4. oktober 2024
Verdenskirken

400.000 tyske katolikker har forladt Kirken

Den katolske Katedral i Limburg i Hessen, Germany. | Kredit: Mylius via Wikimedia (GFDL 1.2)

Catholic News Agency, CNA Newsroom, den 1. juli 2024
Af: AC Wimmer
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen

Blot én dag efter nyheden om, at hundredtusindvis af katolikker har forladt Kirken i Tyskland i 2023, mødtes Vatikanet med repræsentanter for den tyske Synodale Vej for at diskutere de kontroversielle planer om et permanent synodalt råd.

Mødet den 28. juni ​​resulterede i, at Rom krævede, at tyskerne ændrede navnet på organisationen og accepterede, at den ikke kan have autoritet over bispekonferencen – eller være ligestillet med den, rapporterede CNA Deutsch, CNA's tysksprogede nyhedspartner.

Mødet blev afholdt på et kritisk tidspunkt: Ifølge de officielle statistikker udgivet af den tyske bispekonference den 27. juni har mere end 400.000 mennesker officielt forladt Kirken i 2023.

Selvom dette repræsenterer et fald fra de 522.000 udmeldelser i 2022, er tendensen fortsat alarmerende for både Kirkens ledere og almindelige katolikker.

Desuden deltager kun 6,2% af katolikker regelmæssigt i den hellige messe: Dette svarer til cirka 1,27 millioner praktiserende katolikker i et land med over 80 millioner, bemærkede CNA Deutsch.

De nye officielle tal afslører også betydelige geografiske forskelle i messedeltagelsen i Tyskland.

Bispedømmet Görlitz, der grænser op til Polen, fører med en deltagelse på 13,9 %, på trods af at det er det mindste bispedømme med færre end 30.000 katolikker. I modsætning hertil rapporterer bispedømmet Aachen ved Rhinen i Vesttyskland, at kun 4,2 % af katolikkerne praktiserer deres tro regelmæssigt.

En sammenligning over 20 år, udgivet af bispekonferencen, tegner et dystert billede af Kirkens tilbagegang: Siden 2003 er antallet af katolikker faldet med næsten 6 millioner, mens søndagens messedeltagelse er styrtdykket fra 15,2 % til 6,2 %.

Antallet af aktive præster er også faldet med 7.593 i præstetjenesten i 2023, et fald fra 7.720 året før. Præstevielser er faldet markant, fra 45 i 2022 til 28 i 2023.

En rapport fra 2021 fra CNA Deutsch bemærkede, at 1 ud af 3 katolikker i Tyskland overvejede at forlade Kirken. Årsagerne til dette varierer; hvor ældre mennesker nævner Kirkens håndtering af misbrugskrisen, peger yngre mennesker på forpligtelsen til at betale kirkeskat, ifølge en tidligere undersøgelse.

Den tyske bispekonference fastslår i øjeblikket, at det at forlade kirken resulterer i automatisk ekskommunikation, en forordning, der har udløst kontroverser blandt teologer og kanoniske jurister.

Forskere ved universitetet i Freiburg forudsagde i 2019, at antallet af kristne, der betaler kirkeskat i Tyskland, vil halveres inden 2060.

“En konkret form for synodalitet”

Idet de advarede om risikoen for et nyt skisma fra Tyskland, greb Vatikanet allerede i juli 2022 ind mod planerne om et tysk synodalt råd.

På baggrund af den igangværende dramatiske tilbagegang og intern splittelse engagerede Vatikanet sig sidste fredag [den 28.juni] i endnu en runde af diskussioner med repræsentanter for Den Tyske Synodale Vej.

Som CNA Deutsch rapporterede, involverede mødet den 28. juni højtstående embedsmænd i Vatikanet og repræsentanter fra den tyske bispekonference.

På Vatikanets side deltog statssekretær, kardinal Pietro Parolin, og fire præfekter: kardinal Victor Manuel Fernandéz, præfekt for Dikasteriet for Troslæren; Kardinal Kurt Koch, præfekt for Dikasteriet for Fremme af Kristen Enhed; Kardinal Robert Prevost, præfekt for Dikasteriet for Biskopper; og kardinal Arthur Roche, præfekt for Dikasteriet for Gudstjenesten og Sakramenterne.

Kardinalerne fik selskab af ærkebiskop Filippo Iannone, præfekt for Dikasteriet for Lovtekster.

På tysk side repræsenterede biskopperne Georg Bätzing, Stephan Ackermann, Bertram Meier og Franz-Josef Overbeck Den Synodale Vej. De fik selskab af bispekonferencens generalsekretær Beate Gilles og kommunikationsdirektør Matthias Kopp.

Diskussionerne samlede sig om det foreslåede synodale råd, som oprindeligt var beregnet til at føre permanent tilsyn med Kirken i Tyskland, men som blev afvist af Vatikanet.

Ifølge en fælles pressemeddelelse ønsker begge sider at "ændre navnet og forskellige aspekter af det tidligere udkast" for det kontroversielle råd. Begge sider var også enige om, at det synodale råd ikke ville være "over eller ligestillet med bispekonferencen."

Mødet havde en "positiv, åben og konstruktiv atmosfære," ifølge erklæringen, med diskussioner fokuseret på at balancere biskoppers tjeneste med medansvaret for alle troende, idet den understregede kanoniske aspekter af at etablere ​​en "konkret form for synodalitet."

Den igangværende dialog kan markere et væsentligt skridt i forhandlingerne mellem Vatikanet og folkene bag Den Tyske Synodale Vej efter tidligere, gentagne indgreb fra pave Frans og Vatikanet.

Begge parter er blevet enige om at fortsætte forhandlingerne efter afslutningen af ​​Verdenssynoden om Synodalitet i oktober og med planer om at behandle yderligere antropologiske, ekklesiologiske og liturgiske emner.

Dette er en væsentlig udvikling: Midt i den igangværende udvandring af de troende rejser nyheden om, at den tyske proces ikke vil passe helt sammen med Synoden om Synodalitet i Rom, spørgsmålet om det overordnede formål med, hvad der har vist sig at være en dyr tysk øvelse.

I et videobudskab udgivet lørdag den 29. juni opfordrede kardinal Rainer Maria Woelki fra Köln de tyske katolikker til at tage Vatikanets bekymringer alvorligt. Ærkebiskoppen mindede de troende om, at pave Frans sagde "alt, hvad han havde at sige" i et historisk brev til tyske katolikker for fem år siden.

Pave Frans advarede mod uenighed i sit 5.700 ord lange brev. Han advarede også tyske katolikker om at undgå "sekulariseringens synd og en sekulær tankegang, som er imod evangeliet".

I sin video spurgte Woelki spidst: "Lad os være ærlige: Hvem har egentlig læst dette brev?"

Efter at have bemærket, at paven havde opfordret tyske katolikker til at evangelisere, sagde Woelki: "Vi bør opfylde det ønske, der er så presserende for ham- for vores egen skyld, men også for Kirkens skyld i Tyskland, for først da vil den have en fremtid [her]."