Sommerferien er på vej.
Morgenen bliver roligere, når ingen skal være ude af døren til et bestemt tidspunkt - udstyret med alt, hvad der skal bruges for at komme igennem en lang dag.
Pausen væk fra hverdagen og dens travlhed kan gøre os til mennesker, der tør se, høre og føle – og overgive os.
Mennesker rekreeres i ferietiden, de genskabes, så de atter tør stille sig foran jublen, tristheden og glæden.
Man plejer at sige, at pausen rummer den faktiske musik - at det er i pausen, man kan høre musikken.
Man kan også sige, at pausen i livet er dér, hvor man har mulighed for at lytte godt efter sig selv og mærke, hvordan man egentlig har det.
At hvile sig kan opfattes som den ene side af en tosidet mønt, hvor aktivitet eller skabelse er den anden.
Det er helt grundlæggende for mennesket at være virksomt og stræbsomt. Men vi er nødt til at stoppe ordentligt op ind imellem, for ellers forsvinder nuet.
I pausen og i hviletiden gives der plads til at beundre.
Gud hvilede på den syvende dag. Idéen om skabelse findes ikke uden idéen om hvile.
Jeg skrev ”beundre”. Jeg vil også udbygge det med undre og forundre.
Det er her, der er plads til at opdage nye sider ved sig selv og ved de mennesker, vi lever sammen med. Det er her, vi har tid til at stoppe op og se på alt det gode, vi hver dag omgiver os med - få tid til at pleje og værne om gode vaner og dejlige ting, vi holder af at gøre.
Det er i pausen og ferien, vi har tid til at få ryddet op og luget ud i alle de vaner og ting, vi plejer at mene, tænke og gøre. Alt det, som måske trænger til et eftersyn.
Egentlig tror jeg, at vi i langt højere grad skal turde betragte vores daglige arbejde som en tilværelse med pauser. Hvis hverdagen er fyldt med pauser, får vi måske sansen tilbage for, hvad der er rimeligt. Vi får muligheden for at se den anden og hinanden.
Jeg glæder mig til den store og lange pause, som ferien er, selv om hverdagen er fyldt med mange gode pauser.
Forhåbentlig ser og hører jeg noget aldeles nyt. Forhåbentlig ser jeg mennesker, der udfordrer mig og gør mine perspektiver større. Det gør godt at blive fanget af den anden og holdt ude af sig selv – på en forunderlig måde styrkes jeget, selv om det er den anden, der kommer til orde. Selv om man fylder meget, så er pausen der som en eftertanke – som den virkelighed, der hele tiden overrasker.
Lad os huske at holde pauser - også i den travle hverdag, der begynder igen efter den lange sommerpause.
Det er her, der er plads til at opdage nye sider ved sig selv og ved de mennesker, vi lever sammen med.
Det er her, vi har tid til at stoppe op og se på alt det gode, vi hver dag omgiver os med - få tid til at pleje og værne om gode vaner og dejlige ting, vi holder af at gøre, og det er i pausen og ferien, vi har tid til at få ryddet op og luget ud i alle de vaner og ting, vi plejer at mene, tænke og gøre - alt det, som måske trænger til et eftersyn.
Jeg glæder mig til den store og lange pause, som ferien er, selv om hverdagen er fyldt med mange gode pauser.
Forhåbentlig ser og hører jeg noget aldeles nyt.
Forhåbentlig ser jeg mennesker, der udfordrer mig og gør mine perspektiver større. Det gør godt at blive fanget af den anden og holdt ude af sig selv – på en forunderlig måde styrkes jeget, selv om det er den anden, der kommer til orde. Selv om man fylder meget, så er pausen der som en eftertanke – som den virkelighed, der hele tiden overrasker.
Lad os huske at holde pauser - også i den travle hverdag, der begynder igen efter den lange sommerpause.
God sommer
Anne-Lene N. Frederickson
