KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
Disse dage er koncentreret om forberedelsen til påskens store helligdage med læsninger fra profeten Esajas om Herrens lidende tjener, og evangeliern9es fortællinger om Jesu sidste dage, med salvningen i Betania, rensningen af templet, jøderne, der planlægger at slå Jesus ihjel og Judas, som forbereder sit forræderi. Det er dage, hvor fastetidens alvor bliver mere intens, og sorgen over den skæbne, Jesus går ind til bliver dybere. En tid for bod og bøn.
Festen for Vor Frue af Karmel fejres til minde om Jomfru Maria, der ifølge traditionen gav det brune skapular til den engelske karmelitermunk Simon Stock den 16. juli 1251 (ifølge nogle kilder i 1263) som et tegn på hendes beskyttelse af Karmelordenen.
Påskedags messe er indledningen til den 50 dage lange påsketid, der er som én lang festtid i jubel over Herrens opstandelse – der bl.a. kommer til udtryk ved det gentagne ”alleluia”. Påsketiden slutter pinsedag.
2. oktober. Liturgisk rang: ikke-forpligtende mindedag. Liturgisk farve: hvid. Gud har skabt englene som sine tjenere og sendebud (det græske
Langfredag mindes vi Jesu lidelse og død på korset. Gennem fastetiden har der som forberedelse til denne dag været afholdt korsvejsandagter, der gennem 14 ”stationer” fører os gennem Jesu lidelse og død fra hans dødsangst i Getsemane have og til han lægges i graven.
Først og fremmest er skærtorsdag kendt som højtidsdagen til minde om Jesu indstiftelse af den hellige eukaristi. Det fejres i en messe skærtorsdag aften, ligesom Jesus indstiftede eukaristien torsdag aften. Men i Den Katolske Kirke er skærtorsdag også en festdag for, at Jesus indstiftede ordinationens sakramente. Dette, og indvielsen af de hellige olier, fejres ved en messe skærtorsdag morgen.
Den sidste søndag i fastetiden er palmesøndag, der samtidig indleder den stille uge med fejringen af Jesu indtog i Jerusalem. Alle fire evangelier fortæller om, at Jesus kom ridende på et æsels føl og blev modtaget af folket som en konge (Matt 21,1-9; Mark 11,1-11; Luk 19,28-40; Joh 12,12-19). Hermed begyndte de begivenheder at finde sted, som Jesus selv havde forudsagt om sin lidelse og død. Af samme grund er den liturgiske farve rød, martyriets farve.
