5. november 2024
Mission

Verdensmissionen – på søndag i Danmark

Papua New Guinea │ Foto: p. Michael Quang Nguyen

Af pastor Quang Minh Nguyen
Leder af missio Danmark

Kære alle,
Dette års verdensmissionssøndag finder sted den 20. oktober 2024 i mange lande i verden, men i vores bispedømmet fejrer vi søndag d. 27. oktober. Denne dag med bøn, solidaritet og at fokusere på troens udbredelse om Guds kærlighed, som har magten til at transformere liv og helbrede vores verden.

Temaet for dette års verdensmissionssøndag er: ’Gå hen og inviter alle til banket!’. (Matt 22, 9). Alle er inviteret til bryllupsfest. Det er en kærligheds-fest. Gud inviterer os hver dag ind i sin kærlighed, ind i hans nærvær. Alle fortjener at opleve Guds kærlighed, nåde og tilgivelse. Gud kalder os til at bygge et fællesskab, hvor der afspejler hans ubetingede kærlighed. Men troens budskab lader sig ikke adskille fra de personer, som på deres måde også forkynder sig selv og deres egen livs - og troshistorie. Forkynderens forhold må stemme overens med forkyndelsen. I sit første brev til Thessalonikerne, kan Paulus kun finde de rigtige ord og de rigtige handlinger over for menigheden, hvis han holder af menighedens medlemmer, fortæller dem det og medinddrager dem i sin forkyndelse.

Forkyndelsen lykkes ikke, hvis der er tale om distance. Forkyndelsen lykkes først, når mennesker er personligt engageret i livet og i troen. På denne måde bliver mennesker en gensidig gave til hinanden. Men når mennesker åbner sig for hinanden, bliver de også mere sårbare. Paulus’ egen historie viser dette. Det betyder, at på troens område - og ikke kun der - må vi omgås hinanden med skånsomhed.

Det drejer sig om, at enhver vidner troværdigt om sin tro på en personlig måde. Det gælder sjælesørgere og sognemedhjælpere, og det gælder alle menighedens medlemmer, for alle kristne er opfordret til at vidne om og forkynde troen. At forkynde troen er arbejde og ikke noget, der finder sted, når man har god tid, eller som man blot skal vente på engang finder sted. Vil man forkynde troen med overbevisning, må man som Paulus leve troen til daglig, og man skal ikke spille en særlig hovedrolle, eller stille sig på en piedestal, som andre bør se op til.

I alt dette er det vigtigt, at man er sig bevidst, at man med sin forkyndelse ikke bliver stående ved sig selv, men på en personlig måde viser, at forkyndelsen overstiger hverdagen og man er åben for den kraft, der ikke kommer fra mennesker, men fra Gud. Overalt, hvor troen forkyndes, må der være tale om et personligt engagement, der kræver en indsats fra hele personen. Det er Kirkens og vores fælles mission at føre mennesker til Jesus, så de ser og oplever ham, som en levende person. Vores mission kan være i hjemmet, på skolen og arbejdspladsen. Vores tro kan antænde troen hos andre. Den hellige Edith Stein sagde engang: ”Kristne skal være som vinduer, hvorigennem Guds kærlighed lyser ud i verden”.

Traditionen tro er kollekten for verdensmission den sidste søndag i oktober og derfor i år fastsat til søndag den 27. oktober. At fejre verdensmissionssøndag er at være aktiv deltagelse i Jesu mission i Hans Kirke, som udtrykkes ved bøn og kollekten, og som har til formål at understøtte missionsarbejde. Alle opfordres til at give et bidrag til velgørenhed, der nytter!

Regnr: 4183
Kontonr: 001686 3564. eller på MobilePay: 57577

Tak for jeres støtte og forbøn for missionsarbejdet.

De bedste hilsner
Quang Minh Nguyen

Helgenkalender