for hans eget dokument, en postsynodal apostolisk formaning.

gennemsigtighed - Egenskaben ved at være klar, åben og ansvarlig i processer og beslutningstagning.

kvinders deltagelse - Et bemærkelsesværdigt træk ved synodemøderne i 2023 og 2024 er deltagelsen af kvinder med stemmeret. I 2024 vil 54 kvinder igen have stemmeret på synoden.

Ungdom - I Vatikanets terminologi defineres en »ungdom« som en person mellem 16 og 35 år. Dette aldersinterval strækker sig ud over, hvad der typisk betragtes som en »ung« i mange lande, især USA.

Da synoden om synodalitet er en løbende proces, kan fortolkninger eller anvendelser af disse udtryk udvikle sig, efterhånden som kirken fortsætter sin synodale rejse.


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER



KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.