16. oktober 2024

Margrethe Maria Alacoque, jomfru

Født i L'Hautecour i Bourgogne, Frankrig i 1647
Død i Paray-le-Monial, Frankrig i 1690
Helgenkåret i 1920
Mindedag 16. oktober

Margrethe var datter af en dommer, som døde, da hun var otte år.

Hun fik en ulykkelig barndom, idet slægtninge overtog hendes hjem og behandlede hendes familie dårligt. Margrethe blev sendt på internatskole hos nogle nonner, og blev dér betaget af nonnernes liv, men blev som ti-årig så syg, antagelig af gigtfeber eller polio, at hun måtte forlade skolen og var sengeliggende i hjemmet, indtil hun 15 år gammel pludselig og uforklarligt blev helbredt.

Fra hun var omkring 20 år, begyndte hun at modtage åbenbaringer af Kristus. Margrethe modstod familiens pres for at gifte sig, og i 1671 indtrådte hun hos Besøgelsesordenen (salesianerinderne) i Paray-le Monial med navnet Margrethe Maria. I klostret tiltog antallet af åbenbaringer.

I 1673 bad Jesus hende om hver torsdag at holde en times bøn til minde om hans smerte og forladthed i Getsemane have. Hun skulle også modtage den hellige kommunion den første fredag i hver måned for at sone de synder, der var begået mod ham. I 1675 pålagde Jesus hende at fremme tilbedelsen af hans hellige hjerte, som et symbol på hans kærlighed til mennesker. Han pålagde hende også, at der skulle indføres en fest for hans hellige hjerte fredagen efter Kristi Legems og blods fest.

I begyndelsen mødte Margrethe Maria stor modstand mod sine åbenbaringer og sine forsøg på at fremme andagten til Jesu helligste hjerte, indtil en ny skriftefar, den salige Claude de la Colombière blev overbevist om åbenbaringernes ægthed og støttede hende.

I 1684 blev hun udnævnt til novicemester og lærte sine novicer andagten til Jesu hjerte. Efterhånden blev hun også anerkendt af sine medsøstre. I 1686 fejrede hendes kloster for første gang festen for Jesu helligste hjerte, og to år senere blev der bygget et kapel til dets ære.

På den tid havde jansenismen, der så Gud som en streng dommer, stor indflydelse; andagten til Jesu hjerte viste derimod en barmhjertig og kærlig Jesus, og derfor vakte den både modstand hos jansenisterne, men bredte sig også snart både i klostrene og i folkefromheden.

I 1690, da Margrethe Maria var assisterende superior, blev hun pludselig syg og døde. Festen for Jesu hjerte blev først indført for hele Kirken af pave Pius IX i 1856 efter at andagten havde bredt sig ud over verden i folkefromheden.

I 1873 blev Frankrig viet til Jesu hjerte, og basilikaen Sacré-Coeur blev bygget i Paris.

Læs mere HER og HER